Søanlægget i Farsø gennemgår for tiden en større renovering. Det betyder bl.a., at legepladsen er totalt fornyet og udvidet samt at en del af søen er renset op.
En af de ting, som endnu ikke er færdig, men som er på vej, er opsætningen af en ny træbro ved det gule møllehus. Her var der tidligere en betonbro, hvorfra jeg har brugt adskillige timer på at fiske, da jeg var dreng. Orm og brød blev brugt som madding, når vi sendte snøren ud i søens plumrede vand på jagt efter karusser eller, hvis det skulle være helt vildt, nogle af de store og frygtindgydende gedder. Også den lille bro ved søens vestlige side er taget ned, så måske kommer her også en ny.
En af de episoder fra søen, som der stadig tales om i min familie, fandt sted dagen før min konfirmation i maj 1972.
Sammen med et par kammerater sejlede jeg rundt på en hjemmelavet tømmerflåde ude på søen, da min mor kom ned for at hente mig. Jeg havde glemt tiden, og vi skulle til Øster Hornum for at sætte vores hund i pension i forbindelse med konfirmationen. Der sad vi så, omtrent midt ude på søen, medens mit mødrende ophav råbte efter os inde fra bredden. Vi padlede ind mod land, det bedste vi havde lært. Så hurtigt gik det, at flåden fik slagside og sank. Vi måtte vade i land og så vist ikke særlig pæne ud med mudder og slam på tøjet. Ud over et bad, fik jeg vist også et større møgfald her på tærskelen til de voksnes rækker....
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg