Jeg har tidligere blogget om smukke gamle bygninger i Farsø. Bygninger, som man desværre ikke var forudseende nok til at bevare, da fremskridtet skulle sættes på skinner i den nye storkommune, som opstod i 1970.
Et af de helt kedelige eksempler er Farsø Station, som blev bygget, da jernbanen fra Aars til Hvalpsund blev etableret i 1910. Stationen er, som mange andre på strækningen, tegnet af arkitekt Einar Packness, der drev arkitektfirma i Aalborg. Han har bl.a. også tegnet administrationsbygningen på Boulevarden i Aalborg og hovedbygningen på Ranum Statsseminarium.
Da banen blev nedlagt i 1969 blev bygningen solgt til Farsø Kommune og udlejet til post- og telegrafvæsenet. I forbindelse med bygning af nyt posthus, blev bygningen af kommunen solgt til postvæsenet - med den klausul (!) - at nedrivning skulle finde sted, når det nye posthus blev taget i brug. Det nye posthus blev taget i brug i november 1977 og nedrivningen blev derefter fuldbyrdet. Tårnuret er overtaget af Farsø sparekasse, som har ladet det pudse op.
På pladsen, hvor stationen lå, er der i dag en skolefritidsordning. Den lyder navnet Kometen - heller ikke her har man haft fantasi til at lade sig inspirere af jernbanen og stationen som i bund og grund var hele grundlaget for byens opståen og udvikling op gennem 1900-tallet!
Kommentarer
- #1
Poul Thor Hansen 23-05-2011 10:44 Hej Per.
- #2
PJ tec 22-05-2017 09:22 Vi hos http://pj-tec.dk/ følger lige med på denne blog.
1Godt at du sætter finger på vor hjembys nedrivnings skandaler. Ingen fattede at Ejnar Packness unikke stationsbygning skulle rives ned,som den eneste af de stationsbygninger som ligger mellem Års og Hvalpsund og som ikke findes tilsvarende i hele landet. Packness har tegnet mange offentlige bygninger i Aalborg og Markuskirken regnes for at være hans hovedværk.
Om der er nogen relationer til de to jernbanebøger som er skrevet om vores lille privatbane og den kommende bog om Ejnar Packness er uvist, men lidt pudsigt at der så mange år efter hans død, nu igen er interesse for hans arkitektur.
Mange hilsener.
Poul Thor Hansen