|
|
|
Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
-0- Trykte medier er pressede08-02-2024 Forleden købte jeg Ekstra Bladet - i papirform. Det er godt nok længe siden, men der var en særlig anledning.
I en halv snes år er Tipsbladet nemlig udkommet sammen med Ekstra Bladet om fredagen - en smart måde at holde distributionsudgifterne nede i en verden, hvor mere og mere ligger digitalt frem for i trykt form.
Forleden var så sidste fredag med Tipsbladet på papir - fremover vil det kun kunne læses digitalt. Jeg nød at sidde med avisen foldet ud foran mig med en kop kaffe og nogle nostalgiske tanker om tiden på kollegiet i Ranum, hvor fodboldstoffet var pensum på linje med historie, didaktik og psykologi.
Da jeg købte Ekstra Bladet i kiosken fik jeg en lille snak med indehaveren om de nye tider - han kunne således fortælle, at dagbladet Nordjyske ikke længere kan købes i løssalg. Så er der kun abonnenterne, som får papiravisen, og da de også bliver færre og færre, er det kun et spørgsmål om tid, inden den tidligere nordjyske avismastodont følger Tipsbladet og BT og skrotter den trykte avis og går all inn i den digitale avisverden, hvor de naturligvis allerede findes.
Så er der efterhånden kun de små ugeaviser tilbage - her ejer Nordjyske Medier også en del i landsdelen, og her sker der også indskrænkninger i denne tid. Lokalt har vi Farsø Avis og Aars Avis, som er selvstændige lokalaviser med lokale ejere. Jeg har altid sagt, at de sidste som dør, er lokalaviserne. Det kommer nok også til at holde stik, men jeg glæder mig fortsat over at kunne læse en avis, som dufter lidt af tryksværte og kan fylde en del af spisebordet. Disse aviser bliver dog også tyndere og tyndere . 16-20 sider er mere normen end undtagelsen - og nærlæser man de annoncer, som aviserne skal leve af, er der ikke mange fra de lokale detailhandlende - kun i forbindelse med udsalg og særlige kampagner. Til gengæld er der masser af trykte reklamer i postkassen endnu, men også her indskrænker flere og flere. Det lokale foreningsliv er heller ikke så flittige til at bruge ugeaviserne, som de var engang - Facebook og andre platforme har vundet indpas - det er hurtigt og meget direkte i forhold til målgrupperne, man vil nå.
Så, det er nok med at nyde og glæde os over de trykte ugeaviser, så længe de er her. Den dag, de er væk, vil mange helt sikkert savne dem. Men så er det for sent. Livsbilleder07-02-2024
I fredags var jeg til teaterkoncert i musikhuset ALFA i Aars. Her havde eleverne fra Vesthimmerlands Gymnasium sammensat en koncert bygget op over en livscyklus, Livsbilleder havde de meget passende kaldt den.
Da min yngste søn Morten selv gik på gymnasiet, var han en del af dette årlige arrangement, hvor han havde til opgave at styre lys og lyd. Nu er det efterhånden nogle år siden, at han gik der, så han blev i programmet opført som Morten 8. X”. Det er nemlig blevet en tradition, at Morten hjælper til med det tekniske, som han er ganske ferm til.
Jeg kan godt lide at opleve musik opført live - uanset om det er professionelle bands eller amatører. Det har en nerve og en autenticitet, som ikke kan overføres til plader, cd’er eller lydfiler. Et lærerpar fra gymnasiet, Anne og Steen, lægger et stort arbejde i at organisere opsætningen, som de har gjort i mange år. Og tak for det.
Ud over at opleve musikken, kan jeg også godt lide at have mit kamera med og bruge det under de udfordrende lysforhold på scenen. Denne gang ville jeg prøve mit Nikons muligheder for at skyde i “silent mode”, hvor der ikke høres en lyd, når man trykker på udløseren. Rent teknisk sker det ved at anvende det, der hedder en elektronisk lukker i stedet for den traditionelle mekaniske, som giver det karakteristiske klik, når man fyrer løs.
Den elektroniske lukker var dog ikke uden problemer, opdagede jeg. Undervejs tjekkede jeg løbende mine billeder, og det var tydeligt, at der var nogle striber, som ikke skulle være der, uanset at lyset også kan falde i striber på scenen. Det ses tydeligt på billedet herover. Jeg slog derfor over på den mekaniske lukker, som heller ikke er særlig støjende. Det hjalp.
Rent teknisk har problemet med den elektroniske lukker noget at gøre med det kunstige lys og den frekvens, det bruger. Man kan muligvis eksperimentere sig frem til noget, der dur, ved at bruge lukketider, som er delelige med 50 - det har jeg endnu ikke prøvet. Da først, der var styr på det tekniske, kom der gode og brugbare billeder på kortet, som man kan se i denne blog.
Indsatsen på og bag scenen denne sene fredag eftermiddag var flot. Musikerne levede lidt i det skjulte oppe på en balkon udenfor mit synsfelt, men danserne og sangerne fyldte scenen flot ud. Vi fik numre, som jeg kendte, og også nogle, som jeg ikke kendte. Fra det klassiske danske repertoire var der valgt numre med Kim Larsen og TV2. Fra den nyere del var der numre af Andreas Odbjerg, Carl Emil, Blæst og Guldimund.
De tre kvarters teaterkoncert fløj af sted - vi følte os godt underholdt, og jeg fik taget nogle gode livsbilleder Myter og sagn i Vesthimmerland01-01-2024 De fleste sagn og historier er vandresagn, som findes i forskellige lokale varianter i hele landet. Ofte indgår trolde og kirker i sagnene, store sten og gravhøje er også blandt emnerne, hvor den gamle historie og tro går i klinch med den nye tid.
Jeg har været på nettet og lidt rundt i det lokale område, hvor jeg har gjort mig disse noter om lokale sagn og myter.
Limfjorden »Der var en frøken eller sådan en fin tingest, hun ønskede, at hun skulde få et barn, der skulde overgå verdens skaber. Det fik hun også, og det var ligesom en stor orne, Limgrim, der voksede og blev så stor, at börsterne ragede over trætoppene. Der var også skov helt nord på den gang, og så blev den ved at gå og rode oppe i den strækning og lavede en hel del huller, og det blev så til Limfjorden.« (Evald Tang Kristensen, folkemindesamler)
Troldestenen ved Alstrup kirke I stendiget ud mod vandet er der en stor sten med fire huller i. Hullerne i stenen skulle stamme fra en trold, som på et tidspunkt blev så træt af at høre Alstrup kirkeklokkens bimlen og bamlen. Han jog fingrene ned i den nærmeste sten, han kunne finde og af al kraft kastede han stenen efter Alstrup kirkes tårn. Stenen skød kirketårnet i grus, og i flere år var der ro - indtil de lokale tog mod til sig og byggede et nyt kirketårn. Og det står der endnu…
Rotholmene Sagn fra Fur om Lindormen, som hviler under øen. En klog mand vil befri øen for rotter ved at drive dem til Rotholmene sydøst for Fur. Men Lindormen, som hviler under Fur, smadrer manden, som øjensynligt ikke lykkedes med sit forehavende.
Tangen ved Sundsøre Fanden indgik et væddemål med præsten i Farsø, som kun havde en sjæl at indsætte i væddemålet: sin egen. Væddemålet gik ud på, om Fanden kunne bygge en dæmning fra Salling til Himmerland, inden præsten i Farsø var færdig med sin prædiken. For en sikkerheds skyld startede præsten en halv time tidligere end normalt, hvilket betød, at han var langt inde i sin prædiken, da kirkegængerne mødte op til normal tid. Da præsten var færdig gik han ud og mødte Fanden, som asede med at køre jord til sin dæmning , der kun var halvt færdig. I raseri over at have tabt væddemålet kylede Fanden den resterende jord ud i Limfjorden, og således opstod Rotholmene.
Lindormen Lindormen går igen i flere sagn i hele Danmark, også på Sallingsiden af Limfjorden, hvor den også menes at høre til under færgekroen i Sundsøre - og det skulle være ganske vist, da dens hale stikker ud som en sandtange i Limfjorden og Rotholmene kan måske være opstået ved, at Lindormen har slået med halen…(Markedsførings-stunt/tilpsasning?).
Ifølge et andet sagn har Lindormen sit hoved under en herregård og sin hale under en anden på Salling. Den dag ormen slår med halen, vil sidstnævnte herregård synke, medens den anden vil brænde.
Livø Tap
Trolde var også på spil i dannelsen af Liv Tap og Rønbjerg. Her fortæller sagnet, at der engang boede en trold på Livø og en troldkælling lige overfor på fastlandet, som gerne ville være sammen. De aftalte, at de en bestemt morgen skulle tage al den jord, de kunne bære, og gå imod hinanden fra hver sin side og lægge jorden foran sig. Den aftalte morgen var der imidlertid en tæt tåge, og trolden kunne ikke se fastlandet. Men så hørte den en byhyrde tude i sit hyrdehorn og troede, det var Næsby-byhyrden. Trolden gik efter lyden, men det var byhyrden fra Ertebølle, trolden hørte, hvorfor den gik i den forkerte retning, og Liv Tap blev dannet. Troldkællingen kunne heller ikke se Livø for tågen og blev stående med sit forklæde fuldt af jord. Da tågen lettede, og hun så, at trolden var gået forkert, tømte hun sit forklæde lige foran sig og dannede derved Rønbjerg. (Trap Danmark).
<
1
2
|
|
|
|
|