Crosby & Nash i Randers

Lækre vokaler og rå guitarer

Tirsdag aften bevægede jeg mig endnu en gang til Randers, hvor Værket diskede op med et nostalgisk brag af en koncert med David Crosby og Graham Nash. To af pop-rockens helt store stemmer, som også har ladet sig høre i The Byrds (Crosby) og The Hollies (Nash) samt i deres fælles samarbejde med Stephen Stilles og Neil Young i en af 70’ernes store supergrupper.

Åbningsnummeret var en noget larmende og småsyret udgave af Byrdsklassikeren “Eight Miles High”, som fik en til at frygte, at lyden ikke ville blive optimal denne aften på Værket. Den frygt blev dog gjort til skamme i det efterfølgende nummer, hvor de to bedagede herrer på 69 og 70 år oplod deres smukke stemmer i et lidt mere stille og countryagtigt nummer. Ren vellyd, og sådan fortsatte det i næsten 3 timer.

Et velspillende band, et veloplagt publikum og et par stjerner uden nykker men med overskud og spilleglæde lagde grunden til en af de bedste koncerter, jeg har været til længe. Crosby var ikke helt tilfreds med de skarpe spots, som han fik lige i ansigtet. Det blev hurtigt klaret og så gik det ellers derudaf med et meget varieret og flot program, som bød på den kendte flerstemmige vokallyd og den rå guitarlyd, som bestemt blev leveret med indlevelse og stil af guitaristen Shayne Fontaine i samarbejde med Crosby og Nash, som nåede at spille på et utal af guitarer i løbet af aftenen. Resten af backinggruppen leverede musik af høj kvalitet: Kevin McCormick på bas, som inkluderede en meget smuk solo, Steve DiStanislao med fremragende arbejde på trommerne og David Crosbys søn James Raymond på keyboards og som komponist til et par af de nyere numre, som også fik flot respons fra publikum.

Kendte numre vekslede med nyere ting. Naturligvis blev vi ikke snydt for fire klassiske numre fra "Deja Vu" - titelnummeret med indlagte soloer til bandet, “Almost Cut My Hair”, “Our House” og “Teach Your Children”. De to første er Crosby-numre med hans skæve akkorder og syrede tekster, medens Nash står for de pæne og glade syng-med-numre, som publikum skrålede med på så det var en fryd....

Aftenen bød på mange højdepunkter. Jeg hæftede mig ved Crosbys "Almost Cut My Hair" i en rå og flot version, medens kærlighedssangen “Guinnevere” var i den akustiske og meget intense afdeling. Nash brillerede med klassikere som “Military Madness”, “Our House”, “Teach Your Children”, “Wind On The Water” og ikke mindst “Winchester Cathedral”. James Raymond bød ind med to flotte numre i form af den smukke “Lay Me Down” og den rå “Don’t Dig Here” som en kommentar til opbevaringen af atomaffald.

En rigtig god aften i Randers - stor ros til Værket, som formår at præsentere sådanne kunstnere. Og ros til publikum, som bakker op og møder frem, når der er god musik på plakaten.

Vi ser frem til forårets program i Randers!