De lange knives nat

 

Forleden var der kommunalvalg i hele landet. Det har betydet, at der gennem nogen tid har været masser af smilende portrætter i landets lygtepæle - og måske også i de digitale lygtepæle på Facebook, Twitter og andre sociale medier.

 

Om man kan li' det eller ej, er kommunalvalget noget af det mest nærdemokratiske, vi har. Her ser jeg bort fra de helt små enheder som foreninger, skoler mm. Og faktisk kan jeg godt lide, de der plakater, hvor vi skilter med vores demokrati. Til gengæld er det bekymrende, at folk, som er flygtet til Danmark på grund af diktatur, krig og mangel på demokrati, ikke er mere aktive, når der er valg. Der gøres fra flere sider forsøg på at engagere nydanskerne i den demokratiske proces - men det er en svær kamp.

 

Som medarbejdere på det lokale, digitale nyhedsmedie, deltog jeg på valgaftenen og valgnatten i valget i "orkanens øje": Messecenter Vesthimmerland i Aars, hvor stemmerne fra hele kommunen blev samlet og talt op, og hvor politikere og andre var samlet i en valgcafe med mulighed for at følge slagets gang på storskærme.

 

Her midt i det hele, oplever man de politiske dramaer på tæt hold. Skuffelsen hos dem, som kan se, at de går tilbage - eller måske ryger helt ud, og glæden hos dem, der har fremgang. Efterhånden som brikkerne falder på plads, begynder de politiske forhandlinger bag lukkede døre. Der skal findes en borgmester, skal den gamle fortsætte, eller skal der en ny på posten? Udvalgsposter skal fordeles, og her handles der på bedste købmandsmanér, indtil der kan laves et aftalepapir. Senere skal det hele bekræftes på et konstituerende møde, inden den nye kommunalbestyrelse går i gang med arbejdet fra nytår.

 

 

I Vesthimmerland var der på forhånd lagt op til en hård kamp om borgmesterposten, som den konservative Knud Kristensen har besat de seneste 8 år. Mange af kandidaterne havde på forhånd meddelt, at der skulle nye kræfter til, og sådan blev det da også, da Socialdemokratiet og Venstre høstede fremgang, medens de Konservative gik tilbage. Det samme gjorde Knud Kristensen i antallet af personlige stemmer, hvor han trods en tilbagegang på 2000 stemmer, alligevel blev topscorer med mere end 3300 stemmer ud for sit navn - dobbelt så mange som Per Bach Laursen (V) på andenpladsen!

 

 

Det blev dog Per Bach Laursen, som fra nytår kan kalde sig borgmester i Vesthimmerlands Kommune i kraft af et bredt samarbejde med Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Vesthimmerlandslisten. Tilsammen råder de over 20 mandater, som de har brugt. Til gengæld lod de så de 7 konservative mandater sidde ude i kulden.

 

Personligt kan det undre mig, at man ikke på nogen måde tog de Konservative med ind i samarbejdet, nu da man havde opnået det primære mål, som helt klart var at fjerne Knud Kristensen fra borgmesterstolen.

 

 

Dansen om guldkalven og taburetterne gjorde, at det ikke blev sådan - og dermed led demokratiet i mine øjne et lille nederlag denne regnfulde og mørke tirsdag nat i messecenteret i Aars.

 

Dette skrevet af en mand, som aldrig har sat sin stemme på De Konservative i nogen sammenhænge.

 

Billederne til denne blog stammer fra valgcafeen.