|
|
|
|
|
|
|
|
25. april 2010
Mine aftener i Paradis
Jeg har tidligere omtalt den gamle biograf i Farsø, Farsø Kino, og med overskriften hentet fra den italienske filmperle af samme navn, skal der i dag blogges om mine oplevelser med den lokale biograf.
Som dreng var vi næsten faste gæster i biografen søndag eftermiddag, hvor der var kamp om pladserne på de tre forreste rækker, cowboyrækkerne. Her kunne man frit vælge, hvor man ville sidde, de mest polulære var sæderne midtfor på tredje rækker. Filmudbuddet har været en række danske klassikere, heriblandt Far til 4 filmene og den meget populære Lille Per.
Senere blev det mere actionprægede film, der lokkede os ind i mørket, westernfilm, karatefilm og agentfilm med 007. Clint Eastwood var den store helt i diverse spaghettiwesterns, "Den gode, den onde og den grusomme" og "Hævn for dollars" er et par af de titler, jeg husker.
Jeg har vel været 14-15 år, da jeg blev oplært som operatør i biografen. Et fedt job, som ud over at supllere lommepengene også gav adgang til at se mange forskellige film. Der var ofte nye film på plakaten, idet en film normal kørte to dage, hvortil kom en særlig film til midnatsforestillingen fredag aften. På en uge nåede man således 3-4 forskellige film. Medmindre der var tale om en ny film med Olsen Banden, som kørte hver aften i en uge.
På et tidspunkt var der også fredagsballer på hotellet, hvor der var gratis entré indtil kl. 23. En filmrulle kørte dengang ca. 20 minutter, inden der skulle skiftes, så man kunne lige nå at smutte over på hotellet og få sit stempel. Og så ellers håbe på, at filmen ikke var kn
ækket, medens man var væk!! Så var det ellers med at få forestillingen afsluttet, spolet rullerne tilbage og pakket dem ned i kasserne og pakket ind, så de var klar til at blive sendt videre til næste biograf. Og vi andre var klar til en festlig nat i byen -med gratis entré.
Teknikken med at skifte mellem spolerne, som der var 5-6 stykker af i en normal film, beroede på, at der var klippet små huller i filmen. Disse kunne ses øverst til højre på lærredet. Når de første huller viste sig, startede man den anden fimfremviser, og når andet glimt viste sig, skubbede man til et håndtag, som skubbede en plade foran den fremviser, der lige løb ud, og en plade væk fra den, der nu skulle være aktiv. Simplet men effektivt, og udfordringen var at lave et skift, som ikke ville blive bemærket nede i salen. Det var ikke altid lige let, f.eks. kunne der være problemer med at centrere billedet på lærredet, eller der kunne være problemer med skarpheden.
Det største problem oplevede jeg en dag, hvor den film vi modtog var pakket helt forkert. Det medførte, at vi fik vist spolerne i forkert rækkefølge!! Det gav en noget særpræget forestilling den pågældende aften.
Mine aftener i Paradis
 Jeg har tidligere omtalt den gamle biograf i Farsø, Farsø Kino. Med overskriften hentet fra den italienske filmperle af samme navn, skal der i dag blogges om mine oplevelser i den lokale biograf.
Som dreng var vi næsten faste gæster i biografen søndag eftermiddag, hvor der var kamp om pladserne på de tre forreste rækker, "cowboyrækkerne". Her kunne man frit vælge, hvor man ville sidde, de mest populære var sæderne midtfor på tredje rækker.
Filmudbuddet har været en række danske klassikere, heriblandt Far til 4 filmene og den meget populære Lille Per. Senere blev det mere actionprægede film, der lokkede os ind i mørket, westernfilm, karatefilm og agentfilm med 007. Clint Eastwood var den store helt i diverse spaghettiwesterns, "Den gode, den onde og den grusomme" og "Hævn for dollars" er et par af de titler, jeg husker.
 Jeg har vel været 14-15 år, da jeg blev oplært som operatør i biografen. Et fedt job, som ud over at supplere lommepengene også gav adgang til at se mange forskellige film. Der var ofte nye film på plakaten, idet en film normal kørte to aftener, hvortil kom en særlig film til midnatsforestillingen fredag aften. På en uge nåede man således 3-4 forskellige film. Medmindre der var tale om en ny film med Olsen Banden. Så kørte den hver aften i en uge! Måske er det her jeg har fået min lille passion for filmene med Egon, Benny og Keld.
På et tidspunkt var der også fredagsballer på det nærliggende hotel, hvor der var gratis entré indtil kl. 23. En filmrulle kørte dengang ca. 20 minutter, inden der skulle skiftes, så man kunne lige nå at smutte over på hotellet og få sit stempel. Og så bare håbe på, at filmen ikke var knækket, medens man var væk!! Så var det ellers med at få forestillingen afsluttet, spolet rullerne tilbage og pakket dem ned i kasserne og pakket ind, så de var klar til at blive sendt videre til næste biograf. Og vi andre var klar til en festlig nat i byen -med gratis entré.
Teknikken med at skifte mellem spolerne, som der var 5-6 stykker af i en normal film, beroede på, at der var klippet små huller i filmen. Disse kunne ses øverst til højre på lærredet. Når de første huller viste sig, startede man den anden fimfremviser, og når andet glimt viste sig, skubbede man til et håndtag, som skubbede en plade foran den fremviser, der lige løb ud, og en plade væk fra den, der nu skulle være aktiv. Simpelt men effektivt, og udfordringen var, at lave et skift, som ikke ville blive bemærket nede i salen. Det var ikke altid lige let, f.eks. kunne der være problemer med at centrere billedet på lærredet, eller det kunne være at skarpheden skulle justeres.
Det største problem oplevede jeg en dag, hvor den film vi modtog var pakket helt forkert. Det medførte, at vi fik vist spolerne i forkert rækkefølge!! Det gav en noget særpræget forestilling den pågældende aften.
--0--
19. april
Kræmmermarkeder i Farsø  Jeg bloggede forleden om det gamle mejeri her i Farsø. Her kan man finde et kræmmermarked, hvor der tidligere stod centrifuger og ostekar. Om Farsø er en rigtig "kræmmerby", ved jeg ikke, men det er bestemt ikke det eneste sted, der er eller har været kræmmermarked eller loppemarked i byen. Min bedstefars, og siden min fars, gamle møbelforretning i Søndergade med en smøge op bagved, er i dag fast loppemarked for KFUM-spejderne her i byen. Og hver sommer kan man lørdag efter lørdag opleve kræmmerstemning på torvet mellem det gamle rådhus og butikscenteret, hvor der er "bagagerumssalg". En stor succes, som har kørt gennem flere år nu. Som teenager arbejdede jeg i Farsø Kino på torvet ved den gamle administrationsbygning midt i byen. Biografen led naturligvis under videobølgen, som kvalte en del kinoteatre fra slutningen af 70'erne og et godt stykke ind i 80'erne. I et forsøg på at holde liv i biffen forsøgte den sidste ejer at kombinere biografdrift med kræmmermarked. Man fjernede simpelthen de forreste sæderækker, de gamle "cowboyrækker", og fyldte op med møbler og andet gammelt ragelse. Skulle filmen være for kedelig, kunne man måske finde en sofa at sove på!
Det usædvanlige initiativ slog ikke igennem! Få år efter blev den gamle og meget nedslidte biografbygning revet ned for at give plads for en parkeringsplads til naboejendommen, hvor Farsø Bank havde til huse. Det har den stadig, dog ikke længere som selvstændig bank men derimod som en fillial af Spar Nord. Jeg vil i en senere blog skrive lidt om mine "aftener i Paradis", da jeg var operatør i Farsø Kino i begyndelsen og midten af 1970'erne.
-- o --
April 2010
Svaner i søen - igen
 Forleden kom jeg forbi søanlægget her i Farsø, hvor et par knopsvaner tiltrak min opmærksomhed. Tidligere var der nemlig et ynglende svanepar i søen, men der har ikke været svaner i søen de seneste 15-20 år vil jeg tro.
Derfor påkaldte svaneparret, som for det meste stod med rumpen i vejret, sig min opmærksomhed. Der er formentlig tale om et par strejfere, som har fundet sig et æde- og åndehul i søens plumrede vand. Om forholdene er så gode, at de agter at slå sig ned permanent, er jo ikke til at vide. Men det er nok tvivlsomt.
Knopsvanen blev i øvrigt kåret til Danmarks nationalfugl ved en afstemning som Danmarks Radio foretog blandt sine lyttere i 1984. Der er tale om en smuk og majestætisk fugl, som er let at kende med det orangerøde næb. Vingefanget er på den gode side af 2 meter og en voksen fugl opnår en vægt på omkring 12 kg. Den gennemsnitlige levealder er 18 år, men der er fugle, som kan blive op til 28 år, inden de lider svanedøden.
Dansk ornitologisk forening oplyser på deres hjemmeside, at arten i midten af 1920'erne var ved at uddø herhjemme, hvor der kun var 3-4 ynglende par tilbage. Siden da er udviklingen heldigvis vendt. I dag er der omkring 5.000 ynglende par, og ikke mindst om vinteren kan man opleve store flokke af knopsvaner, bl.a. ved Limfjordskysterne og på de våde forårsmarker rundt omkring i landet.
Vi har også haft fornøjelsen af at møde en arrig svane eller to, når vi har været på kanotur på Gudenåen. Her er den smukke nationalfugl knap så køn og charmerende, når man møder et hvæsende eksemplar i øjenhøjde fra en kano....
--0--
Lassensvej..
 Lige nedenfor mit hus her på C. R Brix Vej ligger en lille vej, Lassensvej. Og nej, den er ikke opkaldt efter Lassen Stefansen, guitarist i Blackbirds og født og opvokset i det hus, som jeg i dag bor i.
Men det bliver i familien.
Mit hus er nemlig bygget af Lassens bedstefar, Mads Lassen Stefansen, som var nogenlunde jævnaldrende med Johannes V. Jensen og som faktisk arbejdede som kusk for dyrlæge Hans Jensen, der jo var far til Johannes V., Thit Jensen (som denne side har taget navn efter) og 9 andre børn!. Der må have været et sandt leben i dyrlægegården!
Senere blev Mads Lassen Stefansen kongelig vejer og måler og havde som sådan tilsyn med en vægt syd for banesporet ved stationen lige overfor hjemmet. Lassen (den yngre) har fortalt mig, at bedstefaderen kunne sidde i sin stol, der stod ved det midterste vindue ud mod Brixvej og holde øje med kunderne. Stien derned blev senere til Lassensvej.
Lassensvej var i mange år en ganske lille vej, som kun strakte sig hen til området bag den gamle administrationsbygning, Torvet 1. Men i forbindelse med en byfornyelse for nogle år siden, blev Lassensvej forlænget, så den i dag strækker sig helt over til Stationsvej.
Min oldefar boede i øvrigt også på C. R. Brix Vej på et tidspunkt. Jeg er derfor i besiddelse af et gammelt billede, som rent faktisk viser den sti, som senere blev til Lassensvej. Stien løber til højre lige bag telefonpælen. Til venstre i billedet ses den nu desværre nedrevne stationsbygning (tegnet af arkitekt Einar Packness, som stod for flere af stationerne på Hvalpsundbanen), i midten af billedet må det være det gamle slagteri, bag det "Stiftelsen" og til højre må det være fodestofforretningen. Såvel slagteri som foderstof er forlængst revet ned, medens "Stiftelsen" står i nærmest uændret form den dag i dag.
-- o --
14. december 2009
Se din by fra liftens top..
Weekenden blev bl.a. brugt til at se mit hus fra godt 80 meters højde!
 I forbindelse med julearrangementer i byen havde det lokale firma Danilift opstillet en mobillift 50 meter fra vores hus. Liften kan nå op i en højde af 103 meter, og denne weekend inviterede man så folk til at få et kig på Farsø i fugleperspektiv. Af tidsmæssige hensyn nøjedes man med at strække den ud i 80 meter, så flere kunne nå at komme med. Lørdag var der lang kø, så jeg havde egentlig opgivet at få en lufttur, men søndag formiddag kom jeg forbi, netop som man var ved at sætte liften på plads. Ingen stod i kø, så jeg stillede mig klar med kameraet om halsen.
5 minutter senere var jeg sammen med 5 andre på vej op i den frostklare luft over Farsø denne decembersøndag. På vej op kunne vi fornemme, at der var god sigt - og god udsigt. Efterhånden som vi kom op, kunne vi se ud over en stor del af Vesthimmerland - mod vest til Limfjorden, mod nord til Hornum, mod syd til Ullits og mod øst til Aars, som kunne anes i den svage dis, som hang i baggrunden. Et imponerende flot syn.
Og at se sin egen by her fra 80 meters højde - i et helt nyt perspektiv - var altså en fantastisk oplevelse. Det lange lige stræk på Nørregade, søanlægget med Højgårdskvarteret i baggrunden og mit eget hus og skolen lige neden under os. Næsten ingen vind, og en helt rolig fornemmelse her i liften, som stod stabil og klippefast uden rystelser eller vibrationer, som man ellers skulle forvente.
Søren Olesen, som er medejer af Danilift, stod selv som kranfører begge dage, hvor han vel nåede op 30-40 gange. Hver gang med liften fyldt med begejstrede børn og voksne.
Den store lift er solgt til udlejningsselskabet BMS i Københan, som bl.a. lejer den ud i forbindelse med vindmøllereperationer, vinduespudsning o.l. Og så til et formål, som jeg dog først kan afsløre for bloggens læsere i næste uge. Forklaring følger - men altså først om en uge.
Indtil da, kan man nyde denne serie af fotos, som jeg nåede at tage på min 10 minutters lufttur over Farsø.
--0--
15. september 2009
"Mit" første pressefoto...
 Overskriften er sat i gåseøjne, for det er en ære, jeg må dele med to andre. Mine klassekammerater Jesper Hansen ( Dovregubben, som tidligere er nævnt her på bloggen) og Gert Simoni var nemlig også med dengang, disse billeder blev taget. Hvem der havde kameraet i hånden, husker jeg faktisk ikke, så vi må lade det stå som en co-produktion.
Historien er den, at vi tre sammen havde foto som valgfag på Farsø Skole, da vi gik i 1. real. Vores fototimer på skolen vekslede mellem arbejde i mørkekammeret, og så ture rundt i byen for at finde motiver at knipse på vores sort-hvide Ilford-film. På en af disse ture havde vi bevæget os op i den nordlige ende af Nørregade, hvor vi pludselig stod over for en, synes vi, dramatisk ulykke, hvor to biler var kørt sammen. Ambulancen var på stedet, og de friske fotografer tog billeder af dette drama. Om vi skyndte os tilbage og fik fremkaldt, eller der gik et par dage, erindrer jeg ikke. Men jeg husker, at vores fotolærer, Knud Erik Christensen, sendte billedet ind til Aalborg Stiftstidende, som bragte det på lokalsiderne. Overskriften var noget i retning af: "Unge fotografer på pletten", og ud over æren af at få et billede i avisen, blev vi senere hen kontant aflønnet med et honorar!
Ulykken var vist ikke så alvorlig. Heldigvis.
Fotointeressen har holdt sig ved lige, såvel hos mig som hos Jesper. Om Gert også har bevaret denne interesse, vides ikke - jeg må spørge ham, næste gang der er klassejubilæum.
Jeg vil i en kommende blog vise eksempler på andre motiver, som vi faldt over i de glade fotodage.
-- o --
24. september 2009 Sjove minder i sort-hvid Forrige uge var jeg sengeliggende i flere dage. Uden lyst til at se TV og også uden den store lyst eller energi til at læse. I stedet tog jeg at par kasser frem fra kontoret - kasser fyldt med fotos, som aldrig for alvor er blevet sorteret. Nu var det vist på tide.
Det farlige ved sådan  noget er, at man bliver optaget af se på de gamle billeder, så tankerne flyver til fordums dage, da de blev foreviget på filmstrimler og fotopapir. De fleste billeder sætter heldigvis gode og varme tanker i gang, men der kan dog også dukke ting op, som forbindes med vemod og smerte. Og så dukker der ting op, som man fuldstændig havde glemt alt om - indtil det fastfrosne øjeblik igen sætter sig på nethimden. Billederne i dagens blog stammer fra det fotohold, jeg tidligere har skrevet om. Jesper Hansen, Gert Simoni Simonsen og undertegnede udgjorde en lille fotointeresseret trio, som fotograferede Farsø på kryds og tværs dengang først i 70'erne. Bunken af billeder viser hovedgaden, som den så ud dengang og mig selv, som jeg så ud dengang!! Der er billeder fra dengang boligblokkene på Skovbakke Allé blev bygget og der er også motiver fra Farsø Hallen, som blev bygget på det tidspunkt.Billedet af Jesper og mig i en gammel lastbil er vist inspireret af, hvordan man optog fotos af rock- og popgrupper dengang. Så er der et billede af Jesper, som fra skolens grønnegård (som jeg i dag er nabo til) er på vej op i det daværende formningslokale - han skal ifølge teksten bag på billedet vist ind og snakke med Karen Sonne...
--0--
16. august 2009
FarSøFest - nu uden sø...
Siden jeg var ung teenager i 70'erne har der været arrangeret byfest her i Farsø. Fra start og indtil i fjor er det altid foregået i byens søanlæg, som har dannet en smuk og stemningsfuld ramme om festlighederne.
Sådan er det ikke mere!
 I 2008 var der regnvejr i dagene op til byfesten, og det resulterede i, at søen bogstaveligt talt gik over sine bredder og omdannede festpladsen til en blanding af sø og mudder. Byfestkomiteen reagerede hurtigt og fik i al hast flyttet tivoli, øltelte, scene og aktiviteter til fodboldbanerne ved Bakkegårdsvej.
Erfaringerne fra i fjor var så positive, at komiteen siden bestemte sig for, at gøre flytningen væk fra søanlægget permanent. Det er der en række logistiske fordele ved, idet de regulære fodboldbaner gør det let for teltopsættere og tivoli at komme rundt på pladsen. Desuden kan tivoli komme med flere kørende aktiviteter, og endelig er reetableringen af pladsen blevet lettere - ikke mindst i tilfælde af regnvejr under festen, hvor stier og plæner i søanlægget hurtigt blev kørt op og ødelagt.
Til gengæld for de logistiske fordele må man så undvære den intime stemning, som søanlægget kunne byde på.
Nu er byfest ikke lige min kop te, og heldigvis har vi været en flok gamle Farsø-drenge, som altid har været på sommerhusweekend, når der var byfest. I år er dette arrangement flyttet, så her slap jeg ikke for at skulle med sønnerne forbi tivoli og lægge en mindre formue til brug i forlystelserne.
 En byfest byder dog også på mange ganske sjove og gratis fornøjelser, f.eks. junior-stjernetræf, hvor elever fra lokale 5. klasser dystede i løb, på feltbane, i cykelringridning og pilekast. En dreng og pige fra hver klasse skulle forsvare klassens ære - og kammeraterne heppede lystigt. Blandt hepperne var min ældtse søn, som efterfølgende kunne glæde sig over, at hans klassekammerater sikrede sig sejren og en bowlingaften til hele 5. A.
Tillykke med sejren.
Og god bowlingtur!
-- o --
Farsø 29. juni 2009
Porten til Farsø
 Har man øjnene med sig, når man går en tur i Farsøs langstrakte hovedgade (I alt 2 kilometer fra rundkørsel til rundkørsel) vil man på Søndergade kunne opleve en del af byens historie. Alt sammen i en undseelig port og et lavt vindue ud mod gaden.
 Adressen er Søndergade 21, hvor dyrlæge Hans Jensen og hustru havde deres hjem indtil 1930, som der står over porten. Dyrlægeparret var i øvrigt også forældre til forfatterne Johannes V. Jensen og Thit Jensen. Fødehjemmet til de berømte forfattere ligger lidt sydligere i byen og på den anden side af gaden. I dag er dette hus indrettet til museum for Johannes V. Jensen.
Men tilbage til Søndergade 21, hvor tidligere malermester Alfred Rasmussen bor og udfolder sig. Evnen til at svinge en malerpensel, også i mere kreativ retning, fornægter sig ikke hos den for længst pensionerede maler. På begge side af porten kan man beundre motiver hentet fra Farsø. Den nordlige del er smykket med et parti fra søanlægget i Farsø, medens den sydlige del er helliget et motiv fra Farsø, som byens hovedgade så ud omkring år 1900, bl.a. med Johannes V. Jensens barndomshjem.
Forlader man porten og går til venstre vil kan man i et lavt vindue se små modeller af historiske huse fra Farsø, bl.a. den for længst nedrevne præstegård, som lå midt i Farsø og den smukke gamle station, der efter privatbanens nedlæggelse fungerede som posthus i en årrække. Desværre er også den revet ned.
Ved siden af motiverne fra Farsø finder man også en model af en grønlandsk kirke og et maleri med et grønlandsk landskab. Det har sin naturlige forklaring i, at malermesteren tidligere har boet på Grønland. I sin tid blev han gift med sin grønlandske kone i netop den kirke, som man nu kan beundre i modelform sammen med Sparekassen Farsø, byens gamle boghandel, spejderhuset, missionshuset og den gamle administrationsbygning ”Torvet 1”.
88-årige Alfred Rasmussen har også egen hjemmeside, hvor man kan læse mere om ham og hans arbejder. Se HER
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
