Woodstock - 50 år efter

 

 

Et kendt udtryk siger, hvis du kan huske Woodstock, så var du der ikke!

Jeg var der ikke, og kan ikke som sådan huske festivalen på en mark et par timers kørsel fra New York. Jeg var 11 år, da den fandt sted. Men min interesse for musik har naturligvis betydet, at jeg har læst og set en del film om den legendariske festival, som voksede sig så stor, at arrangørerne mistede overblikket.

Fredag aften drog jeg så en tur ned af Memory Lane, da en gruppe danske musikere diskede op med Woodstock 69 i Musikhuset ALFA i Aars. Kapelmester i bandet er Rasmus Madsen, og når man kommer fra Fanø og spiller bluesbaseret rock, kan det ikke overraske, at det er Johnny Madsens søn. I øvrigt en meget dygtig guitarist, om klart er sin far overlegen på det felt.

Projektet er bygget op om en rocktrio med Rasmus Madsen, som har samlet en gruppe af særdeles kompetente musikere og sangere, som leverer et udpluk af de mange numre, som blev spillet på Max Yasgurs farm i august 1969.

Der blev indledt med Richie Havens, som vist også var ham, som i sin tid var første mand på scenen i Woodstock. “Freedom” viste allerede fra start, at sangerinden Signe Juhl er som taget ud af 60’erne, som hun stod der i bare tæer og lignede en klon mellem Janis Joplin og Grace Slick - ikke bare af udseende men også stemmemæssigt. Nummeret er også en meget passende udtryk for tidsånden, hvor friheden og oprøret mod det etablerede og ikke mindst USA’s kamp i Vietnam var i centrum. Det kendetegnede mange af de bands og solister, som optrådte dengang.

Bandet formåede at veksle mellem rock, blues, latinrock, gospel og folk. De to blæsere var med til at give en fyldig og flot lyd og orglet med karakteristiske hammond-sound var essentielt i flere numre. Blandt mange flotte numre stod Santanas “Soul Sacrifice” stærkt sammen med The Bands “The Weight” og Martin Rauff Nielsen alene på scenen med en akustisk guitar og Country Joe-nummeret “Feel Like I’m Fixing To Die Rag”. Der var også masser af guitar-lir fra Rasmus Madsen, som ikke lagde skjul på sin passion for Johnny Winther, Canned Heat og Jimi Hendrix - sidstnævnte var måske en smule overeksponeret med ikke mindre end 3 numre denne aften. Der var også et enkelt nummer med Creedence Clearwater Revival, et par smukke fortolkninger af Joan Baez.

Det hele blev rundet af med en flot version af “Piece of my heart”, hvor den anden sangerinde, Louise Støjberg, også viste, at hun kan sin Janis Joplin.

I 1969 havde man 3 dage til at fyre et væld af musik af fra scenen. Fredag aften havde de 9 musikere kun et par timer, så det betyder naturligvis, at der må prioriteres. Denne tilskuers eneste anke går på, at når Rasmus Madsens guitar skal fylde så meget, så ville det have være fint med to af de engelske grupper, som for mig også hænger sammen med Woodstock; The Who og Ten Years After - ikke mindst sidstnævntes legendariske version af rockmedleyet “I’m Going Home”, som Alvin Lee introducerede med ordene: “I’m Going Home - by helicopter”, hvilket gjorde det lidt lettere for ham at komme fra Woodstock end for den lille halve million mennesker, som var strandet i mudder og trafikkaos denne weekend i august for 50 år siden. Og så kunne det, med Signe Juhls Grace Slick attitude, have været fint med et enkelt nummer med Jefferson Airplane - vestkystens hotte hippiegruppe på den tid.

 

Og selv om det ikke altid er en fordel, at have en kendt far, som er musiker, så kunne Rasmus Madsen da meget passende have smidt farmands signaturnummer ind, for på Woodstock spillede Johnny Winther faktisk “Johnny B Goode”...

Og stor ros til Himmerlands Ungdomsskole i Haubro for at sende deres elever ind til sådan en koncert med musik, som formentlig ikke er den, der lyder ud af deres Sound Box’e, når de skal dyrke nutidens rytmer.

Sådan en aften lærte efterskoleeleverne bl.a., at koncerter ikke er forbi, når musikerne siger, at nu spiller man sidste nummer. Der er naturligvis altid ekstranumre og her fik vi en smuk vokalharmoni med Crosby, Stills & Nash’s “Helplessly Hoping” efterfulgt af Joe Cockers klassiske version af Beatlesnummeret “With A Little Help From My Friends”.

Woodstock 69 og Woodstock 69 anno 2019 - tak for musikken.


Bandet:
Louise Støjberg: vokal
Signe Juhl: vokal
Rasmus Madsen: vokal & guitar
Martin Rauff Nielsen: vokal & guitar
Casper Mikkelsen: trommer
Niels Kvist: bas
N.O. Thorning: keys
Johan Bylling Lang: saxofon
Bjarke Nikolajsen: trompet