Musik var en god del af indholdet i den forløbne weekend. En stor del af weekenden blev brugt i København sammen med min hustru og et par af vores gode venner fra Nibe, Ib og Anette. En del af turen var vores bryllupsgave til dem i sommer - en billet til Jethro Tulls Thick As Brick koncert i Falkonér Centeret.
En lørdag i København en måned før jul er naturligvis præget af den tilstundende jul. Der er sikkert altid vrimmel på Strøget, men mon ikke vrimlen var taget en smul til denne dag, hvor der bl.a. også var juleåbning i Tivoli, hvilket vi kunne konstaterer ved at se den lange kø udenfor den gamle park midt i byen.
Pigerne blev sluppet løs i diverse tøjbutikken, medens Ib og jeg listede i brugtpladeforreningen Accord og et par andre forretninger med musik på hylderne. Der blev investeret i lidt (gammel) nyt, inden vi sneglede os en tur op i Rundetårn og nød udsigten over hovedstaden med de mange smukke kirketårne, som rager op overalt i bybilledet. Vi kunne også skimte Falkoner Centeret i det fjerne, hvor vi senere skulle til koncert. En besked på telefonen afgjorde, hvor vi skulle spise vores frokost:
Den tidligere Blackbirds-trommeslager, Claus Lilholt, har boet i København siden han forlod gruppen i slutningen af 1973, og jeg har jævnligt været i kontakt med ham via mail eller Facebook. Nu var muligheden der for at få en sludder face to face over en kop kaffe. Claus bor og arbejder midt i København, så han skrev på telefonen, at vi evt. kunne mødes i cafeen Dalle Valle i det tidligere Daells Varehus.
Som skrevet, så gjort, og efter en udmærket buffet til yderst rimelige penge sendte vi igen pigerne på shopping, medens Ib og jeg fik os en god snak med Claus om stort og småt fra fortid og nutid. Rigtig hyggeligt!
Fra det centrale København gik turen til vores hotel på Frederiksberg, hvor vi tog en slapper forud for aftenens koncert. Aftensmaden nød vis hos “Fabbio” tæt på koncertstedet. I Falkonér blev der så hilst på endnu en gammel Blackbird, Lassen Stefansen, som jeg jævnligt skriver med på mail. De seneste par år har vi udvekslet lidt musik og fotos og der er blevet skrevet en del historie om Blackbirds fra start til slut.
Det blev til endnu en hyggelig snak, bl.a. om Lassens eventyr som arkitekt på Bermuda i 80’erne - et eventyr, som startede i Brønderslev og altså førte vejen videre til Bermuda. Jeg kender ikke så meget til den atlantiske østat, men blev lidt klogere. Lassen kunne fortælle, at det er en meget lille og tætbefolket ø, hvor det kun er landets indbyggere, som må eje en bil. Og vejene er smalle, så der er restriktioner på, hvor brede biler må være. Det har i mange år betydet, at det kun er visse bilmodeller, som er blevet importeret til Bermuda. Driftige forretningsfolk har dog haft fantasi til at modificere mere eftertragtede biler med for stor bredde, så der er kommet ned på det tilladte...I dag har guvenøren og premierministeren dispensation til større biler, men Lassen kunne huske, at premierministeren tidligere kørte rundt i en Morris 1000 med nummerpladen "M1" (redigeret og rettet 8. dec/PL)!
Sådan gik snakken - det blev også hilst på Lassens gode ven Helmut, som er Hi-Fi entusiast og selv bygger højttalere, som selvfølgelig skal anvendes i forbindelse med de klassiske rørforstærkere, som ellers forsvandt da transistorerne kom frem og vandt indpas i musikgrejet i 1960’erne.
Og for at det ikke skal være løgn mødte vi også en anden tidligere Farsø-dreng, Carsten Nøhr, som vi spillede en del fodbold med og hørte musik sammen med tilbage i slut 70'erne. Han er i dag indenfor politiet i København men er blandt den flok, som af og til mødes ved forskellige lejligheder. Alt i alt en rigtig sjov og hyggelig lørdag, som Ian Anderson og Jethro Tull rundede af på fornem vis med deres tour de force af et show, hvor de gennemførte to hele albums på hver sin side af pausen i koncerten.
Mere om koncerten i næste blog.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg