Nibe Festival

De seneste fire dage er brugt på den lille fede og hyggelige Nibe Festival. Her har jeg, sammen med flere andre, boet hos mine gamle venner Ib og Anette, som hvert år gæstfrit åbner deres døre for et væld af gæster, som kigger forbi i kortere eller længere perioder. Nogle af os er endda indkvarteret - og det er rigtig hyggeligt.

 

Nibe Festival har et kernepublikum i tidligere efterskoleelever, som udnytter chancen til mere samvær - og mere fest. Når jeg går til eller fra festpladsen, eller rundt på den, møder jeg mange gamle elever. Nogle hilser, andre stopper op til en snak - det er dejligt, hyggeligt og sjovt. Og ind imellem lidt irriterende for dem, som følges med mig, som er nødt til at stoppe op og vente en del gange...

 

En anden målgruppe for festivalen er så det mere voksne publikum. Småbørnsforældre, som har sendt børnene i pleje hos bedsteforældrene, og så os, der er lidt ældre, som har større børn. Nogle er på Nibe, andre er fløjet videre til Roskilde.

Med sådan et publikum er det ikke så svært at strikke et musikprogram sammen. Der skal gode og velafprøvede kræfter til at ramme størsteparten i min aldersgruppe og nyere basdunkende rytmer til de unge. Man mærker det tydeligt, når man f.eks. går fra en koncert med Kim Larsen og der efterfølgende er Suspect på den store scene. Det ældre publikum traver stille og roligt væk fra pladsen, medens det unge er vågnet op på campen og trækker mod den store scene for at høre “deres” musik. Fint, og lige som det skal være. Ind imellem er der så navne som f.eks, Dizzy Miss Lizzy og andre, der favner alle aldersgrupper, som hygger sig sammen foran scenen.

 

Det er såmænd ikke primært musikken, der trækker mig af huse. Det er nok så meget stemningen og det hyggelige samvær med andre. Noget musik bliver der dog lyttet til, og de kommende blogs skal handle om, hvad og hvordan jeg oplevede det på Nibe 15.