Så er det blevet december, og radioen har allerede i nogen tid genlydt af julesange i alle afskygninger.

 

Her på Thitind vil jeg da ikke tøve med at lave en lille forbrugerundersøgelse om, hvilket julehit, der er det største. Udfyld formularen herunder, så vil jeg bringe resultatet her på bloggen senere i december. Kommer der god respons, vil der sikkert også komme en undersøgelse over danske julehits.

 

Søndagens storm ramte også Farsø. Her på Brix Vej gik det ud over flagstangen, som lagde sig pænt ned over hækken og ind i naboens have.

 

Egentlig var jeg lidt forberedt på at det kunne ske: Da jeg tidligere på dagen vil spænde flagstangen fast til birkestammen, som den stod op af, bemærkede jeg at stubben fra det gamle birketræ var ved at være lidt mørnet. Jeg kunne dog ikke lægge flagstangen ned i den stærke blæst. Det klarede blæsten så til gengæld selv senere på dagen....

 

Nu er flagstangen trukket ind i haven og så må den vente til foråret på at komme på plads igen. Inden da, er der jo osse en postkasse, som skal på plads nede vej vejen.....

 

På billedet herunder vi man også kunne se, at stormen stort set fik rystet de sidste æbler af det store æbletræ. Det kommer fuglene sikkert til at sætte pris på i den kommende tid.

 

Med næsten 17 år bag mig som efterskolelærer på en idrætsefterskole er det efterhånden en del tidligere elever, jeg har gående rundt om. Facebook gør det muligt at følge dem, også efter at de har forladt skolen. Men jeg har nu altid fulgt lidt med i deres gøren og laden, hvis det har været muligt.

 

Specielt indenfor sportens verden har jeg haft mulighed for at følge mange tidligere elever, fra fodbold i serie 6 til divisionshåndbold - eller -volley. Enkelte har også markeret sig på danske landshold: Louise Mortensen og Christina Bille på det danske håndboldlandshold, Camilla Sand på kvindelandsholdet i fodbold, Jonas Søndergaard i volley og Mette Jensen i floorball.

 

På Farsø Stadion har jeg set en del tidligere fodbolddrenge, når de har været i dyst enten for hjemmeholdet eller for det gæstende hold på serie 1 eller 2.

 

Ligeledes er det gennem tiden blevet til en del glædelige gensyn med gamle elever, som spiller håndbold. På det lokale 1. divisionshold fra Team Vesthimmerland finder man således målmand Michael Svenstrup, som jeg for omkring 15 år siden havde som elev på HCI, hvor han også var en fremragende fodboldmålmand.

 

Forleden fangede jeg så Michael i flot stil, da han vogtede målet i hjemmesejren over Ølstykke/Jyllinge.

 

I sidste uge spillede Jørgen De Mylius “Hey Hey What A Wonderful World” med Blackbirds i programmet Eldorado, hvor en lytter havde skrevet ind og spurgt til det.

Sådan en radioafspilning kan straks aflæses her på thitind.dk, hvor der i dagene efter programmet kan ses en del trafik afledt af søgeord som Blackbirds og Hey Hey What A Wonderful World. På mit analyseværktøj kan jeg også se, at de besøgende bliver hængende et stykke tid, så der er ingen tvivl om, at de sætter sig ind i gruppes fortid.

En af dem, der fandt min side, var en mand, som driver hjemmesiden http://www.musiccollector.dk/. Han havde fået et forespørgsel på den første Blackbirds-single og var blevet nysgerrig efter at vide mere om gruppen. Han fandt info på min side og kvitterede med en sød mail, hvor han også fortæller, at der nu er lagt et link ind på hans side, så Blackbirds-interesserede kan læse videre på thitind.dk.

Det er da en herlig historie, synes jeg. Og så viser den også, at der fortsat er en del, som husker det gamle sommerhit fra Blackbirds.

Lørdag aften var jeg til “ynglingefest”!!

Ja, ynglinge kan man vel næppe kalde selskabets deltagere, som alle har en alder omkring de 50 - nogen til den gode side, og så er vi nogen til den mindre gode side af det halve århundrede. Men ynglinge, det var vi engang - i fodboldmæssig henseende, hvor vi var en flok, som spillede sammen i Farsø-Ullits IK.

Og for 35 år siden tog en af holdets spillere, Polle, initiativ til at markere sin 18 års fødselsdag med en fest for fodboldholdet. Det har siden været en tradition hvert år den tredje lørdag i november. Gennem årene har festen flyttet sig fra Ullits til Århus og senest til Aalborg, hvor Polle bor i dag. Fodboldholdets spillere er suppleret op med nogle af dem, vi kom til at spille seniorbold sammen med, og andre tilløbere er kommet til. Men stammen og ryggraden er stadig det gamle ynglingehold.

Festerne har været vildere, end de er i dag, hvor de er mere hyggelige end vilde.Til gengæld kan vi jo så hvert år underholde hinanden med anekdoterne fra fordums mindeværdige fester, f.eks. om det år, da vi gav værten en “bordkantskåner” i gave. Så kunne han bare lægge panden ned på bordet, hvis indtagelsen af x-mas’er og lignende skulle have gjort ham træt. Bordkantskåneren, med broderet navnetræk, reddede ham vist fra udsmidning fra et diskotek i Århus, hvor kontrolløren lod sig overbevise af vores argumenter om, at vores ven jo ikke ødelagde inventaret med den fine bordkantskåner på hovedet.

Ved festen forleden kunne Polle så hive den legendariske gave frem fra gemmerne til et festligt gensyn - der blev ikke brug for den, men bloggens læsere skal da ikke snydes for et par billeder. På det ene er det min gamle skolekammerat Søren Kristensen, som demonstrerer, hvordan sådan en ting skal bæres.

Forleden hjalp jeg lokalhistorisk arkiv ved et åbent hus arrangement her i Farsø. I den forbindelse modtog arkivet bl.a. en række interessante billeder.

 

Et af par af dem viser situationer fra den gamle fodboldbane i Farsø. Stadion lå dengang i forbindelse med søanlægget og blev ved indvielsen i 1935 betegnet som det smukkeste stadion i Himmerland. Smukt var det da også med søen og senere det flotte spejderhus som nærmeste naboer. Desuden var der en flot indgangsportal og et lille gult ishus, hvor man også kunne købe slik og hotdogs.

 

Billedet her stammer formentlig fra en kamp sidst i 40'erne eller først i 50'erne. I baggrunden kan man se spejderhuset, ligesom man til venstre kan se "klubhuset", som var en gammel rød tyskerbarrak. Her klædte man om - hjemmeholdet på bænken til venstre og gæsterne på bænken til højre. I den ene ende var der et bruserum med et koldt betongulv og i lang tid også kun koldt vand i hanen!

 

Med funktion som både trænings- og kampbane blev banen naturligvis slidt, hvad man også kan se i området foran målet, hvor der ikke er græs - det er simpelthen slidt væk. Det var det også i mine barneår i 60'erne, hvor vi brugte mange timer af vores fritid på banen, bl.a. spillede vi "prik", som var en slags straffesparkskonkurrence og "pløk målmand ud", hvor vi stod en hel flok inde i målet. Hvis sparkeren scorede, skulle den, der stod nærmest bolden ud. Sådan fortsatte man, indtil der kun var én tilbage.

 

Stadion ved søen blev nedlagt da man i begyndelsen af 70'erne etablerede et nyt idrætsområde ved den nye idrætshal vest for skolen.

 

I denne uge har jeg modtaget et par kommentarer fra folk, som formentlig har fundet frem til mind hjemmeside via google eller andre søgemaskiner.

 

Det er opgavetid rundt om på skolerne - det ved jeg fra mit eget job som efterskolelærer, hvor der lige nu skrives OSO-opgaver og projektopgaver. Eleverne har travlt og henter masser af inspiration på det vidt forgrenede internet.

 

Øjensynligt er der også nogle som skriver om oliekrise og bilfrie søndage i Danmark. Jeg har således fået to kommentarer fra læsere, som takker for min blog om netop det emne og mine erindringer fra dengang, da gaderne lå øde hver søndag i vinteren 1973-74.

 

På mit analyseværktøj kan jeg da også se at netop "Bilfrie søndage" er et af de søgeord, som sender mange til siden. Og så er det jo ekstra sjovt, hvis de også smider en kommentar efter at have været det!

 

Jeg takker for kommentarerne og er da kun glad, hvis mine ydmyge bloggerier kan være til lidt hjælp.

Martin Gregersen har sendt mig en række herlige fotos af gruppen More, som jeg skrev om i den forrige blog. Naturligvis skal bloggens læsere have lov at kigge med, ligesom jeg har opdateret Martins fine erindringer med fotos. Man kan læse og se billeder fra gruppens historie HER.

 

 

 

Mit lille selvbestaltede rockarkiv for det vesthimmerlandske har ligget lidt stille i en periode. Men nu er der igen nyt om gammelt!

Jeg har været i kontakt med den tidligere direktør for Farsø Sygehus, Martin Gregersen, som i sin ungdom var med til at starte orkestret More med udgangspunkt i egnen omkring Gundersted. Gennem årene var der forskellige besætninger i gruppen, som etablerede sig som et velspillende balorkester med jobs over det meste af landet.

I den spæde start kunne man høre Jimi Hendrix og Free udsat for vesthimmerlandsk musikudfoldelse på banjo og kage- og kaffedåser...Efter en tid som duo fik gruppen sin egentlige start med Martin Gregersen på trommer, Leo Laursen på bas, Georg Larsen guitar, Asbjørn Berge orgel og Lily Larsen Larsen på orgel og vokal. De tre sidstnævnte faldt fra og Fin kom med som guitarist i gruppen, som nu kaldte sig The Glue.

Orla Andersen kom med på orgel og sang, medens man fik Henning Christenssen med som guitarist og sanger. Gundersted Skole lagde lokaler og publikum til de første offentlige optrædender - senere blev det på kroerne i Haubro og Hornum, hvor der blev spillet op til bal.

Navnet More kom som inspiration fra et instrumentalnummer, som gruppen havde på repertoiret. Fin faldt fra og gruppen fortsatte som kvartet, og nu med engagementer i hele Jylland og en plads i stalden hos CB & Ole B. Booking.

Besætningen blev igen ændret, da Leo Laursen og Henning Christensen stoppede og blev erstattet med Carsten Dahlsen og Ole Barnholdt på henholdsvis bas og guitar. More drog til Frederikshavn og indspillede et cassettebånd med kopimelodier.

Martin Gregersen stoppede selv i 1978 og blev afløst af Per Holm fra Aars. More spillede landet tyndt op gennem 80’erne, inden man trak stikket ud og stoppede legen omkring 1987.

Organist Orla Andersen, som stadig er aktiv musiker, har brugt navnet More i samarbejde med guitaristen Mogen Franklin fra Hjørring, og i 2008 blev gruppen for en enkelt aften genoplivet med disse to samt Jan og Per Holm Jensen i forbindelse med et arrangement på Hotel Farsø.

Man kan læse en herlig beskrivelse af More i de erindringer, som Martin Gregersen har sendt til Thitind, som naturligvis føjer dem til det stadig voksende arkiv af tekster og fotos fra det vesthimmerlandske rock- og popliv.

Læs mere om More HER.

Find dem i mit rock- og popleksikon HER.

Forleden kunne vi markere min arbejdsplads’ 30 års jubilæum.

Himmerlandscentrets Idrætsefterskole! et noget besværligt navn at skulle sige, når man tager telefonen - derfor bliver vi for det meste kaldt HCI. Denne skole, hvor jeg nu har været ansat i 17 år, var også mit første egentlige møde med efterskolen. Som ung lærerstuderende var jeg nemlig i praktik på netop denne nystartede skole for 30 år siden. Det blev en øjenåbner af de store. Jeg skyndte mig at tage på højskole, da jeg var færdig som lærer, så jeg selv kunne prøve kostskoleformen på egen krop. Det var også stort.

Et par år senere var jeg igen på HCI, denne gang i en måned som vikar i forbindelse med et skifte i medarbejdergruppen. Og jeg var stadig solgt til denne skoleform - kom 2 år til Horne Ungdomsskole og fik endnu mere smag for jobbet. Jeg var tæt på at få en stilling å¨en efterskole i Østjylland, men pludselig kom et job som lokaljournalist/fotograf ind over. Det var en anden drøm, som så også måtte prøves. Men efter 7 år med blok, pen og kamera, bød drømmejobbet på HCI sig til. Og jeg har været der siden. En ufattelig god arbejdsplads, som er rummelig, varm og inspirerende for såvel elever som medarbejdere.

Gennem årene har jeg været på en skole, som er fulgt med udviklingen. Vi har fået egen idrætshal, vi har fået nye og moderne værelser flere steder, men har da stadig lidt af det gamle tilbage. Og vi har omkring 2500 elever bag os, som alle har haft deres “bedste år” på HCI. Desuden har vi et engageret bagland, som består af gamle elever, forældre til gamle elever og også tidligere ansatte.

Efterskolejobbet er ikke bare undervisning. Det er mange andre ting - heldigvis. Et af de jobs, jeg også bestrider på skolen, er at stå for skolens hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer med tekst og billeder, når der har været arrangementer. Meget populær - ikke mindst hos forældrene, som på den måde kan følge lidt med i, hvad deres store børn går og laver på efterskolen.

Om jeg nogensinde har været lærer i folkeskolen? Ja, 2 timer som cykelvikar i 1984....