Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Cross på landet

18-03-2012

Lørdag formiddag havde en klassekammerat til Thomas inviteret til drengekomsammen med crosskørsel på en gård udenfor Farsø.

Det blev en hyggelig og sjov formiddag, hvor vi voksne naturligvis heller ikke kunne dy os, nu da hestekræfterne var kommet på græs. To små tohjulede crossere og et vilddyr af en firhjulet med 450 brummende heste - jo, det var sjovt. Knægtene fra landet var dus med maskiner og terrænog gav den gas, medens vi byboer var lidt mere forsigtige.....Thomas skulle bl.a. lære lidt om kobling og gear, da han skulle køre på de tohjulede!

Vi brugte også lejligheden til at kigge indenfor i stalden, hvor kalvene tyggede drøv og kiggede nysgerrigt på os med deres store øjne. Jeg havde helt glemt, hvor hyggeligt der er i en kostald, hvor lydene og lugtene er ganske anderledes end i f.eks. en svinestald fyldt med hylende grisebasser.

Efter et par hyggelige timer på landet drog vi hjemover igen - en sjov dag.
 

Kategori: Marts 2012

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby