Der er brugt en del tid på musik i de seneste dage. Og naturligvis har jeg kameraet med, da det som regel er tilladt at fotografere ved udendørs koncerter.
Ikke mindst ved søkoncerten i Farsø er der gode muligheder for at tage billeder - der er ikke overfyldt, så man kan komme helt tæt på scenen uden at skulle puffe og mase. Koncerten har en overskuelig længde, så jeg kan også tage det tunge udstyr med, hvis jeg har lyst til det.
I år havde jeg mit spejlrefleks med en 85 mm lysstærk halvlang tele. Den giver som regel gode billeder, og svigtede da heller ikke denne gang, hvor ugens motiv er et af medlemmerne i Copenhagen Drummers.
Billedet er beskåret og konverteret til sort-hvid.
Søndagens lille festivaltur til Jelling blev på mange måder en rigtig god og hyggelig oplevelse. Vejret var godt, selskabet var godt og musikken og stemningen i Jelling var rigtig god.
Aftenens sidste koncert var på den store scene med Ozzy Osbourne - vi købte oprindeligt billetterne, fordi han skulle spille sammen med Black Sabbath. Desværre kom sygdom og uenighed på tværs, så det blev i stedet til Ozzy & Friends - ikke helt det samme, men vi tog chancen.
Nu kan jeg så vinge Ozzy af på listen over, hvem jeg har hørt. Koncerten blev en lidt blandet oplevelse med en masse musik, som mere i genren for speedmetal og dødsmetal end den solide tunge riffrock, som Black Sabbath er kendt for. Vi savnede Tony Iommi og hans dommedagstunge riffs. Denne aften i Gorm og Thyras gamle by var det mere trommerne og bassen, som lagde en uskøn buldrende bund. Guitarerne manglede nerve, hvad til gengæld Ozzys stemme ikke gjorde. Imponerende at den mand, som tusser rundt på scenen som en zoombie, stadig har stemme og timing i behold.
Heldigvis fik vi en afdeling med gamle Sabbath-numre, hvor også Geezer Butler fra den oprindelige gruppe kom ind over på bassen. Det hjalp lidt, og heldigvis viste det sig, at guitaristerne også kunne spille numrene nogenlunde, som de lød i Sabbathtiden. “Iron Man”, “War Pigs” og “N.I.B” gik rent ind - også hos publikum, som senere fik “Paranoid” at gå hjem på - igen i en noget buldrende version, hvor nuancerne gik tabt.
Overskriften skal i øvrigt tages meget bogstaveligt, da Ozzy fik en del tid og energi til at går med at oversprøjte såvel sig selv som de forreste publikummer med en brandslukker...
Nedenstående video fra koncerten er hentet på You Tube:
Fredag aften tilbragte familien i søanlægget her i Farsø, hvor den lokale idrætsklub stod som arrangør af en sommerkoncert med Burhan G og Lars Lilholt med Copenhagen Drummers.
Sommerkoncerterne har været en fast tradition de seneste 10 år, og efter sidste års våde fornøjelse, hvor det hele regnede væk - inklusive koncerten med Medina, var det en fornøjelse at stå i anlægget denne lune majaften.
Burhan G spiller de unges musik, og han er ikke mindst pigernes store idol. Musikken er ganske tidstypisk med følsomme kærlighedssange pakket ind i en dunkende musik, hvor stortrommen og bassen er væsentlige faktorer. Smukke sang, men måske en smule kedeligt i længden. Dog ikke for de inkarnerede fans, som slet ikke kunne få nok af burhanen.
Anderledes traditionelt og afprøvet er Lars Lilholt, som ganske vist har toppet, men som stadig kan trække folk med sin melodiøse folk-pop-rock. Der er ikke sket meget nyt under solen hos ham, omend der er sat lidt mere blæs på nogle af numrene. Her kunne jeg godt tænke mig lidt mere soul-funk i hornene, fremfor den cirkusagtige stemning der kommer ud af basuner og trompeter. Med svogeren Claus Thrane bag trommerne har “gryderne” altid haft en fremtrædende rolle i Lilholt Band. Og de fik et ekstra nøk med Copenhagen Drummers, som formåede at sætte et ordentligt spark ind i den smålumre havefest med Lilholt.
I disse Hvidstentider var det ganske smukt at høre Lilholts gamle sang om modstandsgruppen, og hittet over dem alle, den fortærskede “Kald det kærlighed” gled da ned - ikke mindst på grund af Lilholts kommentar til det fællesskrålende publikum: “Syng Farsø - vi vil ha’ nogen klager...”.
Ovenpå denne musikalske oplevelse skal det blive spændende søndag aften, hvor jeg står på en mark ved Jelling og skal høre Ozzy Osbourne fra det hedengangne Black Sabbath. Jeg har ikke de store forventninger til den gamle heavyrocker, som bestemt ikke har fået nogen stor stjerne hos mig efter sin oprtæden i TV-serien med familien. Men lad os nu se og høre, man kan jo blive overrasket!
Efter nogle hektiske uger og dage både herhjemme og på efterskolen byder årets første uge med rigtigt sommervejr på en del “egentid”, som bl.a. bliver brugt herhjemme, hvor der skal rettes prøveopgaver i matematik og forberedes oplæg til de mundtlige prøver, som ligger i juni.
Det meste af mit arbejde på efterskolen i denne uge er sen eftermiddag eller aften, så ind imellem det indendørs arbejde med matematikopgaverne, bliver der også tid til kvalitetstid ude i haven - bl.a. en middagsstund med en sommerklassikker bestående af en kartoffelmad med mayo, løg, agurk og purløg. Hertil et glas kold mælk, så bliver det ikke meget bedre! Billedet her blev taget med min mobil og lagt op på Facebook, hvilket medførte en del "synes godt om" - så det er sikkert en spise, som mange andre sætter pris på.
Hunden Nemo nyder naturligvis også at have selskab i dagtimerne - den viger ikke mange meter fra mine fødder. Det skulle da lige være, når der bliver kastet en tennisbold i haven, så kommer der liv i den firbenede. Ufatteligt, at den gider i den varme - jeg gider knap nok kaste bolden....
Håber, at bloggens læsere også har tid til at nyde det gode vejr.
Endnu en gang er ugens foto hentet fra efterskoleverdenen. Denne gang fra vores traditionelle triathlon, hvor eleverne udfordres i svømning, cykling og løb.
I svømmehallen er det forholdsvis let at fange gode billeder - motiverne flytter sig ikke så hurtigt, og så gør vand sig næsten altid godt på fotos. Lysforholdene kan være lidt problematiske - jeg valgte at måle lyset med mit spejlreflekskamera og så indstille kameraet manuelt på en fast lukketid og blænde - det holdt vand i dette tilfælde, om man så må sige.
Svømmeren hedder i øvrigt Henrik og han bor faktisk her i Farsø. Generelt må man sige, at elevernes svømmeteknik ikke er noget at skrive hjem om, men enkelte skiller sig dog positivt ud, bl.a. Henrik her....
Forleden poppede en mail ind i min mailbox. En mail fra den gamle motorfærge MF Hvalpsund - eller rettere fra en af dens nye ejere.
Liselotte Hughes havde fundet vej til en gammel blog, hvor jeg beskæftigede mig Hvalpsunds skæbne, efter at den var afmønstret jobbet med at besejle sundet mellem Himmerland og Salling. Båden blev solgt med det formål at blive omdannet til husbåd, men mit sidste spor af færgens kølvand sluttede i Svendborg, hvor Hvalpsund var lagt til kaj og lignede alt andet end en færge og langt mindre en husbåd.Men nu sker der nyt. Hvalpsund er sejlet videre til København, hvor den nu ligger i Sydhavnen og arbejdet med at omdanne den til husbåd er i fuld gang.
Man kan følge arbejdet på nettet, hvor de nye ejere har lavet en hjemmeside: http://husbaaden-hvalpsund.dk/ . Her kan man følge ombygningen på tætteste hold - se billeder, videoer, tegninger og meget mere.
Tak til Liselotte for opdateringen. Herunder kan man se en video, hvor MF Hvalpsund bliver bugseret gennem Københavns Havn:
Jeg købte ret tidligt en LP med den irske gruppe Thin Lizzy, bl.a. på baggrund af deres album "Vagabonds Of The Western World", som stadig er en af mine favoritter.
Siden gled gruppen lidt ud i glemslen for mit vedkommende. Jeg købte ikke flere plader med gruppen i den periode, men for nogle år siden anskaffede jeg mig en CD, og fik fornyet interesse for Lizzy. Så gennem de seneste år har jeg anskaffet mig det meste af, hvad der er udgivet - og disse CD'er bliver ofte spillet såvel herhjemme som i bilen.
Nedenstående video med gruppen er ganske typisk: Lynott i forgrunden med sin bas og et par melodiske leadguitarer.
Såvel Phil Lynott og guitaristen Gary Moore har forladt denne verden for at joine det himmelske rockband.
Denne uges foto stammer fra søndagens HCI Løb, som er et motionsløb arrangeret af min egen efterskole. Med mere end 100 af vore egne elever i startfeltet lyser de røde HCI-trøjer godt op i landskabet, som denne søndag formiddag var begunstiget af solskin og en tilpas kølighed, som gjorde strabadserne udholdelige for løberne.
Motivet her er fra løbets eneste "bjergetape", Kragelundsbakken", og helt i front er det min egen kontaktelev Jens Bachmann, som styrer mod bedste tid på den korte distance på små 5 kilometer. Til venstre for ham ses tidligere elev Nicolai Oien, som kæmpede en hård kamp mod Kasper Erlandsen om sejren på den lange rute på næsten 10 kilometer. Nicolai vandt.
Om det tekniske bag billedet kan jeg fortælle, at der er brugt et spejlrefleks med min bedste zoom - en tung 70-200 med stor lysstyrke. Der er noget at slæbe på, men resultaterne bliver også i top, så når det er sport, er den næsten altid med i fototasken.
Foråret sætter naturligvis sit præg på denne uges foto, hvor jeg har valgt dette motiv af mælkebøtten, som står flot med sin gule farve mod den blå himmel.
Der er anvendt et Canon kompaktkamera med superzoom, og der er bevidst valgt et lavt kamerastandpunkt for at få mælkebøtten til at stå frit mod himlen.
Lørdag aften stod den gamle måle flot og fuld på himlen. Det gav anledning til at afprøve det lille kompaktkamera med den store zoom, som vi har anskaffet til familiebrug, når drengene skal på tur med skolen og som man lige kan have med i lommen.
Med sin lille censor når et kompaktkamera aldrig op på siden af et spejlrefleks, og optikken er heller ikke på højde med det glas, man køber til spejlrefleks. Der er dog sket meget på det område de senere år, og jeg må sige, at den lille superzoom (14 gange optisk) yder et ganske fornuftigt stykke arbejde.
