Som nævnt i den seneste blog, kan man snildt nå Friedrichstadt på en dag, så der er også blevet tid til at se andre dele af det nordvesttyske her i efterårsferien.
Ude mod vest ligger vadehavet, og det er naturligvis et populært sted for tyskerne, som ikke har så forfærdelig mange kilometer strand. Men de elsker stranden og havet og på en smuk og let blæsende efterårsdag er der masser af liv her i og ved den populære badeby. Man kan parkere ved stranden, men der er også driftige forretningsfolk, som har lavet en forretning ud af lave parkeringsplads bag digerne, hvor det ellers kan være svært at finde et sted at sætte bilen.
Vi lagde 4 Euro og gik gennem klitterne til et område, som er udlagt til “hundestrand” - her kan man lade hundene boltre sig i et afmærket område. Det tager de regelrette tyske nu ikke så alvorligt - der var masser af hunde alle andre steder på stranden. I øvrigt slog det os, at stort set alle i Friedrichstadt så ud til at have hund.
Der var godt gang i drageflyvningen med mange forskellige dragetyper, og ellers gik folk bare tur på stranden eller sad og nød efterårssolen.
Toiletfaciliteterne er noget for sig. De er simpelthen bygget op på høje pæle, så man går på toilettet i 2. sals højde. Ideen må jo være, at bygningerne på denne måde er sikret mod vandet, når det stiger og oversvømmer strandområdet, sådan som det jo er dagligdag her i vadehavsområdet.
Vi kørte fra Sankt Peter Ording mod syd til det sted, hvor Ejderen løber ud i Nordsøen. Også her sætter havet sit præg på tingene. Store diger skal forhindre oversvømmelser af landet bag dem, og som en yderligere sikring blev der i perioden fra 1967 til 1973 bygget et kæmpemæssigt spærreværk, hvor man med store porte kan styre, hvordan vandet flyder mellem flod og hav.
Aftensmaden blev indtaget i byen Tønning, som engang var et centralt handelsknudepunkt her ved Ejderens udmunding. Byen har en smuk havn, hvor der også er flere restauranter. Vi valgte en, hvor specialiteten var fisk - vi fik rødspætter med kartoffelsalat! Så mange fisk, man kunne spise, der var 9 stk. på fadet til 3 personer. Vi fik spist op, men behøvede ikke at få flere, selv det blev tilbudt...
I øvrigt er det våde sand i vadehavet perfekt i modlys, når man vil lave noget sort-hvid med inspiration fra mesterfotografen
Ansel Adams zonesystem, som jeg har gjort i billedet nedenfor.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg