Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Retrokælderen har fået en lille ny

01-07-2013

I sidste uge fik retrokælderen en lille ny beboer: En Philips pladespiller fra omkring 1972 - transportabel og med mulighed for at køre på såvel elnet som på batterier. Desværre kører motoren ikke på det lille vidunder, som dog alligevel pynter i samlingen. Så må vi se, om jeg kan finde en, som kan reparere den. Det kunne være sjovt.

Den lille tingest, som både kan ligne en UFO og et toastjern, har jeg fået foræret af Bente fra Aarhus. Hun købte selv pladespilleren for sine konfirmationspenge, og den er blevet brugt flittigt, fortalte hun mig. Senere blev den pakket væk og dukkede frem under oprydning. Bente søgte lidt på nettet og fandt min side - skrev til mig, da hun mente, at min retrokælder kunne være et bedre sted fremfor genbrugspladsen. Og sådan havnede den lille Philips her hos mig. Stor tak til Bente for at være så betænksom.

På nettet har jeg fundet denne lille video af en tilsvarerende pladespiller i aktion:

 


Kategori: Juli 2013

Kommentarer

  • #1
  • Øjvin Rasmussen
    04-11-2020 17:07
    Har du en Philips Spolebåndootag til salg


1 

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby