Det var nogle af landets bedste håndboldspillere, som tirsdag aften gæstede Farsø. KIF Kolding-København stillede op til landspokalkamp mod de lokale helte fra Team Vesthimmerland, som også er en fusionsklub. Dog med lidt mere nærhed mellem de to moderklubber end det sydøstjyske-københavnske foretagende.

 

 

KIF Kolding-København opstod på ruinerne af det fallerede AG København, hvor en række store danske navne pludselig stod uden klub. Lars Jørgensen, Kasper Hvidt og Joachim Boldsen indgik i et samarbejde med den jyske storklub Kolding, og et noget utraditionelt samarbejde var en realitet. Hvordan man rent praktisk klarer træningen ved jeg ikke, men mon ikke københavnerne selvtræner nogle gange og så ellers træner med i Kolding et par gange om ugen.

 

 

I øvrigt var det et gensyn med stjernerne, som vi besøgte i København for to år siden, da vi gav en træning med AG København i konfirmationsgave til Thomas. Det var en rigtig god oplevelse med en flok dedikerede men også ukrukkede spillere, som virkelig gav de unge spillere en god dag. Og samtidig fik de sat på plads, at hvis man vil noget med sin sport, må man yde en maksimal indsats. Der ligger et enormt træningsarbejde bag den position, som de efterhånden aldrende håndboldspillere har opnået.

 

Kampen i Farsø var ikke nogen stor opgave for det danske tophold, som er midt i slutkampene om den danske mesterskab, medens TVH'erne praktisk talt allerede er gået på sommerferie. Efter at have skabt et soldidt forspring i første halvleg kunne Kolding-København lette lidt på speederen i anden halvleg, hvor hjemmeholdet fik lov til at lege lidt med og spille lige op mod storfavoritterne, som drog hjem med en sejr på 25-17.

 

I påsken var jeg et par gange på en tidlig morgentur rundt om søanlægget - sammen med hunden, som atid er klar på en gåtur - ikke mindst hvis vi kan indlægge en lille session, hvor vi kaster med en pind eller en bold!

 

Jeg har tidligere været ved søen uden kamera og set, hvordan svanerne kæmper for at lette deres tunge krop. Nu var min tanke, om jeg måske kunne være heldig at få et foto af det, så naturligvis havde jeg kamera og den lange tele med mig.

 

Den første dag gav ikke noget resultat - svanerne var der, men de kom bare svømmende for at hvæse arrigt af mig og hunden. Det blev da også til et par fotos, men ikke noget brugbart. Og heller ikke det, jeg var kommet for.

 

Anden påskedag var der imidlertid mere held med projektet. Efter at have kastet lidt pind ved tennisbanen gik jeg med hunden ned til broen ved det gamle møllehus. Den ene svane var hurtigt på pletten og klar til at hvæse - den anden var derimod på den anden (!) siden af søen. Den har sikkert tænkt, at den også skulle og og hjælpe med at hvæse, så den satte i gear og nåede da også at få rumpetten fri af vandet, inden den igen landede på vandet. Jeg nåde at få mine skud - havde på forhånd indstillet kameraet til serieoptagelse og følgefokus, så stort set alle skud var skarpe og gode. De bedste er efterredigeret i et billedbehandlingsprogram og bringes sammen med denne blog.

 

Husk, at du kan se billederne i bedre kvalitet, hvis du klikker dem op i stor størrelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag kunne man i flere medier læse, at bokseren Ruben Carter var død i Canada efter længere tids kræftsygdom.

 

Carter, som var mellemvægtsbokser i 1960'erne og gik under tilnavnet "Hurricane", blev i 1966 dømt for mordet på tre hvide i New Jersey. Mange anså dommen for at være racistisk, bl.a. fordi alle vidner og alle i juryen, som dømte ham, var hvid. Desuden blev der lagt stor vægt på vidneudsagn fra to hvide mænd, som var i gang med at begå indbrud i nærheden af, hvor de tre drab fandt sted.

 

Bob Dylan indspillede en sang om Hurricane- en sang, man kan finde på det flotte album "Desire", hvor violinen indgår på flere numre.

 

 

Naturligvis var vi omkring sommerhuset i Risgårde med hunden i påsken. Det er altid et fristed for såvel mennesker som hunde.

 

Hunden forventer naturligvis en gåtur til "Nakken", som er pynten ved Risgårde Bredning, og hvorfra der er fin udsigt til Salling, Fur, Livø, Mors og Thy. Nemo når næppe at nyde udsigten, når den drøner rundt efter pinde og hopper i Limfjorden i ren og skær kådhed.

 

Efter en tur rundt om nakken var det rart og hyggeligt at komme tilbage til sommerhuset, hvor brændeovnen knitrede og hvor Morten stod klar med kaffe og hjemmelavet roulade.