Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Spejdernes lejr 2017

01-08-2017
Feriens sidste dage blev brugt i Sønderborg, hvor Morten var med 1. Farsø Trop og Flok på Spejdernes Lejr - en ikke helt almindelig lejr, da den samlede omkring 37.000 spejdere fra Danmark og den øvrige del af verden til en uge i det sønderjyske. Dermed satte de deres præg på byen, som til dagligt blot rummer omkring 28.000 indbyggere!
 
Den store støvle på det centrale torv var lejrens vartegn.
 
Jeg var selv med, da Spejdernes Lejr blev afholdt i Holstebro for 5 år siden. Dengang som nu blev jeg imponeret over, hvordan så mange mennesker kan være samlet under så relativt primitive forhold i så harmonisk og rolig en stemning. Naturligvis vil der altid være smuttere, men overordnet set fungerer det bare - og så er spejdere måske heller ikke dem, der bare sætter sig ned og brokker sig - man finder som regel løsninger. Også når regnen har silet ned og omdannet veje og stier til mudder og søle.

Vi besøgte lejren fredag og lørdag - de to sidste dage. Fredag med masser af aktivitet på og omkring lejren, medens lørdagen var præget af nedpakning og klargøring til afrejse søndag.

Spejdernes Lejr var opbygget som en rigtig storby med et centralt torv, meget passende kaldet “Knudepunktet”, hvorfra man kunne bevæge sig ud i alle retninger til de enkelte bydele, som var opkaldt efter lokale seværdigheder: Møllen, Slottet, Tårnet o.s.v. Hver bydel med sit eget torv med butik, cafe og kantine.
 
Et blik fra støvlens top ud over en lille del af en underlejr.

Lejrens vartegn, Støvlen, fandt man på det store torv. En kæmpemæssig støvle beklædt med stråtag, som kommer til at stå som en lokal attraktion, nu hvor lejren er slut. Man kan bevæge sig op i støvlen og få et flot vue ud over landskabet, og nede i foden er der indrettet med borde og bænke, så man kan nyde en lille udflugt med kaffe, mad eller hvad man nu har lyst til.

Valget af den store støvle som vartegn var ikke tilfældigt, da lejrens tema var “Vi sætter spor”, forstået i den positive vinkel. For der er bestemt ikke mange spor tilbage efter lejren, hvor markerne næsten ser ud som, før de mange spejdere gjorde deres indtog. Kontrasten til affaldsdynger med telte, stole og andet affald efter f.eks. Roskilde Festival er stor - meget stor.
 
Selv på en spejderlejr titter terrorspøgelset frem...

På ét punkt var der noget, som var meget anderledes end i Holstebro: politiets tilstedeværelse var markant, og også andre steder mærkede man, at terrortruslen også har ramt noget så fredeligt som en spejderlejr. Der var kontrol med al ind- og udkørsel, og store betonklodser var opstillet for at forhindre galninge i at gå amok med lastbiler og lignende. Inde på pladsen så vi biler, som var lukket inde mellem betonklodser, så de ikke umiddelbart kunne stjæles og bruges til tåbeligheder.
 
De lastbiler, som ikke var i drift, var sikret med Hofmannklodser.

Man går rundt i lejren - eller man cykler - også i år var der et “fricykelsystem”, hvor man tager en cykel og bruger den, hvorefter en anden kan tage over. Noget tilsvarende havde provo- og hippiebevægelsen i Holland og også i Danmark i 60’erne og start 70’erne, hvor hvidmalede cykler skulle være frit tilgængelige for alle. Det kom dog aldrig til at fungere - cyklerne blev stjålet eller smidt i Amsterdams kanaler. På Spejdernes Lejr fungerede det OK men heller ikke perfekt.
 
Cykler er praktiske på en stor lejr, men ikke velkomne alle steder. Her er det Cafe Wiesn, som sætter en grænse for de tohjulede - ikke uden grund!

En af underlejrene i den store lejr var beregnet til de mere end 4000 frivillige hjælpere, som i parantes bemærket betalte det samme for at være med som de spejdere, de var der for at hjælpe, nemlig 1700 kr. Vi aflagde et besøg i Cafe Wiesn, hvor man kunne få sig en schnitzel mit pommes og dertil en kold fadøl. Det nappede vi og vi samtidig en lille snak med min gamle skole- og blogkammerat Jesper "Dovregubben" Hansen, der var på lejren som hjælper i netop denne cafe, som blev drevet af gamle spejdere, der i dag er samlet i Sgt. Georgs Gilder rundt om i landet.
 
Mudder og søle gør tingene lidt besværligt, men så heller ikke mere.

Lørdag blev der tid til en tur inde i Sønderborg, som naturligvis var præget af den store spejderlejr. Vejret var mildt sagt lidt vådt, så vi valgte at smutte en tur over grænsen, til Kopfermühle, hvor der blev handlet lidt ind - bl.a. lidt sødt til spejderne i Farsø-lejren. Vejret klarede op, og så kunne vi bruge eftermiddagen ude i lejren, hvor man begyndte at mærke en vis træthed overalt. Der blev nedtaget køkkener og spisepladser, og rafterne blev fragtet til depoter, hvor de blev lagt i pæne stakke ordnet efter længder. Mange tog også teltene ned, medens der var tørvejr. I stedet blev der etableret bivuakker, hvor spejderne skulle sove den sidste nat.
 
Disse støvler kunne passende være lejrens vartegn den sidste dag, hvor spejderne begyndte at være trætte.

Søndag morgen begyndte afrejsen så, og igen i god ro og orden, som det sig hør og bør. Vi kom ud af Sønderborg og på motorvejen uden problemer, og så gik turen ellers hjemover mod det Himmerlandske, hvor Morten så frem til varmt vand og en blød seng at sove i.
 
En stor lejr har også en stor scene, som blev brugt til "lejrbål", der var betegnelsen for de store samlinger med show og sang.
 
Forsyningstropperne er på vej hjem til lejren med friske forsyninger.
 
 
Der ryddes op efter otte dage med lejrliv i det sønderjyske - man gør det selv - modsat f.eks. Roskilde Festivalen, hvor området ser noget mere hærget ud, indtil der kommer folk og rydder op.

Kategori: 2017

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

 
 
Per Lyngby