Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

En stille fødselsdag

28-06-2013
 
Bloggen her på thitind.dk har lige så stille passeret sin 4 års fødselsdag. Det gjorde den i tirsdags, hvor det præcis var 4 år siden jeg skrev et lille indlæg om lejrskolen "Over Koen".
 
Netop hjemkommet fra endnu en fantastisk afslutningstur til dette herlige sted ved Limfjorden er det vel på sin plads at sætte sig ned med en kop kaffe og lader tankerne flyde lidt tilbage på 4 års bloggerier.
 
Skriverierne her på siden er, som jeg før har skrevet, ren hygge og terapi, hvor jeg kan få afløb for skrive og foto-interessen. At der så er folk, som gider læse med og ind imellem komme med små kommentarer til skriverierne, er jo bare en positiv sidegevinst. Der er kendte folk i form af venner, familie og fra arbejde som kommentarer, men også folk, som jeg slet ikke kender men som har googlet sig frem til min side af mere eller mindre uransagelige veje.
 
Et eksempel på det sidste, skal jeg fortælle om i næste blog, hvor jeg vil berette om, hvorledes retrokældren har fået en "lille ny". Men mere om det her i weekenden - først står den nemlig på intense døgn, hvor der skal tages afsked med elevholdet 2012-13 på efterskolen.
 
Billederne, som ledsager denne blog, er fra lejrskolen, som ikke blot bød på sol men også en del regn, som gav en smule hektisk aktivtet i teltlejren, da sluserne åbnede sig og vandet silede ned...Det sidste billede er af min herlige kontaktgruppe, som har været en fornøjelse at kende: Emma, Nanna, Sarah, Ida, Mads, Jacob, Mikkel og AP. God vind til dem fremover :-)
 
 

Kategori: Juni 2013

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby