Januar-bloggen rummer 20 blogs. Rul på siden for at læse dem.
31. januar
Skøjtevejr
Medens den sydlige og østlige del af landet døjede med sne i rigelige mængder, nød vi her i Himmerland en smuk blå himmel og en frostklar lørdag, hvor ikke en vind rørte sig.
Sammen med Morten på 9 gik jeg til søen med skøjterne over skulderen, en tur jeg er gået utallige gange som barn, hvor der blev skøjtet en del på søen. Og spillet ishockey. Altid med en tennisbold i stedet for den hårdtslående puck.
Isen på søen har efter en måned med frost en solid tykkelse, men desværre var isen ujævn og svær at køre på. Det sidste kan også have en sammenhæng med, at det er 10 år siden, jeg sidst havde skøjter under fødderne, og vel i omegnen af 40 år siden, jeg skøjtede regelmæssigt om vinteren. Men ellers er det lige som med at cykle eller stå på ski - man glemmer det ikke, og efter de første usikre bevægelser er man nogenlunde sikker igen.
Morten har aldrig før haft et par skøjter på, men også han kom hurtigt efter det - det må tilskrives erfaring fra rulleskøjter og måske også det faktum, at han har været på næsten 10 skiture i sit unge liv.
Underligt nok havde vi hele søen for os selv. Dog var der enkelte, som lige skulle ud at mærke isen, men vi var de eneste med skøjter. Efter en god times tid drog vi hjemover igen - hjem til lørdagshygge med fastelavnsboller og en kop varm te.
--0--
30. januar
Hessel - i vinterdragt
Et af de steder i Vesthimmerland, som jeg ofte vender tilbage til, når jeg kører en tur med kameratasken på bagsædet er herregården Hessel. Dels fordi det er en flot gård og dels fordi den ligger meget smukt placeret på en skråning ned mod Limfjorden med en fantastisk udsigt til fjorden og Sallings land.
Forleden gik turen igen til Hessel, som lå ensom og forladt i snemasserne med små istappe, der hang ned fra stråtaget. I øvrigt et stråtag, som er med til at gøre gården enestående. Det er nemlig den eneste firelængede herregård med stråtag i Danmark.
Det var i mange års Nordjyllands Amt, som stod for driften af herregården som museum. Med med kommunalreformen blev den selvejende institution Herregården Hessel stiftet af den nye ejer, Vesthimmerlands Kommune. Det er dog i høj grad foreningen "Hessels Venner", som står for aktiviteterne på den gamle herregård. Støtteforeningen Hessels Venner har som sin formålsparagraf, økonomisk og kulturelt at støtte museet "Herregården Hessel" ved Hvalpsund, i fælles bestræbelser på at bevarer og udbrede kendskabet til den danske bondekultur som den formede sig omkring 1900-tallet.
En af de populæreste aktiviteter er hestedagene på Hessel i juni, ligesom de traditionelle høstdage, hvor alt foregår med gamle redskaber og i gamle dragter, er lidt af et tilløbsstykke. fåredage og en pløjedage hører også til de faste indslag på årskalenderen, hvor et flot julemarked også er kommet med i de seneste år.
Er man i området må man ikke snyde sig selv for en kort eller lang vandretur på den smukke Lounshalvø, som byder på en meget varieret natur med egeskov, enebærkrat, dyrket land og smukke udsigter over Limfjorden fra de høje skrænter.
--0--
28. januar
I heard it through
the grapewine
Min favoritgruppe i begyndelsen af 70'erne må uden tvivl have været Creedence Clearwater Revival, som med deres enkle og energiske 3-minutters rock ramte mig lige i hjertekulen. Forsanger John Fogertys karakteristiske stemme og den guitardominerede sound tiltalte i den grad mine ører.
Som nævnt i en tidligere blog var min første LP da også med CCR, nemlig "Willy And The Poor Boys". Senere fulgte bl.a. "Green River", "Pendulum" og den hitspækkede "Cosmos Factory". Den plade rummede også den længdemæssigt lidt atypiske soulklassiker "I Heard It Through The Grape Wine" i en sej og sumprockende 11 minutters udgave.
Trods min forkærlighed for CCR kunne gruppens version af dette nummer dog ikke slå versionen med Marvin Gaye:
--0--
26. januar
Rimeligt fotovejr
En nat med hård frost efterfulgt af en morgen med kulde og rimtåge resulterede i nogle imponerende flotte landskaber her i det vesthimmerlandske.
Heldigvis skulle jeg først møde kl halvti, så der var mulighed for at køre en omvej på arbejde. Vejen gik forbi Lerkendfeldt Gods, hvor der var flere gode motiver denne morgen.
Med et par stop undervejs tog det vel en god times tid at komme på arbejde. Turen gik gennem afvekslende landskaber, som varierede mellem tæt tåge og lækkert lys fra solen, som langsomt sneg sig op over horisonten i øst.
--0--
24. januar
Avatar og Roger Dean
Lørdag aften var jeg i biografen sammen med Thomas og en flok drenge fra hans klasse. Vi så "Avatar", som jeg ærlig talt ikke havde meget forhåndsviden om. Heldigvis, for det var faktisk ganske befriende at opleve denne flotte film "lige ud af lærredet".
En ting slog mig, da jeg så filmen. Nemlig at de fantastisk flotte landskaber i den grad mindede mig om pladecovers skabt af kunstneren Roger Dean. Ikke mindst de flydende bjerge på planeten Pandora, var som klippet ud af coveret til live-LP'en "Yessongs" med den engelske gruppe Yes.
Til højre ses pladecoveret øverst og nedenunder et stillbillede fra filmen. Et hurtigt opslag på nettet afslører da også, at mange andre end mig har set ligheden, og mange er fortørnede over, at Roger Dean ikke er krediteret som inspirationskilde. Se bl.a. HER.
Foruden Yes leverede Roger Dean også omslag til bl.a. Uriah Heeps "Demons & Wizards" og "The Magcians Birthday". Se Deans egen side HER.
--0--
22.januar
Papegøjeplader
Varebiler med sæder foran og stort bagagerum bagi er et kendt dansk fænomen, og som navnet indikerer er de til brug i forbindelse med varetransport i f.eks. firmaer.
Sådanne biler er begunstiget rent afgiftsmæssigt, da de jo oprindeligt er beregnet til brug i virksomheder. Mange har dog set lyset og de økonomiske fordele, og privat kørsel i varebiler er da også tilladt, dog skal der betales moms af bilen, hvis den udelukkende er til privat brug.
Varebiler kører på gule plader, som indikerer, at det er firmabiler. Mod momsbetaling kan varebiler dog også bruges til private formål - i første omgang blev bilisterne, som havde frikøbt bilerne til dette formål - udstyret med et klistermærke, som de kunne klæbe på bilen. Så kunne skattefar se, at alt var i orden, når der f.eks. blev lavet kontroller ved store indkøbscentre stadions og lignende.
En smartere løsning kom, da man fra 1. januar 2009 genindførte "papegøjepladerne". Nu viser den tofarvede gul-hvide nummerplade med sorte tal, at der er tale om en bil, som kan bruges til såvel erhvervsmæssig som privat kørsel, da momsen er betalt.
I mine drengeår havde vi også biler på papegøjeplader hjemme i købmandsgården. Dengang skulle biler på disse plader have blændet sideruderne i bag - noget som vel ikke var det mest hensigtsmæssige med hensyn til sikkerheden. Men filosofien var vel, at man ikke kunne bruge sådan en bil privat, da passagerne i bag jo ikke kunne kigge ud! Papegøjepladerne blev først indført til brug på motorcykler først i 1950'erne og siden også taget i brug til biler, hvor de blev brugt frem til 1970. I øvrigt var de normale nummerplader sorte - skiftet til de hvide kom en gang først i 1970'erne.
I forbindelse med, at jeg lavede julegaver til mine søskende i form af fotobøger med gamle familiefotos dukkede nedenstående foto op, hvor den grønne bil (Opel) i baggrunden er forsynet med papegøjeplader og har de karakteristiske afblændede sideruder. På billedet sidder jeg i øvrigt yderst til venstre med mine storebror Niels og storesøster Susanne ved siden af. Hvem pige yderst til højre er, husker jeg ikke.
Det er næppe min bror, som har nedlagt fuglen, nok nærmere min far eller min farfar, som var meget jagtinteresserede.
--0--
20. januar
Gensyns-volley
For 3-4 år siden startede jeg en lille tradition på min efterskole. Inspireret af en anden skole inviterede jeg til "gensynsvolley", hvor de gamle elevhold kunne komme og spille volley mod hinanden og mod de elever, vi har på det aktuelle hold. I praksis foregår det på den måde, at det er eleverne selv, som samler og tilmelder hold, hvorefter jeg laver en turneringsplan for en hyggelig lørdag eftermiddag. I den forbindelse er Facebook et ualmindeligt godt medie, når man skal have kontakt til de gamle elever.
I lørdags stemplede 15 hold ind på skolen - og hvilken forrygende dag, det blev. Glade og søde elever møder op og spiller volley mod hinanden med masser af gejst, men også masser af sportsånd og fair play.
Et hold glæder mit gamle efterskole- og volleyhjerte særligt: Det er drengene fra årgang 00/01, som troligt møder op hvert år og bidrager med masser af godt humør og et overskud, der gør det til en fornøjelse. Det er gutter som dem, der gør det værd, at bruge kræfter på at stable sådan en dag på benene. At de så i år havde forstærket sig ved at tage en af pigerne fra årgangen med, gør da ikke fornøjelsen mindre.
Sådan en lørdag eftermiddag byder på 27 kampe, hvor der bliver vist god og sjov volley. Der er naturligvis lidt prestige i at vinde, men i bund og grund er det ikke det væsentligste, og ud over at nævne, hvem der har vundet, gør vi ikke mere ud af det. Det vigtige er, at man mødes og får spillet en række gode kampe, som foregår i skolens ånd: Vi skal lære at vinde med æren i behold - og tabe uden at tabe ansigt!
--0--
18. januar
Mediets magt
Mandag eftermiddag så jeg en genudsendelse af 21 Søndag på DR. Her havde man bl.a. et længere indslag om vinderne af P3-talentprisen: The Rumour Said Fire.
Den journalistiske vinkel på indslaget var de fire bandmedlemmers opvækst i provinsen. Og nu står de så på tærsklen til stjernene, hvis man skal tro anmeldere og fans.Trods den jysk-fynske beskedenhed, som tjekkede DR-reportere simplethen ikke kan forstå. Men hvad, sådanne reportere har jo ofte for længst mistet jordforbindelsen i deres tro på egen guddommelighed, omend man må rive sig i håret over det niveau deres spørgsmål til tider kan komme ned på.
Men mediets magt er jo stor. Et hurtigt tjek på analytics afslørede, at der søndag aften var næsten 15 søgninger på thitind, hvor søgeordene var "Jesper Lidang", Jesper Lidang Farsø" og "Hvor gammel er Jesper Lidang". Formentlig er disse søgninger afledt af, at DR-programmet flere gange oplyste om Jesper Lidangs opvækst her i Farsø.
Men bortset fra det: Tillykke til Jesper og de øvrige medlemmer i bandet med den velfortjente titel. Og fortsæt endelig med at føre jer frem på jysk-fynsk beskedenhed og humor.
Og så hører vi i øvrigt frem til et helt album som opfølger på deres EP. Det gør vi med denne video fra P3 Guld og så en sjov lille akustisk koncert fra en lejlighed på Frederiksberg...
Forleden skrev jeg lidt om glamrock her på bloggen. Jeg kom bl.a. ind på, at jeg sidst i 80'erne var til koncert med Brian Conolly's Sweet.
Nu havde jeg scanneren fremme, og jeg skulle ikke lede længe i en mappe med gamle negativer, før jeg fandt et par ark med billeder fra netop den koncert. Og naturligvis skal bloggens læsere ikke snydes for et par af "skuddene" fra dengang - i øvrigt den 4. november 1988, hvis mine notater på negativarkene står til troende. Og mon ikke de gør det - akkurat som oplysningerne om, at der eksponeret efter ASA 1600 på en Kodak T-Max film, som er fremkaldt i otte et halvt minut ved 24 grader celcius.
Så er de digitale medie immervæk noget lettere at arbejde med, her kan man endda ændre lysfølsomheden fra skud til skud. Dengang var man låst fast på den valgte indstilling, hvis der skulle kommet noget fornuftigt på negativerne.
--0--
14. januar
Rejsegrammofonen
- og det der fulgte
Jeg begyndte allerede tidligt at interessere mig for musik. Mine forældre havde en B&O spolebåndoptager, en Beogram 1000 (mono), som fra i midten af 60'erne blev benyttet flittigt til at tappe musik fra radioens Top 20 og andre programmer, som spillede tidens populære toner.
Omkring 1970 fik jeg, måske i 12 års fødselsdagsgave, en Philips rejsegrammofon. En flot rød pladespiller med indbygget forstærker og højttaler i låget. Og den kunne køre på såvel strøm som batteri. Nogenlunde samme model som den på fotoet og den midterste af de tre på reklamen herover.
De første singler i samlingen var en noget speciel blanding - det spændte fra Præriens Skrappe Drenge (1970) til Paranoid med Black Sabbath (1970) og Immigrant Song med Led Zeppelin (1970)! Senere kom der også en enkelt tysk (platten)schlager "Schön Ist Es Auf Der Welt Zu Sein" (1972) med Roy Black og den norske barnestjerne Anita Hegerland. En singleplade kostede 15 kr., medens LP'erne var oppe omkring 45 kr. stykket.
I Farsø købte man plader hos installatør Åge Sørensen på hjørnet af Skolegade og Søndergade. Her var der også mulighed for at lytte til pladerne. Det gjorde man med de karakteristiske håndholdte øretelefoner. Udvalget bestod mest af singler fra de aktuelle hitlister - LP'er måtte man bestille hjem.
Min første LP var "Willy And The Poor Boys" (1969) med Creedence Clearwater Revival. En skive, som den lille pladsepiller havde svært ved at trække rundt, så den måtte hjælpes lidt i gang, når den skulle spille. Men i gang kom den, og så strømmede musikken ellers ud - dog kun i mono, hvilket gjorde at man ikke fik den fulde effekt af pladens stereolyd. Hos Gunnar Løkke på mejeriet havde de stereoanlæg, så her kunne vi nyde lyden, hvor man kunne høre forskellige instrumenter i de to højttalere. Stort og fantastisk!
Senere fik man så selv stereoanlæg - mine konfirmationspenge blev for en dels vedkommende omsat i en 4-spors båndoptager af mærket DUX (samme som Philips på billedet), og senere kom der så separate forstærkere, pladsepillere og STORE højttalere, som fyldte det meste af teenageværelset.
--0--
12. januar
De hvide cykler.....
Jeg hørte netop i dag et indslag i radioen, hvor man fortalte om bycyklerne i Aalborg. Det er cykler, som i perioden fra 1. april til 1. november er placeret på centrale stede i byen og som alle kan bruge kvit og frit, vel at mærke mod depositum på 20 kr - akkurat, som vi kender det fra indkøbsvognen i supermarkedet.
Man kan læse mere om bycyklerne i Aalborg på denne side.
Ideen med gratis cykler til alle er dog slet ikke ny. I midten af 60'erne husererede en bevægelse, provobevægelsen, som især var fremtrædende i Holland og ikke mindst i Amsterdam. Som navnet antyder ønskede medlemmerne at provokere det bestående samfund til at finde bedre, sjove og alternative løsninger på mange ting.
Forureningen og de mange biler i storbyerne kunne således afhjælpes, hvis der blot var gratis cykler nok i storbyerne. Provoerne førte deres ideer ud i livet ved at stille hvidmalede cykler til rådighed. Man kunne blot tage en sådan cykel, hvis man kom til den, og havde brug for den. Og så kunne man sætte den fra sig, når man havde cyklet færdig. Herefter kunne en anden så få glæde af transportmidlet.
Også her i lille Farsø kom der pludselig hvide cykler i bybilledet - om det blot var en enkelt hvidmalet velocipede eller om der var flere af slagsen, husker jeg ikke. Men jeg husker synet af den hvide cykel på torvet midt i byen - tæt på værtshuset Tordenkalven! Og jeg husker også de langhårede fyre, som var lidt ældre end mig, og lidt mere langhårede end mig og vel også lidt mere fremme i skoene med hensyn til det der provohalløj end mig!
Ideen med de hvide cykler gik dog hurtigt i sig selv igen - cyklerne forsvandt vist, og så var det vist heller ikke alle de hvidmalede cykler, som ejerne selv havde stillet til rådighed.
Men nu lever ideen igen, og det ser ud til, at man har fundet en koncept, som er sat lidt mere i system end dengang i 60'erne.
En rigtig provo vil sikkert sige, for meget system!
--0--
10. januar
Glamrock...
Jeg har i en tidligere blog nævnt den danske gruppe The Walkers, som var rigtig store i midten af 70'erne, hvor de hittede med deres glamrock. Tydeligt inspireret af den engelske gruppe The Sweet, som sammen med Slade var de helt store glamrock'ere i den korte periode, denne musikform toppede.
På nettet findes der en sjov dansk side glamrocker.dk, hvor man kan læse alt om glamrockgrupper og om tilværelsen som glamrocker, som er betegnelsen for de inkarnerede fans der dyrkede den glitrende musik- og livsstil. På dansk kaldte man da også stilen for glitterrock. Hjemmesiden er desuden et herligt tilbageblik på 70'erne i det hele taget. Her er undermenuer som beskæftiger sig med knallerter, hi-fi, teenageværelset, moden og tidens reklamer. Alt sammen illustreret med fotos fra de glitrende 70'ere.
Jeg kastede mig ikke selv over glamrock'en - jeg var til betonrock, som den blev leveret af Deep Purple og Uriah Heep. Til gengæld gik jeg i klasse med halinspektørens datter, Mona Høgh, som var en sand tilbeder af disse fænomener - ikke mindst forsangerne: Torben Lendager fra The Walkers og Bryan Connoly fra The Sweet.
Jeg nåede dog at komme til koncert med The Sweet - eller en del af gruppen. Sidst i 80'eren var The Sweet hovednavnet ved en koncert i Nordjysk Messecenter i Aars - dog kun med Biran Conolly fra den oprindelige gruppe. Men det lugtede da lidt af glam, omend det var en sørgelig forfatning Conolly var i. Manden var på det tidspunkt ved at drikke sig ihjel, hvilket lykkedes for ham i 1997, hvor han døde den 9. februar som følge af leversvigt.
Den sidste LP med den originale besætning udkom i 1979 og er faktisk den eneste LP jeg har med gruppen, som her er blevet inspireret af betonrock og progessiv rock, som man kan høre i nedenstående ganske flotte nummer:
--0--
9. januar
Snerydning på lofter og tage!
Selv om jeg har været sengeliggende de seneste to dage, var der ikke nogen vej udenom i dag. Jeg måtte en tur på loftet og en tur på stigen udenfor huset.
Årsag: Sne.
En smule sne er føget ind under tagstenene, og den skulle naturligvis fjernes nu, inden det pludselig slår om i tø. Det er immervæk lettere at hælde sneen ud i afløbet, end det er at samle den op i spande, hvis den smelter på loftet!!
På husets sydside har sneen også lagt sig i et 20-30 cm tykt lag. Smukt ser det ud, men jeg fandt det bedst at få noget af det væk, nu da vejret var klart. Så op på en stige og feje ned med kosten - det jeg ikke kunne nå, vil forhåbentlig skride ned og smelte lige så langsomt. Også på skuret vest for huset var der dynget masser af sne op i læsiden. Taget her er ikke så stjelt, så her kunne jeg komme op og skovle sneen væk.
Tøvejret ser dog ikke ud til at være lige om hjørnet, temperaturerne har i dag ligget omkring de 10 minusgrader.
Nu er der lagt en pind i brændeovnen, så kan varmen da i det mindste brede sig her inden døre.
--0--
8. januar
Undervisning i sneen
Ugens kraftige snefald over Himmerland medførte bl.a., at jeg ikke kunne komme på arbejde onsdag. Der var dog lærere på skolen, bl.a. dem der bor i byen, og så dem, der var sneet inde på skolen..
Efterskolefolk lader sig dog ikke slå ud af sådan en situation - der blev hurtigt strikket et alternativt skema sammen - og hvilket herligt skema, som bl.a. indbefattede iglobygning, hovedspring i snedriver og 60 meter løb i underbukser!!
Min kollega Søren troelsen tog dette herlige billede, som naturligvis også kom i Nordjyske Stiftstidende.
6. januar
Sne over Himmerland
For anden dag i træk måtte jeg blive hjemme, da vejene ikke var farbare her i det vesthimmerlandske. Til gengæld brugte jeg så noget af dagen på at skovle min indkørsel og mit fortov farbar - så der skulle være chance for at komme ud i morgen.
Jeg fik også gået en tur i byen, hvor trafikken var moderat og mest bestod i traktorer og sneplove på overarbejde. Til gengæld var der livlig trafik på kælkebakken i søanlægget, hvor den skolefri ungdom nøde den sne- og efterhånden isklædte bakke ved kirken.
Var også et smut omkring kirkegården, hvor sneen virkelig har kunnet fyge sig op i de smalle gange. Fascinerende syn sådan en stille dag, hvor sneen dæmper alle lyde.
Drengene har også haft skolefri, så der er blevet lavet sneborge i den helt store stil. Men i morgen går den vist ikke længere - lærernes parkeringsplads her over for os er netop blevet ryddet, så i morgen er vi forhåbentlig tilbage i den normale gænge.
--0--
5. januar
Himmel og Hav....
Sneen vælter ned her udenfor mit vindue. Egentlig skulle jeg have været i Haverslev i eftermiddag og aften for at arbejde, men føret er vist ikke til at køre i. Min gode kollega Mads har lige ringet og tilbudt at overtage min opgaver, så nu sidder jeg så her og er næsten sneet inde. Der er tændt op i brændeovnen, C. V. Jørgensen er lagt i CD-spilleren og der står et krus varm kaffe foran mig her ved computeren.
Og lige nu kommer Thomas hjem med 2 kammerater - skolen lukker og sender eleverne hjem, før alt lukker til.
Overskriften beskriver meget godt situationen udenfor, men det er nu ikke derfor den er valgt. Det er den derimod, fordi det er titlen på et lille musikstykke som Lassen Stefansen har komponeret specielt til et billedshow, jeg har sammensat af en række 2009-skud. I forbindelse med mit Blackbirds-projekt ringede jeg i juledagene samme med Lassen - det blev til en timelang snak om musik, Farsø, Blackbirds, Himmerland, foto og meget mere. Meget hyggeligt og med en Lassen akkurat som jeg husker ham fra dengang i 70'erne: ligefrem, behagelig og med underfundige himmerlandske lune, som man ikke kan løbe fra, selv om man nu bor i Lyngby efter bl.a. at have været en smut omkring Bermuda...
Tilfældigvis kom vi til at snakke om musik, som kan bruges til underlægning på slideshow, og straks var Lassen klar med en ide: Han har sit eget lille musikstudie i hjemmet, hvor han kan sidde og pusle med musik, så hvorfor ikke lave noget, som kunne kombineres med mine billeder?
-Send mig et slideshow, så kigger jeg på det, lød opfordringen fra Lassen.
Som sagt så gjort - billeder fra 2009 blev samlet i et album og sendt til Lassen. Og kort inde i det nye år var musikken på plads. Den er nu lagt som underlægning, så hvis du også er sneet inde: Læn dig tilbage, hæld en kop kaffe op og nyd "Himmel og Hav" på nedenstående 7-minutters billedshow fra det himmerlandske.
Og hvem ved, måske kommer der mere i samme stil. Der er i hvert fald skabt en fin og hyggelig kontakt mellem Lyngby i Farsø og Lassen i Lyngby!
Klik på billedet!
--0--
3. januar
En blackbird ser tilbage
December gav mig en masse nye informationer om Blackbirds - informationer, som for de flestes vedkommende er delt ud til denne blogs læsere.
Kort før nytår sendte Lassen Stefansen mig en mail med et vedhæftet dokument, hvor han giver et personligt og meget flot tilbageblik over tiden med Blackbirds, som han var med til at starte - og med til at opløse. En tidsrejse gennem en spændende tid, hvor rock'n roll og rytmisk musik i det hele taget fik tag i ungdommen, ikke blot som passive lyttere, men også som aktive udøvere.
Jeg har tænkt over, hvordan Lassens tilbageblik skulle præsenteres - og er kommet frem til den konklusion, at det skal præsenteres samlet og ikke i små blogbidder. Klik derfor på billedet her nedenunder for at åbne eller downloade et pdf-dokument med 7 siders Blackbirds-nostalgi.
God fornøjelse - og tak til Lassen for indsatsen.
--0--
2. januar
Fed boggave.....
Under juletræet lå der en mursten af en bog: "1001 albums du skal høre før du dør"! Bogen tager sit udspring i pladeudgivelser i 50'erne men er ellers hovedsageligt bygget op over plader som udkom fra 60'erne og helt ind i det nye årtusinde. Bogen er en kraftig videreudvikling af emnet "10 plader, jeg vil have med på en øde ø", som er brugt i flere bøger om rock. I øvrigt en fuldstændig umulig opgave, at stille sig. Mit valg vil ændre sig over tid og afhænge af, hvad jeg lige dyrker af musik i en periode.
Naturligvis er der en del skiver, som jeg allerede har, specielt fra 60'erne og 70'erne, men der er også mange, som jeg ikke lige har fået hørt - eller erhvervet. Men jeg kan da allerede nu konstatere, at her er læsestof til en del timer, og lyttestof til rundt regnet 20 dages uafbrudt lytning, hvis man skal igennem alle 1001 skiver!
Trods den sparsomme plads med en enkelt side eller blot en enkelt spalte pr. album, når de små beskrivelser af pladerne faktisk godt omkring, og flere af dem er forsynet med den originale playliste med komponist og spillelængde for numrene. Desuden er der angivet udgivelsesår, plademærke, producer og udgivelsesland, hvilket selvfølgelig behager enhver rockarkæolog!
Det er naturligvis de amerikanske og engelske grupper og solister, som dominerer, men i den danske udgave er der heldigvis suppleret med flere danske og nordiske udgivelser bl.a. Skousen & Ingemanns "Herfra hvor vi står", Burnin Red Ivanhoes LP med gruppens navn som titel - desuden svenske ABBA, norske AHA, islandske Bjørk og finske Hanoi Rocks. Genremæssigt spænder bogen også vidt, og som læser vil man vel altid mene, at der er noget som mangler - og noget som ikke skulle have været med.
Men generelt en god bog som supplement til de øvrige rockbøger i samlingen - og en bog man ikke lige bliver færdig med. Den giver i den kommende tid anledning til en del søgning på YouTube og vel også et par CD-indkøb.
--0--
1. januar
Nytårs-rock....
Normalt ser jeg ikke TV nytårsnat, men denne gang faldt jeg simpelthen i med samlede ben. Ved et tilfælde kørte TV2 i baggrunden - det lyttede vi på uden at se det, men da B. B. King og efterfølgende Simon & Garfunkel kom på, måtte jeg hen og kigge. Forrygende koncert med nedenstående som et af højdepunkterne sammen med Patti Smit, Springsteen og U2 forenet i "Because The Night".
--0--
1. januar
Årets sidste fototur
Her på årets første dag skal der ikke ske så meget, så jeg tror bare, at vi sætter et par fotos på. De stammer fra sidste års sidste dag, hvor jeg sammen med Morten på 9 drog en tur rundt om søen her i Farsø med digitalkameraerne over skulderen.
Med smukt sollys over det snedækkede anlæg var det ikke så svært at finde motiver. Ikke mindst ænderne i den lille våge var det let at komme tæt på. Til gengæld havde Morten det lidt sværere, da han ville forevige solsorte ind mellem træerne. Trods vinterkulden er de lidt mere sky - ikke mindst når der også brager nytårsfyrværkeri i det fjerne.
Men som Morten sagde, da vi kom hjem: Det var ærgerligt med de billeder, jeg ikke fik, men heldigvis har jeg billederne inde i mit hovede...
Kloge ord fra en 9-årig. Det er ikke alt, der kan eller skal fotograferes!
Medens den sydlige og østlige del af landet døjede med sne i rigelige mængder, nød vi her i Himmerland en smuk blå himmel og en frostklar lørdag, hvor ikke en vind rørte sig.
Et af de steder i Vesthimmerland, som jeg ofte vender tilbage til, når jeg kører en tur med kameratasken på bagsædet er herregården Hessel. Dels fordi det er en flot gård og dels fordi den ligger meget smukt placeret på en skråning ned mod Limfjorden med en fantastisk udsigt til fjorden og Sallings land.
Min favoritgruppe i begyndelsen af 70'erne må uden tvivl have været Creedence Clearwater Revival, som med deres enkle og energiske 3-minutters rock ramte mig lige i hjertekulen. Forsanger John Fogertys karakteristiske stemme og den guitardominerede sound tiltalte i den grad mine ører.
En nat med hård frost efterfulgt af en morgen med kulde og rimtåge resulterede i nogle imponerende flotte landskaber her i det vesthimmerlandske.
En ting slog mig, da jeg så filmen. Nemlig at de fantastisk flotte landskaber i den grad mindede mig om pladecovers skabt af kunstneren Roger Dean. Ikke mindst de flydende bjerge på planeten Pandora, var som klippet ud af coveret til live-LP'en "Yessongs" med den engelske gruppe Yes.
Til højre ses pladecoveret øverst og nedenunder et stillbillede fra filmen. Et hurtigt opslag på nettet afslører da også, at mange andre end mig har set ligheden, og mange er fortørnede over, at Roger Dean ikke er krediteret som inspirationskilde. Se bl.a. 
Varebiler med sæder foran og stort bagagerum bagi er et kendt dansk fænomen, og som navnet indikerer er de til brug i forbindelse med varetransport i f.eks. firmaer.
Varebiler kører på gule plader, som indikerer, at det er firmabiler. Mod momsbetaling kan varebiler dog også bruges til private formål - i første omgang blev bilisterne, som havde frikøbt bilerne til dette formål - udstyret med et klistermærke, som de kunne klæbe på bilen. Så kunne skattefar se, at alt var i orden, når der f.eks. blev lavet kontroller ved store indkøbscentre stadions og lignende.
For 3-4 år siden startede jeg en lille tradition på min efterskole. Inspireret af en anden skole inviterede jeg til "gensynsvolley", hvor de gamle elevhold kunne komme og spille volley mod hinanden og mod de elever, vi har på det aktuelle hold. I praksis foregår det på den måde, at det er eleverne selv, som samler og tilmelder hold, hvorefter jeg laver en turneringsplan for en hyggelig lørdag eftermiddag. I den forbindelse er Facebook et ualmindeligt godt medie, når man skal have kontakt til de gamle elever.
Mandag eftermiddag så jeg en genudsendelse af 21 Søndag på DR. Her havde man bl.a. et længere indslag om vinderne af P3-talentprisen: The Rumour Said Fire. 
Forleden skrev jeg lidt om glamrock her på bloggen. Jeg kom bl.a. ind på, at jeg sidst i 80'erne var til koncert med Brian Conolly's Sweet.
Jeg begyndte allerede tidligt at interessere mig for musik. Mine forældre havde en B&O spolebåndoptager, en Beogram 1000 (mono), som fra i midten af 60'erne blev benyttet flittigt til at tappe musik fra radioens Top 20 og andre programmer, som spillede tidens populære toner.
De første singler i samlingen var en noget speciel blanding - det spændte fra Præriens Skrappe Drenge (1970) til Paranoid med Black Sabbath (1970) og Immigrant Song med Led Zeppelin (1970)! Senere kom der også en enkelt tysk (platten)schlager "Schön Ist Es Auf Der Welt Zu Sein" (1972) med Roy Black og den norske barnestjerne Anita Hegerland. En singleplade kostede 15 kr., medens LP'erne var oppe omkring 45 kr. stykket.
Min første LP var "Willy And The Poor Boys" (1969) med Creedence Clearwater Revival. En skive, som den lille pladsepiller havde svært ved at trække rundt, så den måtte hjælpes lidt i gang, når den skulle spille. Men i gang kom den, og så strømmede musikken ellers ud - dog kun i mono, hvilket gjorde at man ikke fik den fulde effekt af pladens stereolyd. Hos Gunnar Løkke på mejeriet havde de stereoanlæg, så her kunne vi nyde lyden, hvor man kunne høre forskellige instrumenter i de to højttalere. Stort og fantastisk!
Jeg hørte netop i dag et indslag i radioen, hvor man fortalte om bycyklerne i Aalborg. Det er cykler, som i perioden fra 1. april til 1. november er placeret på centrale stede i byen og som alle kan bruge kvit og frit, vel at mærke mod depositum på 20 kr - akkurat, som vi kender det fra indkøbsvognen i supermarkedet.
Ideen med gratis cykler til alle er dog slet ikke ny. I midten af 60'erne husererede en bevægelse, provobevægelsen, som især var fremtrædende i Holland og ikke mindst i Amsterdam. Som navnet antyder ønskede medlemmerne at provokere det bestående samfund til at finde bedre, sjove og alternative løsninger på mange ting. 
Jeg har i en tidligere blog nævnt den danske gruppe The Walkers, som var rigtig store i midten af 70'erne, hvor de hittede med deres glamrock. Tydeligt inspireret af den engelske gruppe The Sweet, som sammen med Slade var de helt store glamrock'ere i den korte periode, denne musikform toppede.
Jeg nåede dog at komme til koncert med The Sweet - eller en del af gruppen. Sidst i 80'eren var The Sweet hovednavnet ved en koncert i Nordjysk Messecenter i Aars - dog kun med Biran Conolly fra den oprindelige gruppe. Men det lugtede da lidt af glam, omend det var en sørgelig forfatning Conolly var i. Manden var på det tidspunkt ved at drikke sig ihjel, hvilket lykkedes for ham i 1997, hvor han døde den 9. februar som følge af leversvigt.
Selv om jeg har været sengeliggende de seneste to dage, var der ikke nogen vej udenom i dag. Jeg måtte en tur på loftet og en tur på stigen udenfor huset.
For anden dag i træk måtte jeg blive hjemme, da vejene ikke var farbare her i det vesthimmerlandske. Til gengæld brugte jeg så noget af dagen på at skovle min indkørsel og mit fortov farbar - så der skulle være chance for at komme ud i morgen.
Var også et smut omkring kirkegården, hvor sneen virkelig har kunnet fyge sig op i de smalle gange. Fascinerende syn sådan en stille dag, hvor sneen dæmper alle lyde.
Sneen vælter ned her udenfor mit vindue. Egentlig skulle jeg have været i Haverslev i eftermiddag og aften for at arbejde, men føret er vist ikke til at køre i. Min gode kollega Mads har lige ringet og tilbudt at overtage min opgaver, så nu sidder jeg så her og er næsten sneet inde. Der er tændt op i brændeovnen, C. V. Jørgensen er lagt i CD-spilleren og der står et krus varm kaffe foran mig her ved computeren.
December gav mig en masse nye informationer om Blackbirds - informationer, som for de flestes vedkommende er delt ud til denne blogs læsere.
Under juletræet lå der en mursten af en bog: "1001 albums du skal høre før du dør"! Bogen tager sit udspring i pladeudgivelser i 50'erne men er ellers hovedsageligt bygget op over plader som udkom fra 60'erne og helt ind i det nye årtusinde. Bogen er en kraftig videreudvikling af emnet "10 plader, jeg vil have med på en øde ø", som er brugt i flere bøger om rock. I øvrigt en fuldstændig umulig opgave, at stille sig. Mit valg vil ændre sig over tid og afhænge af, hvad jeg lige dyrker af musik i en periode.
Her på årets første dag skal der ikke ske så meget, så jeg tror bare, at vi sætter et par fotos på. De stammer fra sidste års sidste dag, hvor jeg sammen med Morten på 9 drog en tur rundt om søen her i Farsø med digitalkameraerne over skulderen.
