I Kristi Himmelfartsferien gik turen til Møn sammen med et par gode venner. Vi havde lånt et sommerhus i Hårbølle, og skulle fungere som turistguider for vennerne, som aldrig havde været på øen i Østersøen.
Solnedgang ved Hårbølle Havn.
Der er tre klassiske ting, man ikke bør snyde sig selv for når man er på Møn: Et besøg i Stege, gerne på en markedsdag, en tur til den lille ø Nyord og så naturligvis et besøg på Møns Klint, hvor det også er et must, at man tager de knap 500 trin ned, og op, så man ser de flotte kalkformationer fra alle vinkler.
Nyord er et lille øsamfund med ca. 40 fastboende, som dog er landfaste, da der er bygget en dæmning, som man kan køre over. Til gengæld må man pænt parkere bilen udenfor det lille bysamfund, hvor det kun er de lokale, som må køre ind. Det er nu heller ikke noget problem, da byen er lille og meget overskuelig - og samtidig meget hyggelig med sin smalle og krogede gader. Man kan gå en tur ned til den lille havn og op til Danmarks vel nok mindste museum, som findes i det lille lodshus, hvor øens beboere tidligere holdt udkig efter skibe, som skulle guides gennem det smalle sund. Lodsningen var en vigtig indtægtskilde for øens beboere, og til tider også anledning til intern ballade, da reglen var den, at den som kom først til skibet fik lodstjansen - og dermed den største del af indtægten!
Lodsmuseet på Nyord.
Stege er Møns hovedby - dog ikke længere det administrative centrum, som med kommunalreformen blev rykket til Vordingborg, som Møn blev en del af. Byen har et særdeles aktivt handelsliv, og ikke mindst sommerens tirsdagsmarkeder, trækker folk til, så man går som sild i en tønde. I øvrigt var sild tidligere en del af grundlaget for, at der var handel på øen. Vi var heldige, at der var aktiviteter med musik og underholdning fredag, hvor der var pænt mange mennesker i byen på en varm forsommerdag. Der blev kigget på kunst, genbrug med gamle plader og meget andet. Kaffen købte vi, men småkagerne var gratis, da Biscas, som har fabrik i byen, delte gavmildt ud af hele sortimentet.
Den gamle sukkerfabrik ved Stege er ikke længere i drift.
Vi var taktiske og drog til Møns klint tidligt på formiddagen i overbevisning om, at der ville komme flere mennesker lidt senere på dagen. Godt tænkt - synes vi selv. Og vi fik ret. der var ikke mange biler på betalingsparkeringspladsen ved Geocenter Møn, og der var heller ikke den store trafik på de 496 trin ned til foden af klinten. Vi tog nordturen, som byder på 1 kilometer på den stenfyldte strand med fantastiske panoramaer ud over og op over den hvide klint med ca. 70 mio. år på bagen. Ib og Jeg gik i forvejen med vores kameraer, medens pigerne havde næsen rettet ned i stenene i jagt på vættelys og andre fossiler. Vores gennemsnitsfart på turen lå under 1 km i timen…
Turen op var ikke så hård, som man kunne frygte, og på tilbageturen blev vi budt på smukke udsigter over klint og hav med en grøn bøgeskov som en del af scenariet.
Lørdag aften ville vi have spist aftensmad i den hyggelig skovpavillion i Fanefjord Skov, men her var selskab, så vi måtte finde et alternativ. det fandt vi i Damme Kro - udtales “dame” - hvor der blev serveret en særdeles lækker mørbradgryde i autentiske omgivelser.
Søndag gik det atter hjemover, men snart går turen igen til Møn :-)
Hjemmelavet postkort fra Møn.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg