Forleden havde jeg en unik mulighed for at komme ind på AP Møller Terminalen på Østhavnen i Aarhus og få et indblik i livet på den travle containerterminal på en af de helt travle dage.
Vi er en flok gamle fodboldkammerater, som gennem 40 år har mødtes i forskellige sammenhænge, specielt til en årlig weekend i et sommerhus ved Limfjorden. Det er faktisk forbavsende lidt, der bliver snakket arbejde på sådan en weekend, men naturligvis interesserer vi os for, hvad hinanden laver.
En af deltagerne er Per Bøch, som efter en karriere i forsvaret fik ansættelse ved AP Møller Terminalen, hvor han i dag sidder i en ledende stilling med 250 faste og 250 løsarbejdere under sig. På baggrund af opfordringer ved sidste års sommerhuskomsammen, inviterede han forleden til en rundvisning på terminalen - naturligvis på en torsdag, hvor det næsten 400 meter lange Manila Mærsk lå til kaj i Aarhus.
Vi havde fruerne med og var imponerende 17 deltagere, som samledes ved terminalbygningen, hvor Per bød velkommen og introducerede os til virksomheden - og livet på havnen. En livsfarlig arbejdsplads med en rå og uformel tone blandt havnearbejderne, som på de travle dage er i sving i 18 timer. 2 timer i aktion i kranerne eller på kajen og så 1 times hvile, inden det går løs igen.
Og det skal gå stærkt - tid er penge i den branche, og kan et skib vinde en time, kan det på sejlturen fra Aarhus til Rotterdam sejle lidt langsommere, og spare 70.000 kr. i brændstof. Slet ikke uvæsentligt i en tid, hvor branchen er presset på øget konkurrence og svingende oliepriser.
Vi blev kørt i minibus ud til havneområdet, hvor de 14 meter høje containerkraner dansede rundt mellem hinanden inde på havneområdet - der blev hentet containere, som efterfølgende blev droppet ved siden af skibet, hvor endnu større kraner tog over og løftede containerne op på skibet - lastningen er omhyggeligt programmeret med opdeling i celler, så der tages højde for, at det, der skal af først kommer på sidst - der skal ikke bruges unødig tid på at flytte på godset, hvis det kan undgås. Mange af containerne er hvide kølecontainere, som skal til Kina med danske landbrugsvarer, som er en meget stor eksportvare, bl.a. fordi kineserne gerne vil have nogle af de ting, som vi ikke selv bruger. Havde det danske landbrug større kapacitet, kunne man formentlig eksportere dobbelt så meget til det det store land i øst, hvor en stigende velstand har opbygget et kolossalt marked af nye forbrugere, som efterspørger varer af høj kvalitet.
Der skal selvfølgelig også varer den anden vej, og hvem er ikke stødt på varer fra Kina i legetøjsbutikken, byggemarkedet eller andre steder? Køkkentøj udgør 20 procent af den kinesiske eksport til os her i EU, møbler 15 procent, tøj og tekstiler 10 procent og spil og legetøj 5 procent, for at nævne nogle af kategorierne.
Manila Mærsk tilhører den såkaldte Tripple E serie, som Mærsk har bygget gennem de seneste år. Det er skibe, som bygger på stordrift (Economy), energieffektivitet (Energy efficiency) og miljømæssig ydeevne (Environment Improved Performance). Skibet laster mere end 20.000 containere af 20-fods typen. De to dieselmotorer yder hver 43.000 hestekræfter og turen fra f.eks. Spanien til Shanghai tager 20 dage. Skibet er så bredt (59 meter) at det ikke kan sejle gennem Panama Kanalen og det er også for stort til samtlige havne i USA. Prisen for sådan et skib er på den gode side af 1 milliard kr.
Vi kom op på Manila Mærsk, men dog ikke rundt på skibet - det kunne ellers være spændende, men denne kaptajn var ikke i det venlige hjørne, så vi måtte nøjes med at nyde udsigten over terminalen og registrere, hvor stort sådan et skib egentlig er - og så har det et mandskab på beskedne 17-19 mand.
Der står en meget stærk fagforening bag havnearbejderne, og kulturen er noget anderledes end på en almindelig arbejdsplads. Men der er ingen tvivl om, at sammenholdet er stærkt og at man passer på hinanden. Falder man udenfor normsættet eller bryder man de uskrevne love, skal man nok kigge sig om efter et andet job.
Der skal en dygtig og rolig mand til at være leder og forhandle med denne faggruppe, som i øvrigt har den tidligere AGF’er Gunnar Lind som formand. Og vi forlod havnen i Aarhus med en klar fornemmelse af, at Per er sådan en mand, som mændene i kranerne og på kajen respekterer og forstår.
Tak til Per Bøch for en særdeles spændende dag i Aarhus. Der bliver lidt at snakke om, når vi mødes i sommerhuset til august.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg