Det var en af rockens mest indflydelsesrige personligheder, som døde søndag i New York, den by som Lou Reed boede i gennem hele sit liv og som han ofte brugte i sine tekster.

Forunderligt nok sad jeg søndag morgen ved morgenkaffen og lyttede til netop albummet “New York” fra 1989 - lykkeligt uvidende om, at jeg senere på dagen skulle se utallige opdateringer på Facebook, som fortalte, at Lou Reed var død i en alder af 71. En tilsvarende oplevelse havde jeg i 1980, hvor jeg en hel nat havde lyttet til John Lennons soloplader for så, som det første om morgenen på min clockradio at høre, at Lennon var blevet myrdet - i New York…

Lou Reed er ikke en mand, som fylder vildt meget i min plade- og CD-samling. Det betyder dog ikke, at jeg aldrig har lyttet til ham eller Velvet Undergorund for den sags skyld. Det har jeg, men min interesse kom først senere - i 1970’erne var det mere betonrock og progrock, som snurrede på min pladespiller. Undergrund og punk var ikke lige mig - på det tidspunkt.

Heldigvis udvider man sin horisont, og selv om Reed ikke var så meget for det, havde han en stor indflydelse på punk og ikke mindst de bands, som lå i periferien af denne genre - navne som Patti Smith og Television kan ikke benægte deres indflydelse fra New York’eren, som mente, at musik med mere end tre akkorder var at regne for jazz….

Hos mig er det især 70’er og nogle af 80’er tingene, som lyder gennem højttalerne - den rå og primitive rock med skarpe tekster i modsætning til den noget mere ekspirementerende Reed.

Jeg nåede aldrig at høre Lou Reed live men fik dog en smag af Velvet Underground æraen, da Nico gav koncert med sin lille trækharmonika og et væld af syrede effekter på skråen i Aalborg en gang i 80’erne. Det var bestemt mere specielt end vellydende - f.eks. da hun satte mikrofoner i svingninger hen over en række højttalere med et hylende inferno som resultat..

Endnu et medlem er stemplet ind i Sankt Peters rockhimmel.

Traditionen tro brugte vi nogle timer i efterårsferiens første weekend på at drage tilbage i tiden. Tilbage til den mørke middelalder, som dog slet ikke var så mørk, som den er blevet gjort til.

Middelalderdagene på Vitskøl prøver at tegne et billede af, hvordan hverdag og fest har været i denne tidsperiode, hvor den tunge våbenteknologi i form af rustninge, sværd og økser var dominerende. I år var der dog fokus på middelalderes klædedragter, som kan være ganske flotte i farver og udformning.

Jeg har været på de fleste markeder, hvis ikke dem alle, så det kan måske knibe med den umiddelbare inspiration til at fotografere. Kameraet er dog altid med, og også i år kom der nogle skud på kortet.

I forbindelse med weekendens tur til Hamborg blev der også tid til et besøg i byens zoologiske have: Hagenbeck Tierpark.

Dyreparken, som er mere end 100 år gammel, var en af pionerene når det gælder om at vise eksotiske dyr i autentiske omgivelser. Der har således altid været gjort meget ud af at give dyrene nogle gode og store arealer, hvor fornemmelsen af bur og zoologisk have minimeres. Det er faktisk lykkedes meget godt.

Der er særligt et sted i parken, som er meget kendt og elsket. Det er et panorama, hvor man i forgrunden har en sø med flamingoer, medens der bag dem er en savanne med zebraer og strudse og helt bagude er der så et klippelandskab med løver. Når man står foran søen ser man det hele som et sammenhængende landskab, selv om der er adskillelser og gangstier mellem de tre anlæg. Billedet herunder viser dette panorama, som dog er svært at vise på et foto - man skal stå der for at få den rigtige fornemmelse.

Hos elefanterne er det tilladt at fodre med gulerødder og salat - noget som elefanterne er særdeles tilfredse med - de står klar til at række snablerne ud til publikum for at få en godbid eller to!

Det nyeste i Hagenbeck er et stort polaranlæg med sæler, hvalrosser og isbjørne i et meget flot anlæg med masser af klipper og vand.

Generelt var det en rigtig god oplevelse at besøge dyreparken, hvor man har let ved at komme på skudhold med kameraet.

På en medarbejdertur til Hamborg med efterskolen kom vi til at snakke om, at en af mine gode kolleger i ramme alvor havde påstået, at et af Creedence Clearwater Revivals store hits angiveligt skulle hedde “Pale Moon Rising”!

Nu ved jeg og andre jo, at det retteligt er “Bad Moon Rising”, og den slags påstande forbliver bestemt ikke forbigået i tavshed på min arbejdsplads, hvor sarkasmen har gode levevilkår.

I Hamborg kom vi således til at reflektere over, at det sikkert en slags konspirationsteori, hvor alle popnumre med ordet “Bad” retteligt skal synges med ordet “Pale” i stedet. Og det giver da egentlig også mening, at Michael Jackson skulle synge “I’m pale” i stedet for “I’m bad”.....

Ikke mere boren rundt i det, lad os da lige høre det kendte nummer “Pale Moon Rising”:

Forleden var jeg i den hyggelige Aalborg Zoo med eleverne fra HCI. Formålet var først og fremmest at deltage i en naturvidenskabelig dag, hvor forskellige skoler og institutioner stillede op med stande, hvor vores elever så kunne foretage forskellige forsøg indenfor fag som fysik og biologi.

Nu var der heldigvis også afsat tid til, at vi kunne gå rundt i haven og se på dyrene, som mange steder har rigtig flotte anlæg - bl.a. hos isbjørnene, hvor jeg sagtens kan stå en times tid med mit kamera og observere deres leg i vandet. Og så ellers håbe på at få et godt skud eller to i kassen af disse prægtige dyr. (Husk, at billederne kan klikkes op i stort.)

Det lykkedes ganske fint denne solbeskinnede torsdag i Aalborg, også selv om billederne er taget gennem tykt og ikke altid helt rent glas.