Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

volleyballe

  • Gensynsvolley
    02-02-2013
    I dag, lørdag, blev en god tradition hold i hævd, da jeg arrangerede gensynsvolley for de gamle elever på efterskolen. Eleverne kan tilmelde hold årgangsvis, og så bliver der ellers spillet volley på livet løs lørdag eftermiddag.   Facebook er i sandhed et fantastisk medie, når man skal have annonceret sådan et arrangement. Alle hold er tilmeldt via Facebook og har også fået tilbagemeldinger om spilletidspunkt og kampprogram via dette medie. Lettere bliver det næsten ikke!   Med 15 tilmeldte hold tangerede vi den hidtidige deltagerrekord, og dette antal er faktisk det perfekte, hvis ikke vi skal sprænge tidsrammen. Alle mødte op med godt humør og den rette HCI-ånd til at få tingene til at fungere i en konkurrencepræget men fair stemning. Sådan skal det bare være.   Ældste årgang var endnu en gang drengene fra 2000-01, som møder op hver år og spiller en god gang volley - så god, at de har vundet stævnet de seneste to år og nu gerne vil skænke en vandrepokal, som man kan indgravere vindernes navne i. Det lyder som en god ide, og vi glæder os allerede til at se "pokalen med de store ører"!   Hos såvel drengene som pigerne er der masser af gengangere fra år til år, og jeg hører hvert år meldinger om, at det er alletiders arrangement, som eleverne gerne møder op til og støtter op om. Med sådanne meldinger har man jo bare lyst til at arrangere gensynsvolley igen i 2014.  

 
 
Per Lyngby