Forleden var jeg ved at rydde op i nogle gamle kasser i kælderen. Frem fra en af kasserne dukker et gammelt digitalt kamera, et Konica-Minolta A2, som jeg købte tilbage i 2004 - mit første digtialkamera. Siden er andre kommet til, og jeg troede faktisk, at jeg havde smidt Minoltaen ud, da det ikke fungerede mere.
Jeg kunne godt huske, at der var problemer med nogle stik, hvor man sætter CF-kortet ind. Så jeg kiggede lidt på det - kunne godt se en knækket lille pin nede i kameraet. Det var umuligt at komme ind til det, så med en skruetrækker vrikkede jeg den knækkede pin væk, hvorefter jeg kunne vende kameraet på hovedet så den lille tynde messingtingest faldt ud.
Nu er der i omegnen af 30-40 pins i sådan et stik, så måske havde denne ikke nogen væsentlig funktion. Jeg fandt laderen frem og fandt også et gammelt CF-kort, som uden problemer gled på plads i kameraet. Da batteriet var ladet op, var det bare at prøve, om skidtet virkede. Og det gjorde det sørme.
Nu er kameraet ikke særlig godt til aktion og sport, og billedkvaliteten halter også bagefter selv de mindre og billigere kompaktkameraer, jeg siden har suppleret med. Men jeg huskede, at makro var den rigtig god til. Frem med gamle analoge modeller, som i vindueskarmen under et nordvendt Velux-vindue fik lov til at være fotomodeller!
Resultaterne kan ses i denne blog, sammen med et billede af Minolta'en, som får lov at residere her ved siden af mit arbejdsbord fremover. Så er det lige ved hånden, hvis der er en ting, som skal fotograferes.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg