Bilfrie søndage

De politiske uroligheder i Egypten har fået oliepriserne på yderligere himmeflugt. Oliekrise er der ikke, men det kan måske ende med en sådan, hvis tingene eskalerer i regionen.

I vinteren 1973-74 var Danmark ramt af den første store oliekrise. De olieproducerende lande i Mellemøsten fandt ud af, at oliehanerne var et perfekt våben i kampen mod Israel og den vestlige verden.

Pludselig blev benzin og olie til dyre og eftertragtede varer, som ikke blot steg i pris men som også kom til at strømme i reduceret mængde. De glade 60’ere var forbi, og mange steder blev der indført restriktioner for at undgår hamstring og sikre, at forsyningerne slog til..

Statsminister Anker Jørgensen holdt en tale i Middelfart, hvor han tilkendegav dansk støtte til Israel i den aktuelle konflikt. Noget som betød, at Danmark - sammen med Holland - blev hårdest ramt af den arabiske verdens vrede.

Der blev indført “bilfrie” søndage, hvor det ikke var tilladt at køre for menigmand. Den første bilfrie søndag i Danmark var den 25. november 1973. Første søndag, hvor man igen frit kunne køre sig en tur var den 17. februar 1974.

Kun hvis man havde et særligt formål, kunne man få lov at køre ud i den periode. Det gjaldt naturligvis ambulancekørsel, lægekørsel og lignende. Havde man brug for at køre, skulle man være i besiddelse af en køretilladelse, som skulle placeres i forruden på bilen.

En sådan tilladelse havde Falckredder Niels Orla Jensen her i Farsø. Han har gemt den, og jeg har lånt hans scrapbog og scannet tilladelsen ind. Her kan man se, hvordan den så ud med borgmester B. Nielsen Mans underskrift (kan klikkes op i stort).

Jeg husker de bilfrie søndage, hvor det var tilladt at køre på knallert - så det gjorde vil selvfølgelig - og havde vejene for os selv.

Mange ting gik i stå, når man ikke kunne komme rundt. Det satte skub i forskellige initiativer, f.eks. husker jeg en søndag eftermiddag, hvor lokale unge her i Farsø lejede hallen og brugte den til forskellige aktiviteter. Ganske sjovt!

Siden 1973 har der været flere oliekriser, men dog ikke så drastiske, som den første, og ingen af dem med bilfrie søndage til følge. Til gengæld har prisskruen fået et gevaldigt drej nogle gange. Det får mig til at tænke på følgende bemærkning, som faldt på tankstationen forleden:

En bilist nævner de stigende priser, som gør det dyrere og dyrere at tanke. Den anden bilist på tanken svarer tilbage: “Det har jeg nu aldrig mærket noget til - jeg tanker altid for 200 kr.!!