Lørdag formiddag var jeg en tur på det lokale torv, hvor der var et arrangement med en masse Harley Davidson motorcykler. De mange klassiske motorcykler og deres ejere var i Farsø i forbindelse med at Farsø MC stod som arrangør af en 35 års jubilæumsfest i den nordlige afdeling af Harley-Davidson Club Denmark.
Sådan en formiddag på det lokale torv giver naturligvis anledning til, at man møder en masse mennesker, man kender.
Men et møde overraskede dog. Pludselig blev jeg slået på skulderen af en fyr, som sagde Hej Per, kan du kende mig? Det kunne jeg, når jeg skal være helt ærlig, ikke,. Men da fyren præsenterede sig som Michael Sahl, faldt brikkerne på plads. Det er Michael til højre på billedet i samtale med Jens Arno og Per Sinding.
Michael boede her i byen som dreng og ung, jeg har tidligere blogget om hans far, Ib Sahl, som i 1970’erne udgav et cassettebånd på det lokale selskab Tewa. Jeg kom en del hos Michael, dels da familien boede ovenpå deres tøjforretning i Nørregade og senere, da de flyttede til et hus på Mortensgade. Michael var desuden en ganske dygtig håndboldspiller, som havde et særdeles hårdt skud.
Det er formentlig mere end 35 år siden, jeg sidst har set Michael, så der var da lidt at spørge om og snakke om denne solbeskinnede lørdag formiddag i Farsø. Micahel bor i dag i Horsens og arbejder som direktør i et firma på Sjælland. Han kommer dog en del her på egnen, da han er med i en lille klub af Harley Davidson entusiaster, som tæller en del af de gamle drenge fra Farsø.
Jeg fik også lidt indfor om hans nu afdøde far. Mere om det i en senere blog.
Normalt svedes der i efterskolens idrætshal, fordi eleverne spiller håndbold, volley, basket eller laver gymnastik.
Men i den forløbne uge har bolde, net, plinte og springredskaber været afløst af ordbøger, lommeregnere og ikke mindst bærbare computere, da eleverne har været til skriftlige prøver i dansk, matematik, tysk og engelsk.
Normalt er det høj latter og glade råb, som lyder i hallen, men til disse seancer er det kun computernes stille snurren og prøvevagternes forsigtige fodtrin mellem et virvar af forlængerledninger, som høres. Eleverne sidder i et væld af mere eller mindre behagelige stillinger og arbejder med prøveoplæggene - mange med musik i ørene via små headsets. Det fører til en pudsig situation, da en af pigerne lever sig ind i musikken og begynder at nynne højt. Det giver anledning til en del fnisen omkring hende og en lettere løftet pegefinger fra prøvevagten, som dog også selv må trække på smilebåndet - rart med lidt afveksling til sådan en vagt, som i visse perioder godt kan være en smule kedsommelig.
Den sidste time er der dog nok at se til, når eleverne skal låne en USB-nøge, så vi kan udskrive på de to printere, der er opstillet til formålet. Det forløber glat og gnidningsløst, og til slut er alle opgaver indsamlet og kontrolleret og hallen ligger igen tom hen - stadig stille.
Nu er de skriftlige prøver forbi - forude venter de mundtlige, som forhåbentlig bliver mindre stille.....!
Begge mine drenge er blå spejdere og jeg er selv med i spejdergruppens bestyrelse her i Farsø.
Onsdag aften var vi med i den traditionelle mindeparade, som spejdergruppen arrangerer i Mindelunden, som er uløseligt knyttet til spejderhuset ved søen i Farsø.
Mindelunden og spejderhuset blev etableret i årene umiddelbart efter befrielsen i 1945 til ære for de to lokale frihedskæmpere Chr. Ulrik Hansen og Per Sonne, som begge havde været spejdere i Farsø.
I spejdergruppen bruger vi også paraden som en anledning til, at alle gruppens spejdere kan aflægge spejderløfte ved fanevagten i Mindelunden. Noget spejderne ser frem til og sætter lidt af en ære i at være med til.
Og så slutter vi altid mindeparaden med at invitere alle gæsterne til at kigge indenfor i spejderhuset, hvor vi kan servere kage og kaffe i smukke og historiske omgivelser. Her møder vi mange gamle spejdere, som straks går i gang med at udveksle minder fra en god spejdertid som blå spejdere i Farsø.
Og når snakken går og alle ungerne leger i den smukke majsol på plænen udenfor kan vi fra gruppens side kun kigge på hinanden og glæde os over den flotte opbakning til vores arrangement.
Forleden var jeg i Støvring, hvor min gamle skolekammerat Jesper Hansen skulle holde foredrag om Grønland, hvor han har boet og arbejdet i 14 år. I den anledning havde han bedt mig om tage et par billeder af ham som foredragsholder - billeder han bl.a. skal bruge på sin hjemmeside www.dovregubben.dk.
Medens jeg tog billeder kunne jeg jo passende lytte til Jesper underholdende og spændende foredrag om et storslået land med en helt fantastisk natur, kultur og befolkning.
Desværre kunne jeg kun være med til første halvdel af foredraget, da jeg skulle tilbage til efterskolen til et møde. Men ud fra, hvad jeg hørte og så, kan jeg da kun anbefale Jesper som foredragsholder. Så står bloggens læsere og mangler et underholdende og oplysende indslag, bringer jeg hermed min anbefaling. Tjek Jespers hjemmeside for mere info, da han har flere forskellige foredrag at byde ind med.
I dag var Jesper så forbi for at hente billederne, og i den forbindelse havde han en lille gave med som tak for ulejligheden: En gammel singleplade fra 1968 med den engelske gruppe Status Quo og deres lettere psykedeliske “Pictures Of Matchstick Men”, som ligger milevidt fra den boogierock, de senere slog igennem med.
Singlen skal naturligvis indgå i samlingen nede i retrokælderen. Og bloglæserne kan høre den her på Youtube:
