Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Valgnat

21-11-2013
Forleden aften og nat var jeg i Vesthimmerlands Messecenter, hvor der var valgcafe for politikere og presse. Sammen med min redaktør på Lokaltindblik.dk dækkede jeg valget i fotos, medens han løbende ajourførte resultaterne, som løb ind på storskærm.
 
Valgets spændende tema var, om Venstre kunne vippe den konservative borgmester Knud Kristensen af pinden. Umiddelbart så det sådan ud, da der kun manglede resultater fra to valgsteder, men kendere kunne godt se, at det ene af de to var Aars, hvor Knud Kristensen formentlig ville få et kanonvalg.
 
Den antagelse kom til at holde stik, for fra at have ligget til en tilbagegang på 2 mandater gik de Konservative i et hug frem til plus et mandat, da de mange stemmer fra Aars kom med i regnskabet. Dermed var der ikke længere den store spænding om udfaldet - kun et decideret kup, hvor Venstre og SF gik sammen kunne flytte borgmesterkæden på andre skuldre. Her valgte Venstre at lade fornuften råde fremfor at gribe efter magtens tinde, og mon ikke kommunen som sådan er bedst tjent med et bredt funderet samarbejde. Det tror jeg.
 
I forbindelse med at jeg var ude og trække lidt frisk luft så jeg en kanon i forhallen, og så var der ikke langt fra tanke til handling: En mand, som personligt får hver fjerde stemme i kommunen har haft et kanonvalg, og skal derfor også fotograferes ved en kanon. Dog ikke med et Canon-kamera, da jeg bruger Nikon....
 
 
Billedet af aftenens to tabere - Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, gav næsten også sig selv, omend det er knap så flatterende for de to partiledere Ninni Lodal Gjessing og Palle Jensen. Men et godt billede skal afspejle stemningen og ikke please modellerne, så her kan fotografen godt lægge blufærdigheden på hylden.
 

Kategori: November 2013

Kommentarer

  • #1
  • Jesper Hansen
    24-11-2013 13:05
    Måske du skulle have ringet efter canon-fotografen??? Flot nederlagsbillede...


  • #2
  • Jesper Hansen
    26-11-2013 04:08
    Måske du skulle have ringet efter canon-fotografen??? Flot nederlagsbillede...


1 

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby