Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Logihuset i Hvalpsund

05-06-2011

Nu har jeg her på bloggen med jævne mellemrum beklaget, at man i Farsø Kommune var alt for hurtige til at lade flotte gamle bygninger nedrive. Eksempelvis den gamle jernbanestation og præstegården.

Og det var tæt på endnu en bommert af slagsen, da man ville nedrive et lille jernbanehus i Hvalpsund. Så langt kom det ikke. I stedet overgav kommunen huset til den lokale borgerforening.

Det lille jerbaneklenodie i form af et “logihus”, som jernbanens personel brugte til overnatning, er nu ved at blive indrettet til museum. Udenfor huset er der lagt få meter skinner, hvor der er opstillet en gammel godsvogn, så miljøet omkring huset er helt rigtigt. Her i Hvalpsund er den gamle station bevaret - den ligge kun et stenkast fra logihuset, og lidt længere henne ligger den gamle remise.

Hvor er det rart, at man ikke alle steder har revet ned efter jernbaneepokens afslutning. Faktisk er stationen i Farsø den eneste som er væk af de stationer, som blev anlagt mellem Aars og Hvalpsund!

Praktisk taget indtil det sidste tog var kørt i 1969 overnattede lokomotivpersonalet i Hvalpsund hver nat i logihuset.

Sammen med huset fik borgerforeningen de 25.000 kr. som nedrivningen ville have kostet. Siden har foreningen søgt i alt 235.000 kr. hjem fra en række fonde til at sætte huset i stand for - der skal bl.a. laves nye døre og vinduer som nøjagtige kopier af de originale vinduer og døre.


Kategori: Juni 2011

Kommentarer

  • #1
  • Poul Thor Hansen
    16-06-2011 13:22
    Hej Per. Godt at du nævner logihuset som bevaringsværdig fra banens tid og at Hvalpsund ikke har lavet samme bummert som i Farsø. Farsø station var ovenikøbet den største af de stationer som Ejnar Packness tegnede og som bare blev ragt ned for at give plads til et posthus. Packness ville have vendt sig i sin grav.


1 

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby