Torsdagens efterårsudflugt førte os fra Viborg til Herning, hvor vi besøgte det tidligere Herning Kunstmuseum, som i dag hedder HEART.
Museet var tidligere placeret i den gamle skjortefabrik, som den kunstelskende (g)uldjyde, Aage Damgaard, og hans hustru i sin tid omdannede til et kunstmuseum. Det skete derude på heden, hvor kulturen måske stod lidt i skyggen af de mange driftige erhvervsvirksomheder i tekstilbranchen. Jeg husker fra min barndom spændende besøg i byen sammen med min farfar, som var møbel- og tæppehandler.
Den runde bygning, Angli, er i dag designskole, dog med en lille del bevaret som museum i tilknytning til Carl Hennings Pedersens runde museum, som gennem årene er knopskudt såvel over som under jorden, så den i dag via en underjordisk udstillingskorridor er forbundet med Angli-bygningen. Her er den cirkelrunde indergård prydet med enorme værker af den kendte Herning-kunstner, som også var en del af den kendte Cobra bevægelse sammen med bl.a. Asger Jorn og Henry Heerup.
Det nye museum, HEART, er indrettet i en ny bygning på den modsatte side af vejen. Moderne arkitektur med beton, spændende former og vand. Bygningen, som blev indviet i 2009 indeholder to store udstillingssale og en koncertsal, hvor Ensemble MidtVest har til huse.
Vi scannede vores billetter og fik adgang til sal 1 og udstillingen Next Level - Enter A World Of Iconic Games. Et sandt Eldorado for børn og barnlige sjæle. Udstillingen fokuserer på udviklingen i computerspil fra de tidlige grafisk primitive spil som Pong, Pac Man og Space Invaders og frem til vore dages virtuel reality spil i 3D og med imponerende og realistisk grafik. Man kunne naturligvis prøve de opstillede arcade spillemaskiner, akkurat som man kunne opleve nostalgien ved at spille på den legendariske Commodore 64 og efterfølgeren Amiga. I en række sofagrupper kunne man spille konsolspil som Sega, Nintendo, X Box og Playstation i forskellige udgaver.
Det lykkedes fruen at hive mig væk fra Space Invaders, og vi fik set resten af udstillingen af det elektroniske isenkram, medens storskærme viste, hvordan grafikken gennem årene er blevet forbedret og udviklet helt fantastisk. Næsten for meget af det gode - personligt holder jeg meget af klassiske Super Mario, Sonic The Hedgehog og Donkey Kong med deres tegneserieagtige stil.
Sal 2 rummede en noget anderledes, men også futuristisk udstilling, som bl.a. bestod af tæpper på gulve og vægge med fantasifulde billeder. Det blev suppleret med lys og to store skærme, hvor der kørte nogle meget specielle film - den ene angiveligt lavet på baggrund af folks søgeresultater på Google.
Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum ligger ved siden af Angli, En smuk rund bygning med en senere tilføjet prisme ved siden af - blå kakler, smukke former og vand. Indenfor er kunstnerægteparrets værker udstillet, sammen med værker af andre kunstnere. Bl.a. kan man høre Fuzzys musik, som er lavet specielt til nogle af Carl Henning Pedersens værker, og man kan se skakbrikker udtænkt og udformet af afdøde Prins Henrik, som netop i sin kunst formåede at komme væk fra alt det royale hysteri og være sig selv - hans værker emmer af humor og en skæv tankegang.
Der blev også tid til en gåtur i den nærliggende skulpturpark, inden vi sluttede af med lidt afslapning på det funktionelle og flotte bibliotek i den tidligere Schou-Epa bygning i hjertet af Herning. Dagen blev rundet af i biografsalens mørke, hvor vi så den danske film Journal 64 - den kan anbefales, akkurat som museerne i Herning.
Kommentarer
1