I den sydlige udkant af Farsø står der en mindesten over forfatteren Johannes V. Jensen, som er født og opvokset i Farsø, hvor hans far var dyrlæge. Stenen står på et område med tre gravhøje, Ravnehøjene (Jeg husker fra min barndom, at der ved Vestervang også var en vej, der hed Ravnhøjvej, den eksisterer ikke længere), og blev i sin tid sat op på et lyngklædt hedeområde på en bakke, som skrånede ned mod byen.
Siden afsløringen af stenen i 1960, har området, og byen, gennemgået store forandringer, ja i perioder har stedet været vokset til i krat, så den oprindelige plan med at placere mindestenen på et naturområde, som mindede om det, der var på egnen i Johannes V. Jensens barndom. ikke fungerede. I dag er der dog ryddet, og området ligner så småt det, som man i sin tid havde tænkt sig. Dog er der kommet et læbælte, som tager lidt af udsynet mod byens tage.
Det var en lokal fostret ide, som i sin tid første til, at mindestenen blev lavet, og rejst. I 1949 modtog Johannes V. Jensens nobelprisen i litteratur, hvilket helt sikkert satte skub i tankerne om et mindesmærke om byens søn, som skrev såvel historiske udviklingsromaner som små Himmerlandshistorier med udgangspunkt i det vesthimmerlandske folks levevis i 1800-tallet.
Det blev professor Mogens Bøggild, København, der blev udvalgt til at lave mindestenen. Med udgangspunkt i Johannes V. Jensens udviklingshistorier, var det vigtigt, at man fik en sten, som istiden havde skuret og skrabt og skubbet fra nordlige egne og ned til Danmark. Stenen blev fisket op ved Hirsholmene, og med hjælp af bl.a. den lokale entreprenør, Leth Eriksen, kom den på plads på bakken syd for byen.
Mogens Bøggild forsøgte først at lave dyremotiverne til stenen hjemme i København ved hjælp af en afstøbning, men det fungerede ikke. Han skulle være ved stenen på den blivende plads for at kunne få den bedste ud af den. Og således blev stenen overdækket med et lille skur, og ved siden af blev der opstillet en beboelsesvogn, hvor kunstneren boede en stor del af sommeren og efteråret i 1959, hvor dagbladet Politiken besøgte ham i november.
På stenens østside, som vender ud mod landevejen, er indhugget et digt af forfatteren, medens siden mod vest er præget af dyr, som henter inspiration i den fremragende udviklingsroman, Den lange rejse. Her er bjørne, ørne og rensdyr, som sagtens kan have levet her i denne del af Vesthimmerland for mange tusinde år siden.
Stenen er et oplagt udflugtsmål, hvis man går en tur i Farsø, eller hvis man holder ind på den lille rasteplads ved stedet, Og det er et sted, som man kan besøge hele året, og evt lade tankerne flyde tilbage til en tid, hvor det var helt andre dyr og mennesker, som befolkede egnen. Mennesker, som vi i dag er efterkommere af…
At stedet har sin egen charme og stemning, fremhævede Mogens Bøggild også i interviewet med Politiken i 1959:
“Jeg kender ingen steder, hvor lyset er så ubeskriveligt, og hvor skyerne, når de lægger sig lavt, kan skabe en så lukket og intim karakter. Selv i gråvejr kan der, som de ser, være vidunderligt heroppe”.
Johannes V. Jensens navn står ingen steder på stenen - et ønske fra den efterladte familie, og sikkert helt i Johannes’ ånd.
I 2023 markeres 150-året for Johannes V. Jensens fødsel med en række arrangementer i Farsø.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg