På ørnejagt

Billederne er klikbare!

Det har længe været kendt, at der er havørne ved den genskabte Vilsted Sø. Det har jeg også vidst, men derfra og så til at se ørnen eller ørnene, er der et stykke vej.

Jeg har flere gange været ved søen og forgæves kigget op for at få et glimt af den store flyver. Indtil i år, hvor jeg har mødt den to gange. Første gang var den lidt langt væk, men jeg valgte at tage et par såkaldte “doku-skud”, så jeg hjemme på computeren kunne tjekke, om det nu også var den eftertragtede ørn, jeg havde fået i søgeren.

Det var det, og den slags giver jo appetit på mere.

Så en fredag morgen trillede jeg igen ud til Vilsted Sø, som der er adgang til flere steder fra. Jeg valgte det samme sted, som jeg første gang så havørnen, nemlig Holmen, hvor der er kommet en bro, så fodgængere og cyklister kan krydse søen på det sted, hvor vejen i sin tid gik til Ranum, da søen var afvandet og udlagt som landbrugsjord.

Allerede på vej ned mod parkeringspladsen var der noget at fotografere - et par fiskehejrer, som stillede smukt op til fotografering i den smukke sø, hvor vandet denne vindstille morgen var spejlblankt.

 

Fra parkeringspladsen gik jeg en tur ud til fugletårnet, hvorfra der er en smuk udsigt over søen over mod Vitskøl Kloster, hvor der er lavet et stryg, hvor vandet løber via en å ud i Limfjorden. En stor del af denne del af søen er udlagt som fuglereservat. Her var også fiskehejrer, og en odder var på morgenfiskeri. Jeg kiggede lidt efter ørne, som holder til i denne del af området, men der var ikke noget at se.

Fra tårnet gik turen ned til den smukke bro, men bortset fra lidt småfugle og endnu et par hejrer, kom der ikke noget på kortet. Jeg så en stor fugl trække ud over fjorden i det fjerne og tænkte, at ørnen nok havde valgt at fiske i Limfjorden denne morgen.

På vej tilbage mod bilen kiggede jeg mig over skulderen, og så den velkendte silhuet af en stor fugl. Kameraet blev hevet op til øjet og der blev zoomet helt ind på 600 mm. Og jo, det var fiskeørnen, som havde retning mod broen. Jeg kunne ikke nå at flytte mig, og valgte at holde kameraet rettet mod fuglen, altimens der blev trykket på udløseren en del gange.

 

Havørnen passerede hen over broen, stadig i søgeren på mit kamera, og pludselig fornemmede jeg, at den kiggede ned og begyndte at skifte retning. Udløseren blev holdt nede, og jeg fulgte ørnen, medens den dykkede ned mod søen og greb ud efter et eller andet i vandoverfladen, for så at stige op igen og fortsætte mod Vilstedsiden af søen.

 

Jeg blev stående et stykke tid, men ørnen returnerede ikke samme vej, som den var kommet. I bilen kunne jeg overføre billederne til min tablet og se dem i lidt større udgave - og jeg var godt tilfreds, med hvad jeg så. Kvalitetsmæssigt rimeligt gode billeder af hele forløbet. Havde jeg stået ved broen, havde det været endnu bedre, men bestemt ikke dårligt.

 

Hjemme ved PC’en blev billederne lagt ind og billedbehandlet - man kan se de bedste her i forbindelse med denne blog.

 

Og min næroplevelse har bestemt ikke gjort appetitten på havørn mindre - ej heller på at besøg den smukke Vilsted Sø, hvor jeg rundede af med en lille tur ud omkring “stryget” ved Vitskøl Kloster. Turen derud går langs en år, som er næsten gemt under bevoksning med træer, som stikker deres grene ud over vandet - et oplagt sted for en isfugl, så måske en dag, hvis heldet og tålmodigheden er der...