Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Jeg går til filmen..

26-10-2014
Normalt er det faste billeder, jeg foreviger med mine digitale kameraer - selv om de også er i stand til at optage film i super kvalitet. Video og film er for tungt for mig, jeg vil hellere forsøge at fastholde øjeblikke. Har man været ude til begivenheder, hvor der er TV på, har man også oplevet, at det er et medie, som fylder meget. På alle måder.
 
I denne weekend gik jeg dog selv til filmen. Min ældste søn Thomas går på Salling Efterskole, som havde inviteret til forældreweekend. Noget, jeg kender særdeles godt til fra min egen skole. Nu skulle de blive sjovt at være gæst og ikke vært!
 
Blandt de tilbud, som vi kunne være med i, var et modul med animation - altså at lave små film ved at f.eks. at optage små sekvenser, hvor man hver gang ændrer lidt på de figurer man optager. Vi brugte en i-pad, som er genial til formålet. Den har indbygget kamera i en rimelig kvalitet, og så ligger programmerne i den, så man arbejder intuitivt i hele projektet. Det sværeste er sådan set at få den gode ide til, hvad man vil animere.
 
Sammen med min makker, som i øvrigt var far til Thomas' værelseskammerat, hvilket vi først fandt ud af til sidst, lavede vi en lille stop-motion film med Lego-figurer.
 
Vores mesterværk, som varer små 5 sekunder, kan ses her. Hollywood, here we come...
 
De to andre gruppers film følger lige efter vores - der bliver kamp om Oscar-statuetterne.
 
 

Kategori: Oktober 2014

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby