Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses
HER
-0-
Antelope Canyon
-
Antelope Canyon
15-07-2014
På opfordring fra min gamle gymnasiekammerat Ole Cæsar Jensen, som har fulgt vores færd på Facebook, slog vi et sving omkring Antelope Canyon på vej mod den store Grand Canyon.Antelope Canyon ligger i Navajo-indianernes reservat udenfor byen Page. Man skal have en lokal guide med på turen ned i de smalle canyons - der er både en upper og en lower canyon. Vi valgte lower, hvor der er to udbydere af ture - vi tog den første den bedste!
Udenfor bilen mærkede vi straks, at vi var kommet ned i Arizonas varme, så der skulle masser af vand med på turen.Vi blev ført hen over et goldt landskab med sand og røde klipper, men snart efter åbnede et fantastisk underjordisk landskab sig for os. Via stejle trapper kom vi ned i Antelope Canyon, som byder på helt fantastiske former og farver, når man bevæger sig igennem den. Visse steder er den meget smal, så man må smyge sig igennem, medens den andre steder åbner sig op i små huler. Røde, orange og gule farver spiller i sandstenen, som er formet af vand, der er trængt ned i ørkensandet, der efterhånden er omdannet til sandsten i mange fantastiske former.
Hen mod slutningen af turen var der lidt ventetid, da gruppen foran os var lidt langsomme til at komme op. Vores guide udnyttede tiden til at give et lille smukt nummer på sin indianske fløjte.En fin afslutning på en god dag i Antelope Canyon, hvorfra turen gik til Grand Canyon, hvor vi fik et par kig ud over den fantastiske dal forud for morgendagens ekspeditioner i området.