Oktober-bloggen indeholder 11 blogs. Rul på siden for at læse dem.
30. oktober
Genindkaldt.....
Sådan stod der på min facebook-opdatering torsdag aften. Det gav straks et par kommentarer, som jeg dog ikke kunne besvare sådan lige umiddelbart.
Genindkaldelsen var nemlig af ganske kortvarig karakter, og havde ikke noget med min tid i forsvaret at gøre. Til gengæld skulle vi i skoven og lege røvere og soldater med eleverne torsdag nat, hvor også en snes hjemmeværnsfolk var involveret. Se det vidste eleverne jo ikke noget om, så min lidt kryptiske opdatering, blev kun forstået hos de indforståede kolleger, som vist morede sig OK over det. Og det gjorde eleverne også, da sammenhængen gik op for dem.
Jeg har faktisk et par gamle militærbukser, dog ikke fra min tid i Magrethes klæ’r, men til gengæld et par jeg købte down under i Australien for mere end 20 år siden. Bukserne fungerer som arbejdsbukser, hvad klatter af mørtel og maling da også vidner om. Men torsdag skulle de igen fungere som soldaterbukser.
Selve natten i Rold Skov forløb rigtig fint med masser af skrig, hvin, jubel og råb. Eleverne syntes, det var sjovt, det samme gjorde vi og de gode hjemmeværnsfolk, som fik lejlighed til at fyre lidt (meget) krudt og kanonslag af i deres lille øvelse.
Her skal jeg blot konstatere, at genindkaldelser af denne slags klart er at foretrække fremfor en regulær en af slagsen. Jeg har ganske vist ikke prøvet det, men synes i bund og grund min tid i forsvaret tilbage i 1978-79 var rent tidsspilde.
--0--
25. oktober
Walkman på sidste tur
Forleden kunne man bl.a. på Ekstra Bladets hjemmeside læse, at elektronikgiganten Sony nu indstiller produktionen af deres "Walkman". Af hensyn til de yngre læsere her på bloggen skal jeg oplyse, at det er en bærbar afspiller til cassettebånd. Og det kræver måske også en forklaring: Et cassettebånd er et lille plastikhylster, som indeholder et magnetisk bånd, hvorpå man kunne optage musik o.l. En senere afart af dette fænomen var videobåndet.
Den første Walkman blev produceret i 1979 og solgt i Japan. Senere blev succesen eksporteret til USA og Europa, hvor Walkman'en hurtigt blev en del af hverdagen. Modellen TPS-L2 var den første, der kom på gaden, og den revolutionerede musikoplevelsen.
I de seneste år er Walkman'en blevet overhalet af nutidens musikafspillere som fx iPod fra Apple og Zune fra Microsoft.
På verdensplan er der blevet solgt 200.020.000 Walkmans med kassettebånd.
Den sidste Walkman blev produceret i april 2010. Og nu er forhandlerne ved at tømme lagerne for den klassiske gadget. Så farvel Walkman!
Selve begrebet Walkman dør dog ikke lige med det samme. For ifølge ChrunchGear lever navnet videre hos Sony. Moderne mobiltelefoner bærer nemlig også navnet Walkman.
I min kælder står mit eget eksemplar af dette typiske 80'er fænomen. Den virker stadig, men jeg bruger den dog ikke. Det er ellers en avanceret model med basboost og automatisk afspilning af begge båndsider. Ikke mindst i forbindelse med et halvt års rundrejse i østen og Australien i 1989 var det et meget kært stykke elektronik.
Walkmann var et beskyttet navn, som Sony brugte om deres bærbare cassettespillere. Andre producenter måtte komme op med navne som f.eks. "Streetmachine" eller "Skymaster.
Selv om Sony således stopper, kan der altså udmærket være andre fabrikanter, som stadig fremstiller bærbare cassetteafspillere. Jeg har således for nylig læst, at den nyeste trend netop skulle være at lytte til dette medie frem for iPods o.l. - men det er vist bare et kortvarigt modefænomen. Fordelene ved de nye medier er store og indlysende, omend man da godt kan miste overblikket, når man har fri adfang til mere end 6 millioner numre på sin mobiltelefon....
I øvrigt tror jeg dog ikke, at man indstiller produktionen af cassettebånd. Jeg talte på et tidspunkt med ejeren af Tewa Musik i Fandrup, som i sin tid solgte hobevis af disse bånd med små og store kunstnere. I dag er det mest DVD og CD man producerer hos Tewa, men Jan fortalte mig, at de af og til får bestillinger på at kopiere 100 bånd fra bands. Bands som bare vil have fornøjelsen af at lave deres eget "demobånd"..
Så lad os slutte med en dansk 80'er klassiker som en hyldest til den lille bærbare fra Sony:
--0--
23. oktober
Farsø Sygehus
“Farsø kunne i oktober 1894 slå dørene op til sit nye sygehus. Foruden selve sygehuset bestod det nye byggeri af et epidemihus, et udhus og et tørvehus.
På selve sygehuset var der plads til 8-10 patienter fordelt på en 3-sengsstue, en 2-sengsstue samt et par eneværelser. Hertil kom en celle, hvor der midlertidigt kunne anbringes en sindssyg. Desuden var der operationsstue, kontor, et værelse til sygeplejersken, badeværelse, køkken, skyllerum m.m. På loftet var der 2 værelser til pigerne.”
Ovenstående er hentet fra sygehusets jubilæumsskrift i anledningen af 100-års jubilæet i 1994. Dengang markerede man også begivenheden med et stort åbent hus arrangement, hvor man kunne komme på rundvisning i det meste af sygehuset, som gennem årene er vokset betydeligt. Ikke mindst den store udvideles i 1971 har været med til at sikre sygehusets eksistens frem til i dag.
Nutidens sygehusstruktur er imidlertid under forvandling - ikke mindst begrebet “supersygehus” har fået fodfæste. Det bringer til stadighed de små sygehuse ude i regionerne i spil, når man diskuterer fremtidens struktur på området.
Heldigvis er Farsø Sygehus et velfungerende sygehus, som har formået at tilpasse sig tiden. I dag er der fortsat medicinsk afdeling på stedet. Der foretages også kirurgiske indgreb, men det sker i regi af Aalborg Sygehus, som sender lægeteams til Farsø for at operere knæ, hofter og led i stor stil. Hver dag er der fuld tryk på de tre operationsstuer, hvor man på årsbasis runder op mod 2500 operationer.
Et lokalt sygehus i udkantsdanmark er også en vigtig arbejdsplads for næsten 400 mennesker.
Der er derfor meget naturligt opstået en støtteforening, som arbejder på at bevare og udvikle Farsø Sygehus. I den forbindelse har jeg bistået med at udforme en hjemmeside, hvor interesserede kan læse mere og evt. tegne sig som medlem, hvis man synes, sagen er værd at støtte.
Det synes jeg.
--0--
20. oktober
Nyt design - samme indhold
Læserne af bloggen vi i den kommende tid kunne opleve, at sidens lay out skifter ind imellem.
Det skyldes, at jeg eksperimenterer lidt med det program, som siden er opbygget i, men selve indholdet skulle der ikke ske noget med - det er kun den "skal", som det hele er pakket ind i, der ændrer sig.
På et tidspunkt finder jeg sikkert den udformning, som siden skal have fremover.
Men først skal der altså leges lidt med mulighederne.
--0--
18. oktober
Olsen Banden Som Animation
Jeg har netop været i biografen med drengene for at se den nye Olsen Banden film: Olsen Banden På De Bonede Gulve.
Jeg er jo vokset op med den gode bande, har set deres film op til flere gange, og har naturligvis givet drengene en box med hele serien.
Og hvordan er så den nyeste version af banden. Ja, jeg synes faktisk den er ganske glimrende. Vi så den i almindelig 2D, hvilket er OK med mig. Figurerne er skåret over de kendte skikkelser fra de gamle film, stemmerne ligner til forveksling, og hele opbygningen er den samme. Først et indledende kup, som naturligvis går galt, derefter planlægningen af det store kup, som selvfølgelig også ender med, at Egon må ind at sidde.
Animationsfilmen har nogle virkemidler, som man ikke har på almindelig film, så her kan man lave actionscener, som ikke vil være realistiske at lave på normal film. Lydsiden giver også det hele et løft, men her er der vel mere tale om, at teknikken i biograferne er blevet bedre. Heldigvis så vi filmen i den lokale bio i Aars - min erfaring med de store biografer i Aalborg er, at der bliver skruet overdrevet op for lyden - også selv om det er film for børn, der er på lærredet.
Det er også lykkedes at overføre tonen og humoren fra de gamle film - ja selv den klassiske scene fra Det Kongelige Teater får et hip, da banden skal bryde gennem tre politiske partiers gruppeværelser på Christiansborg...
Her i familien giver vi 4 bowlerhatte for en godkendt præstation. Vi følte os godt underholdt.
Fotos: Nordisk Film
17. oktober
Middelalder
De seneste dage har stået i middeladerens tegn. Vi har været på Vitskøl både lørdag og søndag - lørdag var drengene med i et rollespil derude, og i dag søndag har jeg været derude sammen med drengene og deres voksne kusine Lise med kæreste Søren. Hedvig efterlod vi hjemme i sofaen, da hun lige har gennemgået en meniskoperation.
Igen i år har arrangørerne formået at skabe en god ramme om middelaldermarkedet. Selv om vi har været med alle fire gange, synes vi fortsat der er noget at komme efter og meget at se på. Og så er det ret hyggeligt at snakke med de mange aktører, som for manges vedkommende også har været med alle fire gange. Mange af dem bruger i øvrigt forår, sommer og en del af efteråret på at drage land og rige rundt for at deltage i middelaldermarkeder. Årets sidste er det på Vitskøl, og jeg er ret sikker på, at lørdagens fest på markedspladsen har været rigtig god og sjov....
Temaet for dette års marked var “Mad”, så det var en udsøgt fornøjelse at bevæge sig rundt og indsnuse de mange dufte af bål og mad, alt imens bombarderne med deres sækkepibeagtige lyd gjaldede over pladsen mellem kampråb og latter.
Det blev ikke til så mange billeder i år, men et par stykker kom der dog på kortet. I får lidt af dem herunder i et lille billedshow.
--0--
14. oktober
Fotos blandt ildfluer
Jo, den er god nok. Det lykkedes mig at få fire fotos med i dagens udgave af Aftenshowet. Man skulle dog være mere end almindelig vågen og klar, hvis man skulle se dem. De blev brugt som illustration ovenpå et Danmarkskort for at vise, at der i den kommende weekend er middelaldermarked med mad som tema på Vitskøl Kloster.
Men ak for et program. To småsludrende TV-værter, endnu en TV-kok og dertil 3 TV-talent conuntrysangerinder, som hjælpeløst stod og skar løg og rørte lidt i gryder potter og pander. Hertil 4 af mine fotos. Kan det bliver meget værre...? :-))
Foto: DR og Per Lyngby
--0--
13. oktober
Fotos i Aftenshowet - måske..
Torsdag aften mellem 18 og 18.30 kan man muligvis se et par af mine fotos i DR1-programmet “Aftenshowet”.
Programmet skal bl.a. handle om middelaldermad, som er temaet for dette års middelalderdage på Vitskøl Kloster.
Jeg har de seneste 3 år taget en række billeder på Vitskøl, og de er bl.a. blevet brugt på plakater og hjemmeside. TV-journalisten vil gerne bruge et par stills, som det hedder, i forbindelse med programmet. Så mon ikke, man kan forvente, at jeg ser “Aftenshowet” torsdag aften. Noget jeg ellers aldrig gør, da den slags programmer i bund og grund ikke siger mig nogetsomhelst. Det er ugeblade overført til TV...
--0--
11. oktober
Mail fra mosen
I dag poppede en mail ind i boxen. Den var skrevet af Ole Mose, som jeg voksede op med her i Farsø i 60’erne og 70’erne. Han er et par år yngre en mig og har også en storebror, Jens, som er et par år ældre end mig. Faderen var læge her på Farsø Sygehus.
Fra vores fælles tid i Farsø husker jeg bl.a., at Ole eller Jens havde en racerbane af mærket Fleischmann. Det havde vi også, og når vi satte vore skinner sammen, kunne vi lave en bane, der strakte sig gennem alle tre stuer, som lå en-suite i Købmandsgården. Det var i alle henseender STORT.
Ole, som i dag bor ved Århus, havde fundet min hjemmeside i forbindelse med en søgning på Blackbirds og Lars Lilholt, og hvad der kom ud af det, kan du se her på Oles egen blog.
Sjovt, som man får kontakt til gamle Farsøfolk via den hjemmeside - og ganske sjovt, at det ofte er Blackbirds, som skaber kontakten.
--0--
10. oktober
Farsø Skole
Som nabo til skolen i Farsø kan jeg løbende følge med i den gennemgribende renovering, som skolen for tiden udsættes for. En renovering, som er ganske tiltrængt, da flere af lokalerne står næsten, som da jeg startede i selvsamme skole for 45 (!) år siden.
Nu er der jo sket løbende udbygninger af skolen hen over årene, så det er bestemt ikke alt, der er lige gammelt og udslidt. For 4-5 år siden blev der bygget nye lokaler til fysik, sløjd, håndarbejde og hjemkundskab, og i fjor kunne man indvi en ny afdeling, som er indrettet specielt til de såkaldte AKT-klasser.
Men nu gælde det altså den ældste del af skolen, den del som ligge umiddelbar nabo til mig. Der renoveres i såvel den helt gamle bygning, der i sin tid rummede klasselokaler nederst og fysik og biologi på første sal, hvor der også engang var en lejlighed, som blev beboet af lærere på skolen. Denne bygning er bygget sammen med en afdeling, som ligger parrallelt med C. R. Brix Vej, som dog ikke længere går helt forbi skolen. Vejen blev lukket for flere år siden og ender i dag blindt ved skolens parkeringsplads. I den afdeling var der indtil for ganske nylig lærerværelse, kontorer øverst og klasselokaler og pedelværksted/kontor nedenunder. I min skoletid havde vi sløjd og hjemkundskab i nederste afdeling, hvor der også var mælkeuddeling.
Der bliver hovedindgang fra C. R. Brix Vej siden, medens facaden ud mod den gamle skolegård, hvor der engang stod en vandkumme lige i midten, bliver helt ny og meget markant. Man kan vist fornemme det på billedet. Den nye afdeling kommer til at rumme klasseværelser øverst og mediatek, kontorer m.m. i det plan, hvor man går ind.
Med hensyn til planer, så er skolen et miksmaks og en arkitektonisk katastrofe. Der er mere end 10 forskellige planer på skolen, hvilket giver en del trapper og gør det ganske umuligt for f.eks. en kørestolsbruger at komme over hele skolen...
Markante personligheder (på godt og ondt) fra min egen skoletid: inspektører Tom Christensen, lærere som Ross Petersen, brødrene Grårup, “pibe-Rasmussen”, K. T. Rasmussen, Jens Nielsen (sergenten), Kofoed, Petra og Knud Erik Christensen samt Niels Karl Lyngby og Gert Hosbond.
Jeg vil i senere blogs følge op på byggeriet, når det står færdigt i løbet af det næste halve års tid.
--0--
9. oktober
Blackbirds på CD
Naturligvis er det på vinyl, vi kender Blackbirds, som udsendte deres 3 single-plader (45’ere) i midten af 1970’erne.
Men den vesthimmerlandske gruppe optræder også på en enkelt CD - en såkaldt compilation “Det bedste af dansk musik 1971-76”, som er udgivet af Egmont Music Club og udsendt i 1998.
På CD’en er de vesthimmerlandske musikere repræsenteret med debutudspillet “Hey Hey What A Wonderful World”, og de er kommet i fint selskab med bl.a. Shu-Bi-Dua, Gasolin, Sebastian, Røde Mor og Alrune Rod.
I denne sammenhæng må Blackbirds betegnes som et lille kuriosum. På CD’en findes også en række andre grupper og solister, som nok mest er kendt i andre sammenhænge: Passport, som senere blev til Shu-Bi-Dua. Stig & Sten, som dækker over Stig Kreutzfeldt og Steen Toft Andersen. Los Valentinos som spillede instrumentalmusik og havde Claus Asmussen, Niels Tuxen, Per Stan og Tommy Seebach i besætningen. Nuts med bl.a. Jarl Friis Mikkelsen, blev senere til Kester, som var meget inspireret af Shu-Bi-Dua.
I covernoterne, som der ikker er angivet forfatter på, skrives der om Blackbirds:
Blackbirds debutsingle “Hey Hey What A Wonderful World” blev meget positivt modtaget og skabte store forventninger til en kommende LP. Det blev dog aldrig til en LP, men kun 2 singleudgivelser mere: “Goin’ Home” og “Clap My Hands”.
Man kan se billederne i større format ved at klikke på dem.
--0--
4. oktober
Berlin
De første dage af oktober er blevet brugt i Berlin, som var målet for dette års personaletur med efterskolen. Mit første besøg i byen, som i øvrigt markerede 20-året for den tyske genforening netop i denne weekend.
Arkitektonisk og historisk er Berlin en meget spændende by, og en by med en international og afslappet atmosfære. Den virker ikke så hektisk som f.eks, London eller Paris.
Når man som jeg er vokset op under den kolde krig, er det naturligvis meget dette tema, som optager én, når man besøger Berlin. Muren som adskilte øst og vest og Checkpoint Charlie er et par af de symboler, som stadig står delvis tilbage. For murens vedkommende med en rest midt i Berlin, som er delvis bevaret. Den er dog noget mærket af, at mange skulle sikre sig en souvenir, da den endelig faldt. Til gengæld er der en markering i fortove og veje langs strækningen, hvor muren løb gennem byen. Kontrolpunktet Checkpoint Charlie, som er med i mange agentromaner- og film, er i dag lidt af et kitschet tivolishow, hvor unge mænd står og fægter med amerikanske flag foran en træbarak. Her fornemmer man slet ikke den knugende stemning, som i sin tid prægede overgangen mellem øst og vest.
Der er bygget meget, og der bliver bygget meget, i den tyske hovedstad. Moderne arkitektur blander sig med gamle bygninger og er med til at gøre byen spændende at bevæge sig rundt i. Ikke mindst området ved den nye hovedbanegård og rigsdagen er spændende og meget flot.
Mindeparken for Holocaust (Mindesmærke for de myrdede jøder i Europa) er designet af Peter Eisenman og ingeniør Buro Happold. Det består af 2711 betonpiller i forskellige størrelser. Man kan gå mellem dem, og sådan en gåtur er en ganske bevægende oplevelse, hvis man retter tankerne hen mod, hvorfor monumentet er opført. Det er meget anderledes, og har naturligvis været genstand for masser af debat - hvilket vel er et godt tegn.
Det jødiske museum er en anden arkitektonisk perle, som er skabt af arkitekten Daniel Liebeskind, der virkelig har formået at skabe en meget flot og anderledes bygning i det centrale Berlin.
To dage i Berlin er jo slet ikke nok til at opleve alt det, byen har at byde på. Men det er en god appetitvækker, som absolut gør den til et mål for en senere tur.
Sådan stod der på min facebook-opdatering torsdag aften. Det gav straks et par kommentarer, som jeg dog ikke kunne besvare sådan lige umiddelbart.
Forleden kunne man bl.a. på Ekstra Bladets hjemmeside læse, at elektronikgiganten Sony nu indstiller produktionen af deres "Walkman". Af hensyn til de yngre læsere her på bloggen skal jeg oplyse, at det er en bærbar afspiller til cassettebånd. Og det kræver måske også en forklaring: Et cassettebånd er et lille plastikhylster, som indeholder et magnetisk bånd, hvorpå man kunne optage musik o.l. En senere afart af dette fænomen var videobåndet.
I min kælder står mit eget eksemplar af dette typiske 80'er fænomen. Den virker stadig, men jeg bruger den dog ikke. Det er ellers en avanceret model med basboost og automatisk afspilning af begge båndsider. Ikke mindst i forbindelse med et halvt års rundrejse i østen og Australien i 1989 var det et meget kært stykke elektronik.
“Farsø kunne i oktober 1894 slå dørene op til sit nye sygehus. Foruden selve sygehuset bestod det nye byggeri af et epidemihus, et udhus og et tørvehus.
Ovenstående er hentet fra sygehusets jubilæumsskrift i anledningen af 100-års jubilæet i 1994. Dengang markerede man også begivenheden med et stort åbent hus arrangement, hvor man kunne komme på rundvisning i det meste af sygehuset, som gennem årene er vokset betydeligt. Ikke mindst den store udvideles i 1971 har været med til at sikre sygehusets eksistens frem til i dag.
Heldigvis er Farsø Sygehus et velfungerende sygehus, som har formået at tilpasse sig tiden. I dag er der fortsat medicinsk afdeling på stedet. Der foretages også kirurgiske indgreb, men det sker i regi af Aalborg Sygehus, som sender lægeteams til Farsø for at operere knæ, hofter og led i stor stil. Hver dag er der fuld tryk på de tre operationsstuer, hvor man på årsbasis runder op mod 2500 operationer.
Jeg har netop været i biografen med drengene for at se den nye Olsen Banden film: Olsen Banden På De Bonede Gulve.
De seneste dage har stået i middeladerens tegn. Vi har været på Vitskøl både lørdag og søndag - lørdag var drengene med i et rollespil derude, og i dag søndag har jeg været derude sammen med drengene og deres voksne kusine Lise med kæreste Søren. Hedvig efterlod vi hjemme i sofaen, da hun lige har gennemgået en meniskoperation.
Torsdag aften mellem 18 og 18.30 kan man muligvis se et par af mine fotos i DR1-programmet “Aftenshowet”.
I dag poppede en mail ind i boxen. Den var skrevet af Ole Mose, som jeg voksede op med her i Farsø i 60’erne og 70’erne. Han er et par år yngre en mig og har også en storebror, Jens, som er et par år ældre end mig. Faderen var læge her på Farsø Sygehus.
Der bliver hovedindgang fra C. R. Brix Vej siden, medens facaden ud mod den gamle skolegård, hvor der engang stod en vandkumme lige i midten, bliver helt ny og meget markant. Man kan vist fornemme det på billedet. Den nye afdeling kommer til at rumme klasseværelser øverst og mediatek, kontorer m.m. i det plan, hvor man går ind.
De første dage af oktober er blevet brugt i Berlin, som var målet for dette års personaletur med efterskolen. Mit første besøg i byen, som i øvrigt markerede 20-året for den tyske genforening netop i denne weekend.
