Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Hverrestrup Bakker

05-01-2014
 
Med denne blog er jeg vist i gang med en lille miniserie om vesthimmerlandske "bjerglandskaber". Først var det Gøttrup Bjerge, og denne gang skal det dreje sig om Hverrestrup Bakker, som ligger tæt på hovedvej 13 i nærheden af Simested.
 
De særprægede bakker med et væld af gravhøje ligger som en lille ø i landskabet. Området er skabt ved afslutningen af den seneste istid, hvor morænebakkerner enten er skubbet op af isen eller aflejret, der hvor isranden har ligget. Det højt beliggende landskab havde også vore forfædres opmærksomhed, da der ligger mange gravhøje fra jernalderen og bronzealderen. Den højeste strækker sig hele 75 meter over havets overflade, og når man står på den, har man et flot skue ud over store dele af Vesthimmerland.
 
 
Da vi var der, var der noget diset, men solen tittede frem mellem skyerne og disen og afslørede et flot område med mange gamle træer, små vandhuller og gamle hulveje. Et fascinerende, kuperet og smukt område at vandre rundt i. Jeg skal helt sikkert tilbage en tidlig sommermorgen med kamera over skulderen og en kande kaffe i rygsækken.
 
 
Hunden nød også turen, hvor den fandt adskillige pinde, som blev slæbt rundt og gnasket i småstykker.
 

Kategori: Januar 2014

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby