Marts-bloggen indeholder 15 blogs - rul på siden for at læse dem.
28. marts
Kirsten og Bjarne
Midt i 60'erne havde Farsø sit eget svar på den landskendte duo, Ninna & Frederik. Den lokale sangduo hed Kirsten & Bjarne, og de lagde ikke skjul på, at deres store forbilleder netop var Ninna & Frederik.
Jeg mindes ikke selv at have hørt sangduoen, men jeg var også kun 8-9 år, da de huserede. Mine skriverier om Blackbirds har imidlertid ført til, at jeg er faldet over disse avisudklip (klik på dem, hvis du vil se dem i større og læseligt format). Udklippene stammer fra en nordjysk avis, som omtaler et regionalt radioprogram, der blev sendt fra Hotel Farsø i efteråret 1966. Folk fra byen og egnen medvirkede, bl.a. var der et interview med Mads Lassen Stefansen, som var jævnaldrende med forfatteren Johannes V. Jenesen og faktisk havde fungeret som kusk for dennes far, dyrlæge Hans Jensen.
Den musikalske underholdning i programmet blev leveret af Kirsten & Bjarne, og så blev der lige 9 sekunders "outro" til orkesteret The Blackbirds med "High Heal Sneakers" - bandet blev ikke nævnt ved navn i avisen, kun omtalt som et lokalt "pigtråd og orkester". Guitarist i det orkester var ovennævnte Mads Lassen Stefansens barnebarn, Lassen Stefansen.
Den kvindelige del af duoen var datter af viceinspektør Hougaard, som jeg svagt mindes fra min egen skoletid. Han var en, i mine øjne, lidt ældre og lidt distræt herre, som dog kunne imponere os, når han gik på hænder i skolegården eller når han meget elegant løb på skøjter på den frosne sø i anlægget. Endelig var han også svømmelærer og indehaver af en lækker sort bil, vist nok en jaguar. Der var kamp om at få lov til at køre med Hougaard, når vi skulle til Ertebølle og have svømmeundervisning i Limfjordens salte bølger.
Kirsten Hougaard husker jeg altså ikke selv, men til gengæld husker jeg, at hun havde en bror, David, som dog også var nogle år ældre end mig. Og lur mig, om ikke den i avisen omtalte Ditten Hougaard, som leder damekoret, er mor til Kirsten og David. Jeg mener at kunne huske, at fru Houggard underviste i klaverspil, bl.a. med Poul Rasmussen fra Blackbirds som elev, tror jeg nok!
Jeg er ikke i besiddelse af musik med Kirsten & Bjarne, så her tager vi stedet deres mere kendte forbilleder:
--0--
26. marts
M/F Hvalpsund
Jeg har tidligere blogget om motorfærgen Mary (25. februar), som besejler sundet mellem Himmerland og Salling.
Marys forgænger hed Hvalpsund, og den gjorde tjeneste på overfarten i 26 år - fra 1980 til 2006. Det var en klassisk Limfjordsfærge med sort skrog og hvid overbygning med det karakteristiske styrehus, som ragede op midt på færgen.
Oprindeligt hed færgen "Sallingsund". Den blev bygget på værft i Nykøbing Mors og sejlede herefter mellem Salling og Mors fra 1961 og frem til 1978, hvor den nye Sallingsundbro blev åbnet. Efter at have været oplagt i et par år blev færgen omdøbt til "Hvalpsund" og indsat mellem Hvalpsund og Sundsøre.
Hvalpsund havde en totallængde 29,20 meter og en bredde på 7,60 meter. Dybgangen var 2,50 meter og maskinen ydede 210 HK. På vogndækket var der plads til 12 personbiler, alternativt kun et par af slagsen, hvis der skulle et stort lastbiltog med over.
"Hvalpsund" overtog navnet efter sin forgænger, som sejlede på ruten fra 1927 til 1980 med plads til 22 personbiler. Men da to skibe ikke kan have samme navn, måtte den gamle færge skifte navn - det blev så til "Hvalp". I 1977 blev der holdt 50-års færgejubilæum, og den blev først udrangeret i 1980, hvorefter den solgtes til sejlads i Caribien, hvor den efter sigende stadig er i drift, selv om det ikke har været muligt, at få dette bekræftet .
Den 31. januar 2006 sejlede M/F Hvalpsund sin sidste færgetur, hvorefter den angiveligt skulle til København for at fungere som husbåd. Køberen var journalisten og forfatteren Mads Keiser Nielsen.
Jeg har ofte tænkt på, at det kunne være interessant at se den ombyggede færge, og i min søgen på nettet fandt jeg så frem til, at Hvalpsund indtil videre ikke er nået længere end til Fyn. Her ligger den til kaj ved J. Ring Andersens Skibsværft i Svendborg, og der er vist et stykke vej endnu, før den kan bruges til beboelse!
Thitinds udsendte medarbejder, Ib Thor Hansen, smuttede forleden forbi Svendborg, hvor han tog disse fotos af den gamle Hvalpsundfærge.
På efterskolen er marts en særdeles travl måned for gymnastiklærerne - og ikke mindst eleverne. I alt skal de indenfor en måned give 15-16 opvisninger rundt om i nord- og midtjyske idrætshaller.
Jeg er selv boldspiller, og har som sådan ikke noget med gymnastik at gøre. Forleden søndag havde jeg dog weekendvagt på skolen, og skulle i den forbindelse med elevholdet til Vrå, hvor de skulle give opvisning. I øvrigt elevernes femte på 3 dage!
Der var måske træthed at spore, men der var bestemt ikke nogen, der var trætte af gymnastik, da vi satte os i busserne. Humøret var højt og ved bordene nederst i dobbeltdækkeren var der gang i elevholdets absolutte favoritspil: Partners, der er en avanceret form for Ludo. Et spil, der kan anbefales.
Ellers var der traditionen tro gang i elevernes mere eller mindre avancerede mobiltelefoner, nogen kan spille musik, andre kan spille film og videospil. Ak ja, når man tænker tilbage på tidligere busture, hvor alle måtte lægge ører til den samme musik - nemlig den der kom ud fra bussens cassettebåndoptager.
Med hensyn til det sidste, så arbejdede jeg i slutningen af 80'erne på en anden efterskole. Her var regelen den, at man kunne komme med sine bånd, som så vil blive spillet fra ende til anden. Ikke noget med at spole frem og tilbage efter bestemte numre eller skifte bånd hele tiden. En udmærket ordning, som pedellen Orla også var med i. Han havde sit cassettebånd med, som blev sat i afspilleren. Ikke en lyd kom ud! Orla medbragte nemlig altid et tomt bånd! Og udnyttede den gode regel til at få en halv times stilhed...
Tilbage til søndagens opvisning, som jeg forevigede på kamera fra vi kørte hjemmefra, til vi igen var hjemme i Haverslev. Efterfølgende var det oplagt at lave et lille billedshow, som jeg har krydret med Lassen Stefansens smukke lille stykke "Himmel & Hav", der faktisk passer meget godt til disse gymnastikbilleder, som kan ses HER.
--0--
20. marts
Julen varer lige til påske..
Så kom det endelig frem af sneen - juletræet. Her har det ligget godt gemt siden nytår, hvor det røg ud af stuen. Planen var naturligvis, at skulle videre til genbrugspladsen, så det kunne få en fremtid som kompost.
Snestorme i en lind strøm satte en stopper for den plan, som først nu kan sættes i værk, her hvor sneeen stort set er væk ude i haven.
Og mit træ er ikke det eneste, som har ligget på lager de seneste måneder. På genbrugspladsen fyldte juletræerne godt op i dyngerne med haveaffald, og i den tid det tog, at få mit afleveret, kom dere flere til.
Desværre havde jeg ikke kameraet med mig på dagens tur til genbrugspladsen, så bloglæserne må nøjes med et foto af juletræet, da det stadig stod i stuen og lyste op i en mørk tid.
--0--
19. marts
Lynge
I går var det den 18. marts - min nu afdøde morfar Lynge Hansens fødselsdag. Min morfar var en personlighed, som vi alle i familien satte høj pris på. Vi havde fornøjelsen af ham længe - han døde i 2004 i en alder af 101 år!
I 2003 var vi alle samlet for at fejre Lynges 100 års dag. En fantastisk dag, hvor familiens nestor var i topform med sin underfundige humor og sin hel egen personlige måde at angribe tilværelsen på. Han sagde ofte selv, at Gud nok havde glemt ham, og at han i hvert fald agtede at blive ved til han fylde 105. Det kan man da kalde livsmod hos en mand, som klarede sig selv næsten til det sidste - han oplevede kun at være på plejehjem nogle få måneder! Og godt for det - Lynge trivedes bedst i sit eget hjem, hvor det altid var en fornøjelse at komme på besøg, både som barn og senere som voksen.
Lynge var en mand med sin helt egen vilje - han satte en ære i at klare sig selv, var altid veklædt og en flot mand at se på. Det var nærmest umuligt at købe tøj og lignende til ham i forbindele med fødselsdage og jul - Lynge ville selv købe sine ting.
Og så elskede han et godt spil kort - i mange år med en fast gruppe af venner og ellers med familien.
Min fætter Søren skrev en mail til mig forleden og bad mig sende fotos af Lynge. Dem vil han lægge på en DVD samme med videooptagelser fra fester o.l. Et par af disse fotos er bragt sammen med denne blog - de stammer dels fra Lynges 85 års og 100 års fødselsdage.
Da jeg skulle finde billederne frem, kom der mange glade minder frem. Jeg glæder mig allerede til at se fætters DVD....
--0--
17. marts
Blackbirds i "Eldorado"
Tirsdag den 16. marts var der en lytter som havde skrevet ind til Jørgen DeMylius i programmet Eldorado for at høre "Hey Hey What A Wonderful World" med Blackbirds. Jeg havde ikke selv lejlighed til at høre programmet, men min gode ven Ib har gjort mig opmærksom på, at Blackbirds var oppe at vende. Morten på 9 fortalte også, at der var en, som ringede og fortalte, at Blackbirds var i radioen. Sønnikke kan dog ikke lige huske, hvem det var, han hed. Måske Niels...?
Eldorado er et af de programmer, som jeg af og til hører. For det meste, når jeg kører i bil. Det er et rigtig godt program, som kommer langt omkring i poppens og rockens vidtstrakte landskab. Og Jørgen DeMylius er jo en mand, som ved, hvad han taler om. Han har talt om den slags musik i 50 år og han har bestyret et utal af hitlister og musikprogrammer på radio og TV.
Ib kunne fortælle, at Mylle udover at spille nummeret også fortalte, at gruppen lå flere uger på hitlisten, og at den lavede to singler og at man også havde ventet en LP. Den kom som bekendt aldrig.
Nu kan man jo ikke forvente, at Mylle skal kende alt ned i mindste detalje, men Ib kastede sig da over tastaturet og skrev til ham med henvisning til thitind.dk, hvor der kunne findes mere information om Blackbirds.
Så er det jo spændende, om Mylle følger det råd, og om han tager Blackbirds op til fornyet behandling i Eldorado. Og hvem ved, måske spiller han så også Pocobell. Jeg er ikke fast lytter, så skulle nogen høre noget, så giv mig gerne et praj via kontaktmenuen øverst på siden.
--0--
15. marts
En søndag på feddet...
Siden min barndom i 60'erne har familien haft et sommersted ved Limfjorden her vest for Farsø. Oprindeligt var det min jagt- og fiskeinteresserede farfar, Theodor, som byggede huset.
I dag er det mig og mine to søskende, der ejer denne lille perle ved fjorden. I familen ofte kaldt "feddet", som var det bedre borgerskabs sommerhusområde i TV-klassikeren Matador. Den største luksus ved vores hus er dog ikke selve huset, men mere dets isolerede beliggenhed i strandengene tæt på fjorden. Oprindeligt lå huset blot 25 meter fra vandet, men det blev på et tidspunkt flyttet længere op, da der kom nye regler, som foreskrev, at der ikke måtte ligge huse nærmere end 100 meter fra vandet.
Søndag drog jeg derud sammen med Morten. Sneen ligger stadig på den lille markvej, som fører ud til det ensomt beliggende hus, så vi måtte parkere og tage den sidste kilometer til fods. En herlig lille tur, hvor vi snakkede og nød naturen, hvor man klart fornemmer, at foråret er ved at få tag i den sidste rest af vinter.
Sommerhusets fælder var fri for mus, og selv om det stadig er koldt, kunne vi sidde indenfor vinduerne og lade os varme af solen. Vi nød medbragt varm saft og lidt kager, inden Morten kastede sig over et puslespil, medens jeg gik de 100 meter ned til fjorden. Den er stadig isdækket, dog med en stor våge, hvor en lille bæk ender sit løb. Ellers var der et rigt fugleliv med et par svaner et stykke ude på fjorden og masser af måger og ænder. Fotomæssigt var fuglene dog for langt borte til, at der kunne komme noget fornuftigt ud af det, så det blev i stedet til at par skud af huset og det omgivende landskab.
Tilbage i sommerhuset hyggede vi os med at få gjort Mortens puslespil færdigt, inden vi atter travede tilbage til bilen og returnerede til Farsø. Om et par uger er vejen formentlig farbar helt ud til huset, og så kan vi se frem til nogle måneder, hvor alle i familien atter får glæde af min farfars gode ide. Hans interesse for jagt og fiskeri er gået i arv til mine to voksne nevøer, som bruger mange timer på at gå på jagt i området.
--0--
13. marts
Gas 3 for 5,50 kr...
Så er det afgjort. Lytterne har talt - eller skrevet - til Alex Nyborg Madsen. Og afgørelsen var vist ganske klar: Det bliver omslaget fra Gasolin 3, som i april skal pryde et dansk frimærke med en værdi på 5,50 kr. Forudsat naturligvis, at postvæsenet kan få de nødvendige tilladelser med hensyn til ophavsret m.m.
Det sidste skulle næppe være umuligt, hvis holdningen er den samme, som da Gasolin i sin tid udsendte pladen med gademotivet fra San Fransisco som motiv. Uden på det tidspunkt at vide, hvem der havde malet billedet, som hang på Andys Bar . Tage Hansen meldte sig som kunstneren, og udbad sig meget beskedent to eksemplarer af Gasolin 3 til sine døtre for sit arbejde. Og så var han vel i øvrigt ganske stolt over, at billedet havde fundet plads på et omslag med datidens, og skulle det vise sig, eftertidens største danske rockband. Ifølge rockjournalisten Torben Bille fortalte den gode Tage Hansen i sin tid, at han selv havde kopieret motivet fra en amerikansk plakat, som reklamerede for et luftfartsselskab.
Gasolin 3 var vist det første album, hvor gruppen gjorde brug af det elektroniske instrument moogsyntiseizeren, og hvor man havde Roy Thomas Baker som producer. Han skulle senere få sig et stort navn som producer for Queen.
Numrene var på dansk med den velkendte gavflabede attitude, som de fire gas'er også var kendte for. Et af numrene, "Rabalder" havde tidligere været brugt i ungdomsprogrammet "P4 på P1", hvor det havde titlen "Skru op skru op". I samme forbindelse lavede gruppen også "Som et strejf af en dråbe", der blev brugt som afslutningsnummer i samme radioprogram, der kørte over flere timer søndag aften. Trine Bryld lavede ungdomsrådgivning i "Tværs" i den mere alvorlige ende, medens "Kleins Komiske Laboratoium" hørte til den mere muntre del af programmet, som jeg selv lyttede meget til.
De mest kendte numre fra Gasolin 3 må være "Det var Inga, Katinka og Smukke Charly på sin Harley", "Rabalder" (ikke Rabalderstæde - den var på Gas 5) og "Bessefar" med den skeløjede halvsvensker, bassist Willi Jönsson, i den vokale forgrund.
Gas 3 blev også det første forsøg på at gøre gruppen international. Numrene blev forsynet med engelske tekster og man medtog en engelsk version af Langebro fra Gas 1. Den engelske udgivelse fik samme omslag men ny titel, slet og ret "Gasolin". Hverken denne plade eller en senere "What A Lemon" ("Stakkels Jim med engelske tekster) formåede dog at skaffe denne ærkedanske gruppe succes andre steder end herhjemme og i det øvrige Skandinavien.
Gasolin sagde farvel og tak efter en koncert i Malmø i august 1978.
Som et lille koriosum kan jeg fortælle, at titlerne på flere af Gasolins LP'er gør det let at huske, hvornår de udkom. Gas 1 kom i 1971, Gas 2 i 1972 og så videre. Den fjerde Lp fik dog ikke nummer, "Stakkels Jim", det gjorde 5'eren så igen, medens de to sidste studieplader hed "Efter endnu en dag" (6) og "Gør der noget?" (7).
Al den snak og skriveri om Gasolin har naturligvis fået mig til at finde "The Black Box" med alle gruppens albums, som nu kører gennem CD-spilleren herhjemme.
--0--
12. marts
Volley, volley, volley...
Volleyball er et meget populært spil rundt om på de danske efterskoler. Det fik man bl.a. også et bevis på, da Thylands Idrætsefterskole stod som arrangør af de Nordjyske Mesterskaber med hold i såvel A- som B-rækker for drenge og piger. Ikke mindre end 47 hold fra 15 forskellige skoler var med, hvilket dækker over knap 500 aktive spillere, hvortil kommer lærere og medrejsende tilskuere, som ind imellem formår at lave en infernalsk larm med deres opbakning til heltene på banen.
De mange efterskolelever leverede god volley i en god atmosfære. Ikke mindst i A-rækkerne blev der leveret volleyballspil på et ganske højt niveau, så det er ikke så sært, at de danske klubber kigger mod efterskolerne, når de skal rekruttere nye spillere til sporten. Flere af de nuværende landsholdsspillere har da også været på efterskole, hvor nogen endda først for alvor er startet på at spille volley.
For min egen skoles vedkommende er der altid pæn tilslutning til faget. Og gennem året bliver mange af eleverne ganske habile i det tekniske svære men også ganske finurlige holdspil. Ved dette års NM havde vi 5 hold med - de 4 af dem vendte hjem med medaljer, guld i pige B, sølv i drenge B og to gange bronce i pige- og drenge A.
Vinderne i A-rækkerne går videre til Danmarksmesterskaberne i april. Her bliver niveauet løftet endnu en tand, specielt blandt de 3-4 bedste hold mellem de ti deltagende i henholdsvis drenge- og pigerækken. I år skal vi ikke med, men vi var med sidste år, hvor vi oplevede en fantastisk stemning og nogle suverænt gode hold ved et veltilrettelagt DM-stævne på Djursland. Billederne, som ledsager denne blog, tog jeg ved det stævne.
--0--
10. marts
Så gik den dag....
Tirsdag blev en af de lange arbejdsdage på efterskolen - rundt regnet 17 timer!
Med et forestående nordjysk mesterskab i volley for efterskoler blev morgentimerne udnyttet til at have alle fem hold i gang i hallen, så de kunne få lidt kamptræning. Masser af intensivitet og seriøsitet, som forhåbentlig giver positive resultater, når det går løs torsdag.
Efter formiddagspausen skulle der tjekkes rengøring på drengeværelserne - her er der måske ikke den samme entusiasme som i hallen, men alligevel fornemmer man, at de fleste efterhånden ved, at det er lettest at få klaret tingene ordentligt i første omgang. Eftermiddagen bød på matematik og lidt mere volley, inden skolen blev invaderet af 4-500 andre efterskolelever, som kom for at deltage i vores årlige 4-skole stævne med gymnastikopvisninger på programmet. Fælles opvarmning - så mange gymnaster fylder altså et halgulv godt op. Men min kollega Anders formåede at lave en god og sjov opvarmning, som kaldte smilene og sveden frem. Jeg nåede at se, og fotografere, vore egne elever samt holdet fra Halvorsminde. Desværre kunne jeg ikke se de sidste 2 skoler og et gæstehold i aktion, da der var besøg af en kommende elev med forældre.
De fik en orientering om skolen, en nuværende elev viste rundt. Jeg udnyttede tiden til at lægge billeder fra aftenens opvisninger på nettet. Eleven og forældrene vendte tilbage efter en god rundvisning, og til slut tog jeg så en snak med dem i spisesalen over en kop kaffe.
Herefter kunne jeg lige nyde et stykke lagkage med elevforeningens bestyrelse, som holdt møde på skolen denne aften, inden der skulle serveres kage for vores elever, som efter endt oprydning var færdige i hallen. Mellem 22 og 22.30 sad en flok drenge og skrålede af deres lungers fulde kraft på lærerværelset, hvor min kollega Mads spillede guitar til. En herlig oplevelse at høre disse "brummere" synge af karsken bælg. Man nænnede næsten ikke at stoppe dem, men i seng skulle de jo, så vi to lærere, som er på vagt sådan en dag, kunne komme skolen rundt, sige godnat til alle og låse af.
Så manglede der kun lige et par detaljer vedrørende morgendagens fodboldtimer. Dem klarede Mads og jeg over en kold øl og lidt god musik fra Youtube, inden jeg vendte snuden hjem. Klokken 01.30 kunne jeg krybe under dynen herhjemme i Farsø, hvor børn, hustru og hund alle sov sødt.
Onsdag er nogenlunde normal, men så venter en torsdag, som skal tilbringes i en idræshal med fortættet stemning, når efterskoelelever fra hele Nordjylland dyster om det Nordjyske Mesterskab.
--0--
8. marts
Vejret ...
Mandag morgen kunne radioavisen bringe en vejrudsigt for Nordjylland, hvor man lovede svag vind fra skiftende retninger mellem øst og vest.
Så skulle man da vist være dækket ind med hensyn til vindretningen....
--0--
8. marts
Piskeris over Brix Vej
Søndag sidst på eftermiddagen blev vi gentagne gange overfløjet af en EH 101 redningshelikopter.
Naturligvis påkaldte det snurrende piskeris sig vores opmærksomhed, og jeg greb helt refleksmæssigt mit kamera, som belejligt nok havde den lange tele på. Efter den første serie skud kunne jeg dog konstatere, at noget var galt. Der var ikke "film" i kameraet - CF-kortet sad i kortlæseren ved computeren....
Kortet kom i og der blev fyret løs igen, da EH 101'eren igen kom over huset og næsten stod stille i luften lige over os.
Et tjek på nettet afklarede, at der var tale om en eftersøgning af en ældre mand, som var forsvundet fra Farsø Sygehus tidligere på dagen. Hedvig og Thomas gik en tur ved skolen for at tjekke, men kom hjem med uforettet sag. Ved søen havde de mødt flere andre, som var ude i samme ærinde.
Heldigvis blev manden fundet i god behold, og jeg fik et par gode skud af den lavtflyvende EH 101'er, som vist også har betegnelsen AW-101.
--0--
6. marts
Vinterfugle
Foråret står på spring - selv om det har sneet her op til weekenden, så fornemmer man, at varmere vinde er på vej ind over vort lille land.
Den hårde vinter, som vi har haft, har dog bl.a. haft den positive effekt, at vi i år virkelig har kunnet studere fuglene på tætteste hold. Det har vi bl.a. kunne gøre på foderbdædtet lige udenfor terrassedøren og ved fjorden, hvor bl.a. store flokke af svaner har samlet sig i de isfrie våger tæt på kysten. I Nibe er der ekstra mange svaner, da man her fodrer dem på et areal ved lystbådehavnen. Det betyder, at man bogstavelig talt har svanerne til at gnubbe sig op af benene, når man opholder sig på foderpladsen.
Kameraet er naturligvis blevet brugt flittigt, og jeg har sammensat et lille billedshow, som kan ses HER. I øvrigt med musik af Pocobell-guitarist Karl Pedersen, som for nogle år siden udgave CD'en "In Search Of Atlantis" med stemningsfuld musik inspireret af den græske vulkanø Santorini. CD'en kan købes HER.
--0--
4. marts
Rock-sjusk...
Forleden gav min gode ven Ib mig en gave i form af en bog. En rockbog naturligvis, da vi to gennem tiden har dyrket vores hang til at lytte til den musikform masser af gange.
Bogen er ganske sjov, den er cirkelrund og på omslaget formet som en gammel LP med pladeriller og det hele. Alt sammen meget godt, og vist også en del af det koncept, som forlaget udgiver bøger efter. "Think out of the square" lyder opfordringen på en af de første sider. Og det må man sige, at bogen lever op til.
Men når man så lukker bogen op, begynder det alt sammen at halte! Emnemæssigt beskæftiger den sig med rockmusik fra 60'erne og frem til i dag. Oprindeliget skrevet af en australier, som øjensynligt har set en ide i at få sin bog udgivet i hele verden. Oversættelsen må dog være lavet af en computer - den er ganske talentløs og grænsende til det grinagtige. F.eks. bliver det engelske ord "release", som vel i pladesammenhæng skal oversættes med "udgive", konsekvent oversat med "frigive". Altså frigav The Beatles deres første album i 1963!
Nedenfor bringer jeg som eksempel et ordret uddrag fra bogen, her omtalen af den engelske gruppe Procol Harum.
"Deres kæmpehit fra 1967 Shades Of Pale, hos Decca Records, det skelsættende øjeblik for medlemmerne Gary Brooke og Keith Reid. De var allerede studiomusikere, som begyndte at spille deres sange live først efter de var blevet frigivet. Med deres på en måde eksperimentale og samtidig klassiske blues baserede lyd, havde de et hit med sangen Conquistador. Bandet var kendt for dets roterende liste af bandmedlemmer, som inkluderede guitar spiller Robin Trower. Procol Harem fik et hit mere med den dygtige Homburg men nød ikke mere hitliste succes, som de bevægede sig i den eksperimentale retning. Alligevel spillede de en vigtig rolle i datidens musik."
Foruden den håbløse oversættelse bemærker man, at gruppens navn i teksten er blevet til Procol Harem og at sammensatte ord næsten konsekvent bliver adskilt.
Men med sin særegne udformning kommer Rock Planet selvfølgelig til at indgå i mit lille rockmuseum i hulen nede i kælderen. Og skulle vi så ikke til slut tage et nummer med Procol Harem og dets roterende liste af bandmedlemmer. Her den dygtige "Homburg":
--0--
2. marts
Rock på mærkerne
I øjeblikket kører der en konkurrence på DR P4, hvor programværten Alex Nyborg Madsen indbyder alle til at komme med forslag til et dansk rockcover, som skal pryde et frimærke.
På siden er der allerede kommet flere forslag og kommentarer til konkurrencen. Flere peger på Gasolin som et oplagt emne -bl.a. fordi mange betegner gruppen som Danmarks største rockband nogensinde. Samtidig var specielt gruppens tre første LP'er grafisk meget flotte - og dermed også velegnede til brug på et frimærke. Gas 1 har den berømte "Tin Tin-tegning" med et gademiljø med biler og sporvogn som motiv, medens Peder Bundgaards "Fedtmule" pryder Gas 2. Endelig er der Gas 3 med det klassiske motiv hentet på Andys Bar og som viser en ung kvindelig skønhed, som taber trusserne i et klassisk gademiljø fra San Franciscos stejle gader.
Andre covers er naturligvis også bragt i forslag, mange fra 60'erne og 70'erne, bl.a. Sebastian, Steppeulvene, Gnags og ShuBiDua, men også nyere covers med f.eks. Kashmir og Nephew er foreslået.
De nye covers har den indlysende fordel, at de som udgangspunkt er skabt i et mindre format end de store LP-omslag og dermed måske også vil være mere velegnede på et frimærke. Nu er det imidlertid ikke kun det grafiske udtryk, der tages i betragtning, men også forhold som, hvilke minder og følelser, man forbinder med det album, man vil foreslå.
Jeg har ikke været igennem pladesamlingen, men umiddelbart kan jeg komme i tanke om flere covers, som vil være oplagte, foruden de allerede nævnte med Gasolin: Skousen & Ingemanns "Herfra hvor vi står", Sebastians "Den store flugt" og "Stjerne til støv" samt "Til en sigøjner" med Bifrost.
Jeg har ofte tænkt på, at det kunne være interessant at se den ombyggede færge, og i min søgen på nettet fandt jeg så frem til, at Hvalpsund indtil videre ikke er nået længere end til Fyn. Her ligger den til kaj ved J. Ring Andersens Skibsværft i Svendborg, og der er vist et stykke vej endnu, før den kan bruges til beboelse!
På efterskolen er marts en særdeles travl måned for gymnastiklærerne - og ikke mindst eleverne. I alt skal de indenfor en måned give 15-16 opvisninger rundt om i nord- og midtjyske idrætshaller.
Snestorme i en lind strøm satte en stopper for den plan, som først nu kan sættes i værk, her hvor sneeen stort set er væk ude i haven.
I går var det den 18. marts - min nu afdøde morfar Lynge Hansens fødselsdag. Min morfar var en personlighed, som vi alle i familien satte høj pris på. Vi havde fornøjelsen af ham længe - han døde i 2004 i en alder af 101 år!
Tirsdag den 16. marts var der en lytter som havde skrevet ind til Jørgen DeMylius i programmet 
Siden min barndom i 60'erne har familien haft et sommersted ved Limfjorden her vest for Farsø. Oprindeligt var det min jagt- og fiskeinteresserede farfar, Theodor, som byggede huset. 
Så er det afgjort. Lytterne har talt - eller skrevet - til Alex Nyborg Madsen. Og afgørelsen var vist ganske klar: Det bliver omslaget fra Gasolin 3, som i april skal pryde et dansk frimærke med en værdi på 5,50 kr. Forudsat naturligvis, at postvæsenet kan få de nødvendige tilladelser med hensyn til ophavsret m.m.
Volleyball er et meget populært spil rundt om på de danske efterskoler. Det fik man bl.a. også et bevis på, da Thylands Idrætsefterskole stod som arrangør af de Nordjyske Mesterskaber med hold i såvel A- som B-rækker for drenge og piger. Ikke mindre end 47 hold fra 15 forskellige skoler var med, hvilket dækker over knap 500 aktive spillere, hvortil kommer lærere og medrejsende tilskuere, som ind imellem formår at lave en infernalsk larm med deres opbakning til heltene på banen.
Tirsdag blev en af de lange arbejdsdage på efterskolen - rundt regnet 17 timer!
Søndag sidst på eftermiddagen blev vi gentagne gange overfløjet af en EH 101 redningshelikopter.
Forleden gav min gode ven Ib mig en gave i form af en bog. En rockbog naturligvis, da vi to gennem tiden har dyrket vores hang til at lytte til den musikform masser af gange.
På siden er der allerede kommet flere forslag og kommentarer til konkurrencen. Flere peger på Gasolin som et oplagt emne -bl.a. fordi mange betegner gruppen som Danmarks største rockband nogensinde. Samtidig var specielt gruppens tre første LP'er grafisk meget flotte - og dermed også velegnede til brug på et frimærke. Gas 1 har den berømte "Tin Tin-tegning" med et gademiljø med biler og sporvogn som motiv, medens Peder Bundgaards "Fedtmule" pryder Gas 2. Endelig er der Gas 3 med det klassiske motiv hentet på Andys Bar og som viser en ung kvindelig skønhed, som taber trusserne i et klassisk gademiljø fra San Franciscos stejle gader.
Andre covers er naturligvis også bragt i forslag, mange fra 60'erne og 70'erne, bl.a. Sebastian, Steppeulvene, Gnags og ShuBiDua, men også nyere covers med f.eks. Kashmir og Nephew er foreslået. 
Jeg har ikke været igennem pladesamlingen, men umiddelbart kan jeg komme i tanke om flere covers, som vil være oplagte, foruden de allerede nævnte med Gasolin: Skousen & Ingemanns "Herfra hvor vi står", Sebastians "Den store flugt" og "Stjerne til støv" samt "Til en sigøjner" med Bifrost.