Weekenden studietur til det sydøstjyske indbefattede også et besøg i Fængslet - det gamle forbedrings og tugthus i Horsens.
Der har ikke været fængsel i bygningerne siden 2006, hvor man lukkede ned i Horsens og rykkede til et et nyt og topmoderne fængsel lidt øst for byen. Mange havde den mening, at de gamle bygninger skulle rives ned - et fængsel er sjældent nogen specielt god reklame for en by eller en egn. Men andre havde dog planer og visioner om, hvad det store bygningskompleks kunne bruges til.
I første omgang var det private investorer, som havde planer. Måske mere i den tivoliagtige stil med et forlystelses og oplevelsescenter. Krisen kom på tværs og andre interessenter kom på banen.
I dag er Fængslet en kulturinstitution, som ikke bare rummer et museum men også er et kursuscenter, koncertsted, restaurant og meget mere.
Vi havde booket en rundvisning i fængselsmuseet med fokus på de mange flugtforsøg, som gennem årene er gjort fra Horsens Statsfængsel - inklusive den berømte Lorentzen, som efter et års gravearbejde fik en uge i friheden, inden cellen bag murene igen kom til at danne rammen om hans liv.
Jeg har tidligere besøgt Alcatraz ud for San Francisco, hvor man har en prisbelønnet guidet tur med høretelefoner og nogle af de gamle fangers stemmer, som fortæller om livet i fængslet - suppleret med originale lyde af døre der smækker og fanger der røber eller snakker.
Nu havde vi en live-guide på - en dygtig herre, som kunne berette levende og godt om historierne. Men man kan også lave selvstændige cellestudier i stil med det, man har på Alcatraz. En række tidligere indsatte, hvoraf en enkelt nu er ansat, har indtalt deres historie, og man kan så vælge, hvem man vil følge. Undervejs er det hotspots, hvor fangerne fortæller historier, som er knyttet til det sted i fængslet. Spændende og god historieformidling, som helt sikkert skal prøves næste gang, jeg gæster Fængslet i Horsens.
Kedsomheden og hverdagens forudsigelighed har været noget af det værste ved at sidde indespærret. Nogle fanger har løst problemet ved at være kreative: male, skære figurer, synge, spille musik eller lignende. Der er mange flotte eksempler på, hvad fangerne har skabt i udstillingen, hvor man bl.a. kan se og læse om Ricky Iversen, som fik 16 år for drab. Han blev i fængslet en anerkendt håndværker og kunstner, som bl.a. også uddannede sig til at blive en dygtig instrumentmager - en violin, som han har bygget, er udstillet sammen med nogle af de mange tegninger og malerier som flugtkongen Lorentzen stod bag.
Lorentzens flugt gennem en tunnel, som han brugte det meste af et år på at grave er flot beskrevet, og man har nu genskabt den 18 meter lange tunnel og ved hjælp af moderne teknologi lavet flotte animationer, som viser Lorentzen grave sig gennem den snævre passage. Den blev understøttet med mursten og brædder, som den friheds og opmærksomhedshungrende fange hentede på fængslets loft om natten.
Akkurat som da Lorentzen flygtede en decembernat i 1949 hænger der nu en seddel ved indgangen til hans tunnel - “Hvor der er vilje, er der en vej” skrev han som en farvelhilsen til fængselsinspektøren og de ansatte.
Et farvel blev det ikke - men til gengæld et gensyn, da Lorentzen efter en uge i friheden atter kom bag lås og slå.
Lorentzen forsøgte i 1937 at bryde ind i boksen her i Farsø, hvor den lokale sparekasse var målet for hans kup, som dog mislykkedes fordi han brugte svejseudstyr i stedet for en skærebrænder. Da kupforsøget rygtedes i byen, fik ikke alle helt fat i sammenhængen. Sparekassens formand var kæmner C. L. Lorentzen, og folk i Farsø synes nok, det var lidt vildt, at den pæne mand kunne finde på sådan noget. Indtil de fik fortalt, hvilken Lorentzen, der var tale om…
Den farverige flugtkonge med speciale i at bryde ind i pengeskabe har helt sikkert været en stor inspiration for Erik Balling, da han skabte Egon Olsen og hans bande, som mange år senere blev Danmarks mest populære og elskede forbrydertrio.
Akkurat som med museet Trapholt er der basis for et nyt besøg senere - der er stadig meget at se i Fængslet.
Kommentarer
1