Søanlægget i Farsø

 

Søanlægget i Farsø er en lille oase, som mange nyder. Her er fred og ro, vand og fugle.

Netop fuglene komme ofte i søgeren, når jeg har mit kamera med på en tur eller to rundt om søen - en strækning på små 800 meter, ja faktisk lige netop 800 meter, hvis man tager turen ind om møllehuset i stedet for at gå over broen mellem den lille og den store sø.

Jeg fandt for nylig ud af, at den lille sø ved møllehuset faktisk i sin tid blev lavet som et friluftsbad. Man byggede i 1936 en dæmning, lagde sand i bunden, og da man var færdige blev der lavet hul i dæmningen og bygget en bro over. Allerede året efter blev møllehuset bygget i forbindelse med en stor erhvervsudstilling i anlægget, så spørgsmålet er, hvor meget svømmebadet er blevet brugt, selv om undersøgelser dengang viste, at vandet var rent. Det er det ikke helt længere!

 

Fuglelivet har i al den tid, jeg husker, bestået af masser af ænder, blishøns og et svanepar eller to. For mere end 100 år siden blev der indkøbt et svanepar til søen, men det afstedkomme i flere omgange ballade. En nabo til søen krævede erstatning fordi svanerne angiveligt spiste æg og korn på hans ejendom. En svane døde under mystiske omstændigheder, og det kom på tale, at hegne hele søanlægget ind. Der blev på et tidspunkt anlagt en kunstig ø, hvor svanerne kunne have deres rede i nogenlunde fred og ro. Øen er der stadig, og den er vokset til en anseelig størrelse, som i foråret var landingsplads for store stærflokke, som lavede en vesthimmerlandsk udgave af sort sol.

 

Der har også været svaner med unger i anlægget i år, men de er væk. Tidligere har de haft for vane at dappe i samlet flok gennem byen ud til overfladebassinet øst for byen. Det gjorde de også i år, og måske har de været en smut tilbage i søanlægget, men nu er de væk.

 

Til gengæld er der dukket et par hejrer op i søanlægget, og de føler sig så meget hjemme, at man komme ganske tæt på dem, før de breder vingerne og flyver over på den anden side eller op i et træ.

Skarver er der også af og til, nogle gange en 6-7 stykker andre gange kun en enkelt. At dømme efter kommentarerne på en lokal Facebook-gruppe må den udskældte fugl gerne blive borte, ja måske lide samme skæbne, som en af de første svaner i søen…

 

Blishøns er der også mange af, og de har fået selskab af rørhøns, som har lidt mere farve på næbbet. Der er også af og til andre arter af ænder, end de meget almindelige gråænder, ligesom der også er lappedykkere - og naturligvis måger og terner.

Fiskelivet i søen skal jeg ikke kloge mig på, da jeg var dreng var der masser af karusser og gedder. Det er der måske stadig, men i dag er der fiskeforbud, medmindre man har en særlig tilladelse fra kommunen til at kaste snøren i det grågrønne vand.

 

Billederne til denne blog er fundet i mit fotoarkiv, hvor der er en del med netop motiver derfra..

Man kan læse om det 100 år gamle søanlæg på lokalhistorisk arkivs hjemmeside HER.