I min pladesamling fandt jeg en lidt sjov ting, som vist er udgivet i starten af 1980'erne: "Stars On 45". Som titlen antyder er det en hyldest til singlepladen, der jo roterer med 45 omgange i minuttet, og nogle af de navne, som op gennem specielt 60'erne hittede på alverdens radiostationer og hjemme på grammofonerne.

 

Hvordan jeg er kommet i besiddelse af dette eksemplar, ved jeg ikke, men det er egentlig ganske underholdende at lytte til. Den ene side er helliget Beatles-numre, så her kan man næsten få en komplet gennemgang af Liverpool-drengenes bagkatalog på under 20 minutter. Side 2 rummer en lang andre rock- og popklassikere, som allesammen, akkurat som Beatles på side 1, serveres i en diskostemning med hårdt dunkende bas og trommer som underlag til de mange flotte sange.

 

Så vidt jeg ved, er der udgivet flere i serien, men jeg har kun denne - til gengæld i 2 eksemplarer!

Overskriften kan måske antyde, at man kan få nogle knubs ved at spille håndbold. Det kan man sikkert også, men forkortelsen står nu for Østjyske Mesterskaber i håndbold, og det er efterskoler, vi taler om.

 

Gennem årene har jeg været til at hav af NM'er (Nordjyske Mesterskaber), mest i fodbold og volleyball men nu og da også i badminton, håndbold, floorball og basketball.

 

 

Onsdag skulle Thomas (foto herover), som går på Salling Efterskole, spille om ØM. Stævnet foregik i Viborg, hvor bl.a. Viborg Stadionhal lagde gulvbrædder til kampene. Selv om det er en anden region, var der dog mange skoler med, som jeg kender gennem mit arbejde med efterskolefodbold. Hou Maritime Efterskole, Vivild Efterskole, Gudenådalens Efterskole og Hald Ege Efterskole.

 

Thomas og hans holdkammerater kom rigtig skidt fra start i deres første kamp, hvor forsvaret var hullet som en si og angrebet næsten ikke eksisterende. Det betød et stort nederlag, og man kunne frygte kampen mod Vivild, som på forhånd så stærke ud. Men holdet reddede æren i land - ikke med en sejr, men med et knebent nederlag på 2 mål i en kamp, hvor de pressede Vivild til det sidste.

 

 

I en af kampene opstod en lidt pudsig episode, da en af dommeren løftede pegefingeren ind mod stregen, hvor en flok store drenge kæmpede om de bedste placeringer, hvorefter det lød: I skal holde op med at skubbe til hinanden! Den dommer ville vist ikke komme langt i en dansk serie- eller divisionskamp, hvor der da bliver skubbet og kæmpet en del på stregen - det er da vist en del af gamet, se f.eks. billedet herunder, hvor en Sallingspiller lige mister gulvkontakten med hjælp fra et par Vivildspillere. Og så kan jo godt blive lidt øm i håndbold!

 

 

Jeg havde naturligvis mit kamera med til Viborg og fik da også skud et par fotos fra de kampe, hvor Thomas og Salling var involveret.

Ingen kan vel være i tvivl om, at musik fylder en del i min tilværelse - ikke som aktiv udøvende men som lyttende.

 

Jeg er inde i en periode, hvor mine CD'er stort set får lov at samle støv. I stedet er det de gamle vinyler, som får lov at spinne på nogle af mine efterhånden mange pladespillere.

 

Af og til kigger jeg ind i diverse genbrugsforretninger for at se, om der skulle være noget, der kan supplere min samling på 7-800 LP'er. Somme tider finder man noget og andre gange lader man de tyske schlager-skiver stå i fred.

 

Selv om det mest er rock fra 60'erne og 70'erne, jeg kigger efter, så kan der ind imellem også forekomme køb af en lidt anden nostalgisk karakter. Når man gik i byen som ung teenager, var det jo ofte Smokie eller Boney M, som blev spilet på juke box'en eller af balorkestrene. Så falder jeg over en skive med sådanne navne, kan de sagtens komme med hjem i samlingen.

 

 

I går var jeg ude hos en, som havde en del plader stående i kasser i en lade. Der var gode ting imellem - ikke sjældenheder, men plader, som kunne fylde et hul hist og her og måske åbne nye døre. Jeg kom hjem med 10 skiver af meget forskellige karakter: Reggae med Bob Marley, rock med U2 og lidt af det hele på Clash tripple LP'en "Sandinista".

 

Så denne første weekend i min vinterferie går med at rense plader og lytte til dem.

 

 

Søndag eftermiddag var en tur i de lokale Dronning Ingrid Hallerne, som i weekenden lagde lokaler til et orkesterstævne for Nordjyllands Ungdomssymfoniorkester. Det er et orkester, som er etableret i et samarbejde mellem de nordjyske musikskoler. Formålet er bl.a. at give de unge talenter mulighed for at prøve kræfter i lidt større musikalske sammenhænge som f.eks. strygerensembler og det helt store symfoniorkester med strygere, blæsere, piano og alskens trommeudstyr.

 

 

Hjemme på mine stereoanlæg, ja jeg har et par stykker rundt om i huset, er det for det meste rock, som lyder gennem højttalerne. Faktisk aldrig klassisk musik, selv om jeg da har et par skiver med den slags musik.

 

 

Men live, er jeg til det meste musik, når bare der er kvalitet og engagement. Og det var der bestemt denne søndag i Farsø. Nervøsiteten over at skulle spille foran godt 400 mennesker var til at tage at føle på, men man fornemmede også masser af ungdommeligt humør og gå på mod blandt de unge musikere.

 

Lokal folkemusik i form af den traditionelle "Polka fra Fandrup" blev leveret af en gruppe lokale musikskoleelever, som trakterede violinerne med koncentration - specielt da man jo spiller uden noder, som det hører sig til i den traditionelle folkemusik.

 

 

Gradvist blev der bygget op, således at det store ungdomssymfoniorkester til slut tog over med noget, som meget passende kan kaldes ungdommens nytårskoncert. Vi fik musik af Strauss - den yngre - af Carl Nielsen og til slut naturligvis H. C Lumbyes "Champagnegaloppen". Sidstnævnte med knaldende champagnepropper, som blev fremkaldt af borgmester Knud Kristensen fra Vesthimmerland og en håndfuld elever fra lokale 3. klasser. Instrumenterne, som kommunens førstemand trakterede sammen med børnene kan vist bedst beskrives som gamle cykelpumper, der var modificeret til at gøre det ud for champagneflasker - dog med den forskel, at pumperne kunne "genlades" og bruges flere gange i det festlige nummer.

 

 

Alt i alt en fornøjelig eftermiddag med ungdommelige musiktalenter, som unægtelig har noget mere substans og nærvær end hvad man uge efter uge kan sse i diverse talentprogrammer på forskellige TV-kanaler. Her gælder det øjensynligt først og fremmest om at udstille dem, der slet ikke har talent.