Smag og behag

Gennem de seneste år har min interesse for Blackbirds og hvad deraf fulgte fyldt en del på min blog og hjemmeside.

Guitarist Lassen Stefansen gik efter Blackbirds ind i Randersgruppen Ozon. De optrådte med et vanvittigt rockshow, som jeg flere gange har oplevet på den lokale kro her i Farsø og også ved et arrangement i Aalestrup Hallen.

Ozon udgav faktisk en LP, "Smag og behag", i 1977 - jeg husker udmærket det hvide cover med de fire bandmedlemmer på forsiden. Men jeg har faktisk aldrig hørt musikken, som efter sigende skulle være mere i retning af dansktop…

 

Forleden stod pladen der så i en rodekasse i en genbrugsforretning, og til den famøse sum af en 10'er skulle den naturligvis med hjem og have et spin på min pladespiller.

Nu har jeg så selv hørt det - ja, faktisk hører jeg det i skrivende stund. Og i forhold til min musikalske smag er det bestemt ikke noget at skrive hjem om (selvom det vel er det, jeg gør!). Uden at fornærme Lassen eller de øvrige medlemmer må jeg sige, at skiven er et særdeles mislykket forsøg på at lave noget, som bedst kan betegnes som en blanding af dansktop og ShuBiDua. Dertil prøver man at lave en lille afstikker til Gasolin og Stakkels Jim med nummeret "I Sherwood Skovens Ro", hvor den danske sang "I skovens dybe stille ro" bliver udsat for guitar med masser af forvrængning.

At pladen så også er elendigt produceret (undskyld Lassen og Carl) gør ikke sagen bedre. Trommerne lyder som papkasser hentet hos købmanden og der er slet ingen dynamik og drive i musikken, som da også floppede fælt - så vidt jeg erindrer.

Teksterne er ikke stor lyrik, men til gengæld lægger gruppen ikke skjul på intentionerne:

Vi har slæbt og vi har slidt
Vi har gjort det alt for tit
Sunget engelsk den var altid fin
Men nu gi'r vi den på dansk
Ikke mere udenlandsk
Tænk på gas- shubiduah - benzin
Men nu si'r vi stop
Aldrig mere et flop
Vi ve' op på den danske top.

Det siger vist, alt. Med lidt selvironi hedder sangen "Det værste band"… ! I en anden tekst lykkes det at nævne såvel Dallas og Hvalpsund!!

Heldigvis er det blevet bedre siden da, hvor guitaristerne Lassen og Carl har fritidsprojektet Pocobell, som til overflod har gode melodier og lækker lyd. Og så kan jeg anbefale Carl Pedersens bog "Når klovnen græder", som beskriver livet på landevejen for en musiker med store ambitioner om det vilde gennembrud. Bogen kan købes på nettet via denne side:

 

 

Man kan høre Ozon som rock'roll band her - godt nok med en anden besætning end på LP'en - men dette nummer er ganske karakteristisk for det, jeg forbinder dem med.