Jeg ved en lærkerede….

 

I den seneste tid har jeg taget en del billeder af lærken, som er en fugl, man kan se både på Feddet og ved Vilsted. Den lille sanger svæver ofte højt og lader sine triller lyde, eller den flyver rundt i uforudsigelige bevægelser, så det kræver held og tålmodighed at få den på kamerakortet.

Hver gang, jeg ser den elegante lille flyver, kommer jeg til at tænke på sangen “Jeg ved en lærkerede”. Den har vi vist alle sunget i skolen sammen med “Hør den lille stær” og “Solen er så rød mor”.

Der ligger faktisk en lidt trist historie blandt de kendte sange. Forfatteren Harald Bergstedt, som skrev sangene, blev under besættelsen inkarneret nazist, og det betød, at han efter befrielsen blem idømt 2 års fængsel. Ikke nok med det, så blev han også idømt 5 års ærestab og eksklusion af Forfatterforbundet, og hans sange blev bandlyst i Danmarks Radio helt frem til 1963.

 

Bergstedt var ellers en flittig skribent og debattør indenfor den socialdemokratiske bevægelse, men en rejse til Tyskland i 1941 førte til en rækker kronikker, hvor han i rosende vendinger omtalte det tyske styre. Det førte til en kritik fra Socialdemokratiets top, og kort efter meldte han sig ind i det danske nazistparti og blev samtidig skribent for det nazistiske blad Fædrelandet. Bergstedt blev løsladt fra fængslet den 11. september 1947, kort tid efter at han havde rundet de 70 år. Han levede sine sidste år udstødt og tilbagetrukket og døde upåagtet og glemt som 88-årig i juli 1965. I sine erindringer fastholdt han og forsvarede sine synspunkter, som han mente stemte overens med det, som den danske statsminister Thorvald  Stauning opfordrede til, nemlig samarbejde med den tyske besættelsesmagt.

 

Skulle du have glemt den populære børnesang, så er testen, af Harald Bergstedt, her:

1. Jeg ved en lærkerede,
jeg siger ikke mer;
den findes på en hede,
et sted som ingen ser.

2. I reden er der unger,
og ungerne har dun.
De pipper de har tunger,
og reden er så lun.

3. Og de to gamle lærker,
de flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok de mærker,
jeg gør dem ingenting.

4. Jeg lurer bag en slåen.
Der står jeg ganske nær.
Jeg rækker mig på tåen
og holder på mit vejr.

5. For ræven han vil bide
og drengen samle bær.
men ingen skal få vide,
hvor lærkereden er.