Myter og sagn i Vesthimmerland

De fleste sagn og historier er vandresagn, som findes i forskellige lokale varianter i hele landet. Ofte indgår trolde og kirker i sagnene, store sten og gravhøje er også blandt emnerne, hvor den gamle historie og tro går i klinch med den nye tid.

 

Jeg har været på nettet og lidt rundt i det lokale område, hvor jeg har gjort mig disse noter om lokale sagn og myter.

Limfjorden
»Der var en frøken eller sådan en fin tingest, hun ønskede, at hun skulde få et barn, der skulde overgå verdens skaber. Det fik hun også, og det var ligesom en stor orne, Limgrim, der voksede og blev så stor, at börsterne ragede over trætoppene. Der var også skov helt nord på den gang, og så blev den ved at gå og rode oppe i den strækning og lavede en hel del huller, og det blev så til Limfjorden.« (Evald Tang Kristensen, folkemindesamler)

Troldestenen ved Alstrup kirke
I stendiget ud mod vandet er der en stor sten med fire huller i. Hullerne i stenen skulle stamme fra en trold, som på et tidspunkt blev så træt af at høre Alstrup kirkeklokkens bimlen og bamlen. Han jog fingrene ned i den nærmeste sten, han kunne finde og af al kraft kastede han stenen efter Alstrup kirkes tårn. Stenen skød kirketårnet i grus, og i flere år var der ro - indtil de lokale tog mod til sig og byggede et nyt kirketårn. Og det står der endnu…

Rotholmene
Sagn fra Fur om Lindormen, som hviler under øen. En klog mand vil befri øen for rotter ved at drive dem til Rotholmene sydøst for Fur. Men Lindormen, som hviler under Fur, smadrer manden, som øjensynligt ikke lykkedes med sit forehavende.

Tangen ved Sundsøre
Fanden indgik et væddemål med præsten i Farsø, som kun havde en sjæl at indsætte i væddemålet: sin egen. Væddemålet gik ud på, om Fanden kunne bygge en dæmning fra Salling til Himmerland, inden præsten i Farsø var færdig med sin prædiken. For en sikkerheds skyld startede præsten en halv time tidligere end normalt, hvilket betød, at han var langt inde i sin prædiken, da kirkegængerne mødte op til normal tid. Da præsten var færdig gik han ud og mødte Fanden, som asede med at køre jord til sin dæmning , der kun var halvt færdig. I raseri over at have tabt væddemålet kylede Fanden den resterende jord ud i Limfjorden, og således opstod Rotholmene.

Lindormen
Lindormen går igen i flere sagn i hele Danmark, også på Sallingsiden af Limfjorden, hvor den også menes at høre til under færgekroen i Sundsøre - og det skulle være ganske vist, da dens hale stikker ud som en sandtange i Limfjorden og Rotholmene kan måske være opstået ved, at Lindormen har slået med halen…(Markedsførings-stunt/tilpsasning?).

Ifølge et andet sagn har Lindormen sit hoved under en herregård og sin hale under en anden på Salling. Den dag ormen slår med halen, vil sidstnævnte herregård synke, medens den anden vil brænde.

 

Trolde var også på spil i dannelsen af Liv Tap og Rønbjerg. Her fortæller sagnet, at der engang boede en trold på Livø og en troldkælling lige overfor på fastlandet, som gerne ville være sammen. De aftalte, at de en bestemt morgen skulle tage al den jord, de kunne bære, og gå imod hinanden fra hver sin side og lægge jorden foran sig. Den aftalte morgen var der imidlertid en tæt tåge, og trolden kunne ikke se fastlandet. Men så hørte den en byhyrde tude i sit hyrdehorn og troede, det var Næsby-byhyrden. Trolden gik efter lyden, men det var byhyrden fra Ertebølle, trolden hørte, hvorfor den gik i den forkerte retning, og Liv Tap blev dannet. Troldkællingen kunne heller ikke se Livø for tågen og blev stående med sit forklæde fuldt af jord. Da tågen lettede, og hun så, at trolden var gået forkert, tømte hun sit forklæde lige foran sig og dannede derved Rønbjerg. (Trap Danmark).