Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses
HER
-0-
HCI presentation
1 Kommentarer
02-04-2014
I forbindelse med en fagformiddag i engelsk lavede en gruppe elever på min efterskole denne video, som jeg synes,, bloggens læsere skal have lov at se. Den giver meget godt en beskrivelse af stemningen på stedet:
Hola...
26-03-2014
Jeg har rejst en del, men faktisk aldrig været i Spanien. Indtil sidste uge, hvor jeg drog til Solkysten ved Malaga sammen med min gode ven Ib, som har en dejlig lejlighed dernede.
Vejrmæssigt var det formentlig det bedst tænkelige tidspunkt, vi havde valgt. En uge med vejr, som svarer til en solrig dansk sommerdag - ikke for varmt ikke for koldt. T-shirts og shorts var fremme hver dag, og den sidste aften sad vi ude og spise ved 21-tiden om aftenen. Det bliver ikke bedre.
Ugen var tænkt som ren afslapning og hygge med ferie og god musik på anlægget hjemme i lejligheden. Her var det på forhånd lagt fast, at vi hver dag skulle gennemlytte et helt album med C. V. Jørgensen startende med hans første skive “En stynet strejfer” og så frem til album nummer 5. Vi blev enige om, at CV er god, men også kan blive for meget i store mængder. Det bliver Uriah Heep til gengæld aldrig i hverken mine eller Ibs ører - der kørte daglig en DVD med nogle fantastiske koncerter med den legendariske heavy-gruppe, som nok stod i skyggen af Deep Purple, men som har skabt en række flotte og melodiske rocknumre, som stadig holder.
Der blev naturligvis også tid til at studere egnen og denne del af Spanien med små udflugter til Malaga, bjergbyen Mijas (udtales michras) og en afstikker til udlandet i form af Gibraltar med den karakteristiske klippe og de lige så karakteristiske haleløse aber.
Om aftenen spise vi ude på de mange spisesteder, hvor udvalget er stort lige fra traditionel spansk mad til danske klassikere. Der bor mange danskere i området mere eller mindre permanent, hvilket betyder, at man dagligt kan få friske danske aviser, frisk dansk brød og et stort udvalg af danske retter fra smørrebrød til flæskesteg. Vi faldt især for det spanske med Paella og de lækre rejer i krydret olie som de største favoritter.
Fotoudstyret var naturligvis med og det blev benyttet flittigt - lys var der masser af og farverne var flotte. Denne blog er ledsaget af et par af mine skud fra det spanske.
En herlig uge i sydspanien, som helt sikkert har givet mod på mere Spanien på et andet tidspunkt - og gerne i ydersæsonerne, hvor vejret er rigtig behageligt.