Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Farsøløbet

18-08-2011
Onsdag aften stillede i omegnen af 1400 løbere op til den 24. udgave af Farsøløbet - et 6,3 kilometer langt motionløb rundt i Farsø. Jeg løb ikke selv med, men hoppede derimod på cyklen og kørte rundt til udvalgte steder for at fotografere begivenheden.
 
Mine to sønner var med sammen med størstedelen af elever og medarbejdere på Farsø Skole, som bruger løbet som et led i skolens kampagne for trivsel, sundhed og læring.
 
Det er et imponerende syn, når de mange løbere sendes af sted op gennem Nørregade i samlet flok, men snart efter er der god spredning på feltet. De hurtige kommer snart langt foran, hvor de i et kværnende tempo og med det ene øje på pulsuret har kurs mod målet. Dette års vinder satte ny rekord hos herrene, hvor Thiljs Nijhuis løb i tiden 18,55 - 17 sekunder bedre end den gamle, som blev sat for 11 år siden. Vinderen er dog også med på det danske landshold på 5000 meter, så forudsætningerne for en ny rekord var da også til stede.
 
Løbet er også starten på 5 dages byfest her i Farsø, hvor FarsøFesten løber af stabelen med centrum på sportspladsen. Tidligere blev festen holdt i søanlægget, men problemer med vand førte for nogle år siden til en flytning, som man siden har bibeholdt.
 

Kategori: August 2011

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby