Ferie i grænselandet #4

 

I dag følger sidste ferieblog fra miniodysseen til grænselandet.

Gråsten er naturligvis kendt for sit slot, som gennem mange år har været sommerresidens for de kongelige. Især Dronning Ingrid yndede at samle familien på slottet, og Margrethe har også gennem mange år kaldt til samling i det smukke slot ved søen. Gennem de senere år, har der været knap så stor tilslutning, og ifølge en overskrift, jeg så på nettet, var der ikke det helt store familiefoto på trappen i år - blot et snapshot af Margrethe, Frederik, Mary og børnene. Ja, nærmest helt i tråd med, hvordan en kongelig familie i dag gebærder sig på de sociale medier, hvor de med ansatte kommunikationsfolk så nogenlunde selv kan styre en del af nyhedsstrømmen.

Jeg er ikke den store royalist - synes i bund og grund det er lidt en gammeldags ordning, men fint og flot er det da, og med Frederik ser det ud til, at der til dels kommer nye tider. Han kan dog næppe alene fjerne de stive og mærkelige regler og traditioner, men alene i kraft af sin personlighed, udstråling og folkelighed, kan han nok modernisere huset en del.

F.eks. er det mig en gåde, at Margrethe ikke abdicerer og lader yngre kræfter komme til - hvis man kan sige det om folk, som har rundet de 50. Selv om politikerne i vore dage gør en dyd ud af at forlænge vores arbejdsliv, så behøver regenten da ikke gå foran med så grelt et eksempel. Hendes rygepolitik er vel også et af de steder, hvor man burde se lidt på signalværdien.

Nå, nok om det. Vi boede en enkelt nat nabo til slottet i Gråsten, men så ikke noget til naboerne - kun en enkelt soldat, som passede sin sommertjans ved skilderhuset.

Gråsten har bymæssigt ikke samme charme som f.eks. Tønder, men det er da en fin lille by med en gammel kro, hvor vi nød vores aftensmad i rustikke omgivelser. Vi var en tur ved havnen, hvor der står en træskultur, som forestiller det berømte Gråsteneræble, som ifølge planchen har inspireret Steve Job til navnet Apple.

 

Fra Gråsten kørte vi til Dybbøl. Det historiske center har vi besøgt tidligere, så det blev i stedet til en gåtur ned forbi bankerne, hvorfra der er en smuk udsigt mod Broager til den ene side og Sønderborg til den anden.

På skanse IV opsatte tyskerne efter slaget ved Dybbøl et “Denkmal” til minde om sejren over danskerne. Det pompøse værk fik lov til at blive stående efter genforeningen i 1920, men kort efter befrielsen i 1945 blev det sprængt i stumper og stykker af ukendte. Fem års ny besættelse var alligevel en tak for meget for sønderjyderne.

 

Dybbøl Mølle var i mange år et nationalt monument - det er den måske ikke helt så meget i folkebevidstheden længere. Men smuk er den, og i denne tid skal den restaureres, så den står flot til 100-året for genforeningen næste år.

Møllen blev flere gange skudt i brand, men senest, den sådan har været i ilden, om man så må sige, var i 1970’erne, hvor den indgik i en politisk sang-krig. Folkekære John Mogensen mente, “at der var noget galt i Danmark, og at Dybbøl Mølle maled’ helt ad Helved til”. Det faldt CD’eren Erhard Jakobsen så meget for brystet, at han indspillede en single: “Dybbøl Mølle maler stadig” med B-siden “Åh, Mor Danmark!”. Mogensen svarede igen med nummeret “Erhard” og så sluttede krigen på sungne ord vist mellem de to. Find selv numrene på Youtube - hvis du tør!!

Den krig vandt John Mogensen med flere længder. Erhard Jakobsen havde lige så lidt talent for at synge, som han havde for at have benzin på bilen, når der var vigtige afstemninger i Folketinget…

 

Vi var lidt rundt i smukke Sønderborg, så kongeskibet ligge til kaj ved Sønderborg Slot, smagte en helt fantastisk burger og jeg fik købt et par brugte LP’er, inden der om eftermiddagen var tid til en familievisit hos en nevø, som er flyttet til egnen. Hen under aften rullede vi atter mod det nordjyske.