Metro, havnebus og livet på borgen

Dag 2 i hovedstaden

Efter en frisk gåtur midt på formiddagen, var vi ved Femøren, hvorfra det er let at komme til city med Københavns Metro, som dog ikke er har den bedste aircondition - så det blev en varm tur til Kongens Nytorv.

Den danske metropol summer af liv sådan en sommerdag. På Nyhavn vrimler det med japanere, kinesere, amerikanere og mange andre. Der er gang i kanalrundfarterne og ved bordene udenfor de mange restauranter er der også godt fyldt op. Vi går helt ned til havnen, hvor vi vil tage med Havnebussen over til Operaen - og så gå tilbage via den nye Inderhavnsbro, som vi kan se er meget populær. Trods store problemer i byggefasen, viser broen nu sit værd med en lind strøm af cyklister og gående i begge retninger.

 

Operaen er ganske imponerende - især fra havnesiden, medens den er mere ordinær omme bagved. Der er ikke mulighed for bare at komme ind fra gaden og kigge, men gennem de store glaspartier kan vi da få en fornemmelse af A. P. Møllers store gave, som ligger placeret lige overfor Amalienborg - i perfekt symmetri.

 

På Christianshavnssiden af den nye gang- og cykelbro ligger Københavns Streetfood, hvor man kan købe en lang række forskellige madvarer på et lille torv opbygget omkring containere med de forskellige udbydere af pizza, smørrebrød, grød (!), pølser og meget andet.

Vi valgte nu at købe en lækker sandwich med en tilhørende kold og læskende limonade i Den Lille Gule Kaffebar, som ligger på en sidegade til Strøget. Herfra gik turen til Christiansborg, hvor man på pladsen foran slottet er ved at terrorsikre, hvilket gør området til én stor byggeplads.

Inde i slotsgården er der ikke byggerod - ridebanen og slottet tager sig flot ud, og her kan man købe billet, så man kan komme ned og se de gamle borgruiner, de kongelige lokaler, det gamle køkken og staldene.

Vi startede i de gamle ruiner, som er udgravet under Christiansborg. Her kan man se fundamenterne af de gamle slotte og af det nok så kendte Blåtårn, som i en periode blev brugt som fængsel.

I de kongelige gemakker er der imponerende lokaler med biblioteker og store malerier, og specielt Bjørn Nørgaards farverige gobeliner er interessante, da der er så mange historiske detaljer, at man faktisk skal bruge flere dage, hvis man skal have tid til at nærstudere dem alle. Vi valgte nogle af dem, og støttede os til de fremlagte guider, hvor der er numre, som henviser til de personer eller begivenheder, som er på gobelinerne, der er lavet forhold til en række historiske tidsperioder i det danske kongehus.

 

Vi nåede også lige omkring køkkenregionerne, som er fyldt med kobbergryder i alle afskygninger, inden vi sluttede vores besøg på magtens højborg.

Vi krydsede gennem byen, som her så småt begyndte at summe af jazztoner, da der i denne uge er er Copenhagen Jazz Festival. Det markerede man på Kultorvet med en festlige danse-etstrade, hvor store og små havde kastet sig ud i dans, som lignede noget, datidens swingpjattere også kunne have fundet på.

Nu er jeg, mildt sagt, ikke den store danser, så vi lod andre om at fornøje sig med det denne smukke sommeraften midt i København.

Hjemturen blev ramt af lidt forsinkelse, da der var problemer med kørestrømmen på Metro’en. Så vi måtte alle ud i Lergravene, hvor der skulle køre Metrobusser mod lufthavnen. Der kom bare ikke nogen busser, og mængden af mennesker, som kom op fra undergrunden blev bare større og større. Den stakkels medarbejder, som skulle forklare og hjælpe, havde nok at gøre, men kunne blot konstatere, at den bus alle kunne se holde 20 meter væk ikke kunne køre, fordi chaufføren skulle holde spisepause….Nogle skulle øjensynligt nå et fly, så det var et godt sted at have en taxa, indtil der gik besked om, at nu kørte togene igen. Så styrtede vi alle ned i dybet igen - og vi kunne køre det sidste stræk hjemover mod Femøren.