Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
-0-
More
10-07-2011
Mit lille pop- og rockmuseum nede i retrokælderen er blevet et cassettebånd rigere. Denne gang med det vesthimmerlandske balorkester More, som huserede i slutningen af 70’erne og op gennem 80’erne.
Meget typisk for den tids cassetteudgivelser er det meget sparsomt, hvad der oplyses på omslaget. Her er et foto af gruppen, dens navn og en oversigt over, hvilke numre der er på de to båndsider. Ikke et ord om, hvem de fire musikere i gruppen er, og hvilke instrumenter de spiller på. Ved de enkelte numre er der ikke nødvendigvis opgivet komponist, men derimod navnet på den gruppe, som har spillet det. Her er nemlig tale om kopier af andres populære numre, sådan som ethvert balorkester med respekt for sig selv og deres publikum havde på repertoiret. At dømme efter de sparsomme “covernoter” har gruppen selv lavet tekst til et enkelt nummer, som vi lader bloggens læsere og lyttere lægge øre til her.
Blandt bandets første medlemmer var Orla Andersen på keyboard og Martin Gregersen på trommer. Senere blev gruppen reorganiseret, så fætrene Jan og Per Holm Pedersen kom med på guitar og bas.
Jeg arbejder i øjeblikket på at få lidt mere information om gruppen.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg