Den amerikanske sanger Neil Diamond var et ganske stort navn i 60'erne og 70'erne - dog ikke et navn, som sådan rigtig faldt i min smag. Bevares "I'm A Beliver", som The Monkees gjorde til et stort hit, var da et rigtig godt popnummer, som siden også kom med i en Shreck-film! Og så lavede han rigtig flot filmmusik til "Jonathan Livingston Seagull".
På negativsiden tæller "Beautefull Noise" fra 1976, som også blev et stort hit. Bare ikke hos mig. Jeg bryder mig bare ikke om det nummer....
Men så lavede Diamond "Johnny Cash trick'et": Han allierede sig med produceren Rick Rubin - lavede en række flotte albums i en dejlig minimalistisk produktion. Og vandt mit hjerte.
Lyt f.eks. til denne flotte version af "Ain't No Sunshine":
I denne weekend fik familien ny hund: Nemo. En herlig engelsk springer spaniel, som både kan være livlig og legende og rolig og kælen. Kort sagt en rigtig familiehund, som drengene allerede har taget til deres hjerter.
Hedvig og drengene har længe talt om ny hund, medens jeg har holdt lidt igen. Men muligheden bød sig da en kollega stod for at skulle af med en hund, som desværre ikke er jagtegnet, da den er skudræd. Det blev så vores held, og efter de første par døgn virker det til, at vi har fundet HUNDEN.
Med sådan en fyr i huset er der kommet en ny “fotomodel”, som bloglæserne nok ikke slipper for at stifte bekendtskab med i ny og næ. F.eks. skal det blive sjovt at se, hvordan Nemo vil boltre sig på en tur til sommerhuset i Risgårde, som altid har været en herlig tumleplads for alle de hunde, vi har haft i min familie.
Men nu ikke mere bloggeri - et par store brune hundeøjne kigger op på mig. Nemo er klar til at tumle og lege et kvarters tid.
Den østrigske popflødebolle Hansi Hinterseer har efterhånden opbygget sig et navn i Danmark - dog ikke med mig i fanskaren.
Men sjovt nok har Østrigs svar på Jodle Birge nu mindst én ting til fælles med mig - vi har stået på ski på de samme sneklædte pister i Hinterseers hjemland.
Den forløbne uges skitur med efterskolen gik nemlig til Axamar Lizum ved Innsbruck, hvor der har været afholdt vinter OL i såvel 1964 og 1976. I den seneste udgave med Hansi Hinterseer blandt de aktive deltagere for Østrig. Dog uden at han ved den lejlighed kom på podiet, hvor man til gengæld fandt Ingemar Stenmark.
Og det er ganske givet, at Hansi er en betydelig bedre skiløber end mig - til gengæld synger jeg så nok en del bedre end han gør....Jeg brugte bl.a. mine evner som "jodler", når begynderne skulle finde mig på vej ned ad pisterne i tåge!
Dagens blog tager fat, hvor den forrige sluttede. Vi ser på ydmyge spissteder i farsø fra 1970'erne og frem til i dag.
Ved det gamle fodboldstadion ved søen lå der et lille gult ishus, hvor man også kunne få sig en hot dog eller en pose slik. Damen, der drev ishuset, boede i den bungalow, som lå lige overfor. Hvad hun hed, husker jeg ikke, men jeg mener, hendes mand hed Lauritz og at det var ham, som passede stadion. Ved siden af ishuset var byens legeplads, som tidligere rummede en minigolfbane.
Der har også været grillbar i Nørregade - i den ejendom, som i sin tid rummede en tobaks- og vinforretning og som lå placeret mellem Rabøl og urmager Møller Christensen på det, der dengang må betegnes som byens centrale forretningsstrøg. Denne grillbar var så vidt jeg husker i funktion fra først i 80'erne og nogle år frem.
I dag er der ikke længere grillbarer i byen - det nærmeste man kommer en sådan må være madstedet på rutebilstationen. Ellers det pizzarestauranter, som har taget over. I dag er den en sådan på Store Tov, hvor den flyttede til da den gamle boghandel/farvehandel/tøjforretning på hjørnet af Søndergade og Stationsvej blev revet ned. Byens andet pizzeria ligger i Søndergade, hvor der tidligere var bagerforretning og senere autoforhandler.
Skal der lidt mere til, er der en lille bistro i Rådhuscentret og så er der naturligvis det lokale Hotel Farsø (foto), som har såvel a la carte restaurant som selskabslokaler.
Og så skulle også have ligget en lille isbod på Stationsvej - lige overfor Borger&Håndværkerforeningens ejendom "Stiftelsen". Jeg erindrer den ikke, men det er der måske læsere af bloggen, som gør.
Med denne blog skal jeg forsøge at gøre det projekt færdigt, som jeg har skrevet en del om i denne måned: Grillbarer pølseboder og lignende spisesteder i Farsø....
Farsø Cafeteria havde til huse i Nørregade 41, hvor slagter Møller og hans søn Benny sørgede for hotdogs og ikke mindst bøfsandwich til den formidable pris af 2,50 kr. - det var vist i begyndelsen af 1970’erne. Her var også juke box, hvor man kunne høre tidens store hits, bl.a. Kinks med "Lola" og Beach Boys med "Cottonfields", som et par af dem, jeg husker. Enarmede tyveknægte hørte også til inventaret på linie med den obligatoriske flippermaskine, som stort set altid var i gang. Omkring 1971 flyttede cafeteriet til den gamle købmandsgård i Søndergade - mit barndomshjem - og vi flyttede så ind i Nørregade 41, som blev indrettet til privat beboelse. I Søndergade fik cafeteriet meget mere plads med cafeteria i den gamle købmandsforretning og selskabslokaler i vores tre gamle stuer, som lå “en suite” med store skydedøre imellem.
I de seneste dag har vejret artet sig således, at månen har stået flot og rund på himlen. Ikke mindst om morgenen og i det tidlige aftengry byder den sig til som en særdeles fotogen model - omend den virker en smule fuld....
Dette billede af vindmøllen og månen er taget i Holme mellem Farsø og Aars.
Denne hjemmeside har hentet inspiration til sit navn fra et lokalt diskotek her i Farsø. I en tidligere blog skrev jeg om fru Armanns pølsebod lige ved siden af hotellet. Huset i tilknytning til pølseboden var privat beboelse, men blev i 1990’erne omdannet til diskotek.
Så vidt jeg husker, var diskotekets første navn Thit Inn, senere blev det til Cafe Crazy og det var i en periode et meget populært sted. Der var forskellige ejere og forpagtere gennem årene. I dag er der ikke længere diskotek i bygningen, som er ombygget til at rumme administrationslokaler for den lokale institution Solhaven.
Akkurat som Tordenkalven og Storm T har Thit Inn og Cafe Crazy deres egne grupper på Facebook, selv om der ikke er den store aktivitet på nogen af dem.
Mellembygningen ind mod hotellet rummer i dag herrefrisør, som det fremgår af dette billede. Det er taget fra nogenlunde samme vinkel som billedet i bloggen om fru Armanns pølsebod.
Opdateret med lidt flere billeder. Tak til Jesper Hansen, Dovregubben, for foto fra koncerten. Tegningen af Procol Harum er fra de udleverede truthorn - vi var jo til nytårskoncert. Nu kan jeg så prale af, at have spillet med i Procol Harum...
Tirsdag aften var jeg til nytårskoncert i Aalborg. Danmarks Radios Underholdningsorkester, DR’s Vokal Ensemble, Hans Otto Bisgård og sidst, men bestemt ikke mindst, den engelske gruppe Procol Harum.
Jeg har hørt Procol Harum flere gange de senere år, men det var første gang med stort orkester og kor. Noget som bestemt passer gruppens storladne og symfoniske rock særdeles godt. Nu var repertoiret tirsdag aften naturligvis også lagt efter, at der skulle spilles med kor og orkester, bl.a. med numre som Grand Hotel, Fires Which Burnt Brightly, A Salty Dog og naturligvis A Whiter Shade Of Pale, som formentlig 99 procent af de omkring 3000 koncertgæster har danset kinddans til som afslutning på et bal i deres ungdom. I mange år måtte ethvert danseorkester med respekt for sig selv, og deres publikum, have dette nummer på sætlisten!
De ovenfor nævnte numre var OK, men det var nu helt andre numre, som gjorde størst indtryk på mig denne tirsdag aften i Aalborg Kongres og Kulturcenter. F.eks. den bluesbaserede Simple Sister fra albummet Broken Barricades, som her blev leveret i en lettere heavysymfonisk udgave og dertil titelnummeret fra samme LP - meget smukt. Barnyard Stories fra den dystre LP “Home” var også intens og flot, dertil et par numre, som jeg aldrig tidligere har hørt gruppen spille, afslutningsnummeret var nærmest soul.
Gary Brooker og hans folk leverede et flot show - og blev belønnet med stående ovationer af et begejstret publikum. Fuld fortjent.
De seneste tre koncert, som jeg har oplevet med gruppen, har alle været store oplevelser. Dels på grund af de kendte og klassiske numre, men lige så meget for de små overraskelser, der ligger ind imellem, og som hver gang har været vidt forskellige.
Skulle gruppen komme på disse kanter igen, vil jeg være at finde blandt tilhørerne endnu en gang.
PS: Gary Brooker er i dag 65 år og har modtaget den britiske orden MBE.
Nu har jeg jo blogget lidt om Grill Snack, som lå placeret i tilknytning til Storm T i Nørregade. Det vil derfor være nærliggende også at se på et par af byens andre “spisesteder” fra 1970’erne.
Pølseboder og grillbarer har ofte en strategisk god beliggenhed i nærheden af ølstuer, værtshuse o.l. Sulten har det jo med at melde sig, når først der er røget et par øl indenbords...
Et af Vesthimmerlands førende balsteder i 1970’erne var så ubetinget Hotel Farsø, som tiltrak fest- og danseglade mennesker fra et stort opland. Da stedet var på sit højeste, kunne man gå til bal på hotellet fredag, lørdag og søndag! Det helt store bal var 2. juledag, hvor folk stod som de berømte sild i en tønde i såvel balsalen, på balkon'en og i den tilstødende Tordenkalv.
Disse baller blev som regel afsluttet med, at man kunne købe rygende varm suppe, som kromutter Maren Laigaard kreerede i køkkenet med sit personale. Kunne man ikke vente så længe, var der mulighed for at få sig en “hotter” lige udenfor hotellets balsal. I naboejendommen havde fru Armann Andersen en lille is- og pølsebod, som i en periode også var åbent om aftenen, når der var bal.
Pølseboden var af den klassiske slags, hvor kunderne stod udenfor og fik serveret maden, medens man kunne mærke varmen og den karakteristiske duft komme ud af den lille serveringsluge.
Hvornår pølseboden blev etableret og hvornår den lukkede, husker jeg ikke. Men billedet her dokumenterer dens eksistens lige ved siden af hotellet. I vinduet til venstre for pølsebaren er der udstilling af vvs-artikler, da fru Armanns søn drev blikkenslagerforretning i byen på den tid.
Lørdag eftermiddag havde jeg arrangeret gensynsvolley på efterskolen. En eftermiddag, hvor de gamle elever kan tilmelde sig til en hyggelig gang volley, kombineret med et gensyn med kammerater og skole.
Endnu en gang blev det en god og positiv oplevelse, hvor hallen summede af herlig volleyball på de tre baner, medens eleverne, som ikke lige var i kamp, sad og råhyggede rundt omkring.
Mange kommer også forbi og hilser på ved dommerbordet, hvor min største opgave sådan en dag er at styre tiden - på banerne sørger spillerne selv for at tælle point og dømme i al fordragelighed, Super!
Dette års helt store oplevelse ved dommerbordet var, da to af mine gamle kontaktelever, Line og Cathrine, kom forbi med en lille gave, som de insisterede på, at jeg skulle lukke op med det samme,,,
Det gjorde jeg så, og til min store glæde indeholdt den flot indpakkede kasse tre lækre napoleonshatte, som pigerne selv havde lavet. Opskriften har de fra Lines mor, som var sød til at sende disse lækkerier med datteren på efterskole, da hun gik hos os. Kontaktlæreren fik selvfølgelig også del i de søde sager, og gav højlydt sin begejstring til kende.
Den begejstring kunne Line og Cathrine naturligvis ikke sidde overhørig - derfor havde de den flotte gave med til mig i dag.
I aften skal napoleonshattene nydes i fulde drag sammen med familien foran flimmerkassen, medens vi sender en varm tanke til Line og Cathrine!
