Forleden havde jeg lejlighed til at høre et af mine favoritbands fra 70’erne - Uriah Heep. Gruppen spillede på Vendelbohus i Hjørring, hvor vi var omkring 400 heavyfreaks, som rockede med på gamle klassikere som “Easy Living”, “Look At Yourself” og “July Morning”.
2011-udgaven af Uriah Heep tæller kun ét orginalt medlem, nemlig den lille smilende guitarist Mick Box (foto til højre fra Hjørring). Til gengæld har den nuværende besætning spillet sammen i en del år og udgivet flere nye CD’er, så de kan vel med nogen ret stadig kalde sig det oprindelige navn. Det var stort set samme besætning jeg hørte i Århus for nogle år siden, hvor også Deep Purple var på plakaten. Da var trommeslager Lee Kerslake fra den oprindelige besætning dog også med, omend han havde et korpus, der gjorde det vanskeligt for ham at skrue sig ned bag “gryderne”.
På vokal har gruppen i dag Bernie Shaw, Trevor Bolder som en cool og stålsat bassist, Phil Lanzon trakterer keyboardet og på trommer er det Russel Gilbrook. Og så altså på guitar Mick Box.
Lyden i Hjørring var umiskendelig Uriah Heep - og der blev spillet HØJT. Faktisk lidt for højt efter min smag, da mange nuancer i musikken forsvinder. Næste gang, jeg drager til en lignende koncert bliver det helt sikkert med ørepropper.
I første halvdel af koncerten var lydstyrken passende, og det betød, at nummeret “Rainbow Demon” fra albummet “Demons & Wizzards” i mine ører står som aftenens flotteste. Besætningen er næsten den samme som i Hjørring, dog med den føromtalte ændring bag trommerne, hvor det her er Lee Kerslake, som hamrer på skindene.
Kommentarer
1