Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses
HER
-0-
Billedbehandling
24-11-2014
Mit foretrukne program til billedbehandling er Lightroom - som navnet antyder er det en moderne udgave af det gamle mørkekammer.
Lightroom bruges især til at forbedre de digitale billeder med hensyn til eksponering, farver, kontrast, skarphed og beskæring. Derimod er der ikke så meget maipulering, som man f.eks. kender det fra Photoshop, hvor man kan kopiere billeder sammen og laver mere drastiske ændringer. Jeg har en lidt ældre udgave af Photoshop Elements - men det er meget sjældent, at jeg bruger det program.
For hver version, der udvikles af Lightroom, får man nye og forbedrede værktøjer. På nettet findes der et utal af instruktionsvideoer, hvor man kan lære at får det optimale ud af programmet. Specielt har Adobe lavet supergode videoer med Julieanne Kost, som er særdeles skarp og velformuleret.
Jeg har ladet mig inspirere af en video med hende og lavet en række forholdsvis enkle forbedringer af dette billede af en isbjørn i Aalborg Zoo. Først det originale foto og derefter billedet, som det ser ud efter 2 minutters arbejde i Lightroom på min bærbare computer.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg