Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Bounty og Lilholt

22-08-2011

I forbindelse med FarsøFesten var jeg på byfestpladsen søndag eftermiddag, hvor jeg krydsede et par af fortidens spor. Et par spor, som endda har relationer til hinanden.

Det gamle Hvalpsundband Bounty, som spiller den dag i dag under navnet The Real Bounty havde netop stillet grejet op i teltet, hvor de skulle spille.

Trommeskindet på stortrommen er prydet af et 60’er agtigt motiv, hvor kærlighed og psykedeliske farver går hånd i hånd, om man så må sige. Fra Henning “Bager”, som spiller med i Bounty ved jeg, at det motiv fik gruppen i sin tid lavet af trommeslageren i Blackbirds, Claus Lilholt, som er uddannet grafiker. Det stod vi og sludrede om, da en mand med runde briller kom hen og snakkede. Og ja, der stod Claus Lilholt så midt i byfestteltet i Farsø. Sjovt. Det blev til en lille sludder og et billede af den gamle Blackbird, som i dag bor i København.

Om aftenen luskede jeg en tur ned i teltet for at lytte lidt til The Real Bounty.

På billedet herunder kan man se Claus og ane trommeskindet i baggrunden. Manden på scenen spillede søndag eftermiddag og har ikke noget med The Real Bounty at gøre.

 


Kategori: August 2011

Kommentarer

  • #1
  • Niels Bjarne Bunde
    24-08-2011 07:35
    Hej Per
    Rart at hilse på dig igen og også på Claus Lilholt, som pludselig står der i teltet - jeg havde lidt svært ved umiddelbart at kende ham - husker ham med langt lyst hår :-)
    Jeg skal nok få lavet lidt materiale til dig på et tidspunkt.

    Niels Bjarne


  • #2
  • Per Lyngby
    24-08-2011 11:37
    Hej NB
    I lige måde - ja, sjovt at møde Claus, som jeg vist ikke har set siden midt 70'erne. Jeg fik lige hørt lidt søndag aften - syn for jer, at der ikke var flere folk i teltet. I burde være på torsdag aften eller fredag..:-) Glæder mig til info og jeres nye hjemmeside.

    VH
    Per


1 

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby